Regeringens folkeskolereform

"Lad nu alle de dygtige lærere, der gerne vil i gang med at have mere tid sammen med børnene, have mere efteruddannelse, slippe for noget at det bureaukrati som mange har været kede af - have børnene på skolen i længere tid," sagde Helle Thorning-Schmidt.

"Det er regeringens grundholdning, at vi får en bedre folkeskole, hvis eleverne tilbringer lidt mere tid sammen med vores dygtige lærere," fortsatte statsministeren.

Undervisningsministeren fremlagde detaljerne

Det synspunkt var undervisningsministeren enig i, da hun fremlagde reformens bestanddele, hvoraf de fleste er blevet lagt ud til pressen bid for bid de foregående dage, så der i denne julekalendertid har været et lille kapitel til hver dag.

"Vi har en folkeskole, der er rigtig god for de 80 procent af eleverne, men det halter for de 20. Det er et problem, at mere end 15 procent af de elever, der forlader folkeskolen, ikke har et niveau i læsning, skrivning og matematik, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse," fastslog Christine Antorini.

Hun mente, at de, der bliver hægtet af efter folkeskolen, ofte er børn fra familier uden uddannelsestradition, tosprogede elever og desuden drenge.

Derfor skal vi lave en folkeskole for alle, sagde hun og tilføjede, at eleverne også efter folkeskolen skal være motiverede for at tage en ungdomsuddannelse.

Både statsministeren og undervisningsministeren erklærede, at de har haft et udmærket samarbejde med lærerne, men at det naturligvis er regeringen, der tegner skolepolitikken.

De så ikke nogen indblanding i overenskomstforhandlingerne - de starter jo først på torsdag.

Ministrene havde erfaret, at kommunerne har nogle behov for en mere fleksibel arbejdstidsaftale for lærerne, der kunne matche det udspil, regeringen kommer med.

Hovedpunkter i reformen

Alle elever skal op på flere undervisningstimer end det vejledende timetal. Konkret betyder det, at skoleugen forlænges, så den består af 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 35 timer for elever i 4. - 6. klasse og 37 timer for elever i 7.-9. klasse.

Med udgangspunkt i det vejledende timetal skal alle elever på 4. - 9. klassetrin have en ekstra lektion dansk og matematik om ugen. Derudover skal eleverne have to lektioner valgfag fra 7. klasse. Eleverne i 4.-5. klasse skal have en ekstra lektion i natur/teknik og i de praktisk-musiske fag.

Aktivitetstimer

Ud over de direkte undervisningstimer vil regeringen indføre såkaldte aktivitetstimer i løbet af skoledagen.

Timerne er en del af skoledagen og skal hjælpe til et fagligt løft blandt andet gennem lektiehjælp, praktiske projektforløb, leg, bevægelse og fokus på elevernes alsidige udvikling - såsom elevmægling eller udviklingssamtaler.

I udspillet bliver der stillet krav til kommunerne om, at de skal tilbyde lektiehjælp og sikre, at eleverne bevæger sig hver dag i aktivitetstimerne, men når de to krav er opfyldt, er det op til den enkelte kommune at bestemme, hvad der skal ske i aktivitetstimerne.

I børnehaveklassen vil eleverne få cirka 13 aktivitetstimer, og i 1.-9. klasse vil de få mellem 5 og 9 aktivitetstimer om ugen. Timerne kan anvendes på tværs af klasser og årgange.

Timerne kan varetages af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer.

Konsulentkorps

Regeringen ønsker at indføre et korps af 40 læringskonsulenter, der skal hjælpe lærere og pædagoger med deres egen faglige udvikling og hjælpe skolerne med at tilrettelægge de fleksible timer.

8. klassers uddannelsesparathed

Elevernes uddannelsesparathed skal vurderes allerede i 8. klasse, hvor det i dag sker i 9. klasse. Afgangsprøven skal ændre navn, så den hedder 9. klasseprøve og derved understreger, at der ikke er tale om afslutningen på en uddannelse. Derudover skal de aktivitetstimerne bruges til bedre uddannelsesvejledning.

Regeringen foreslår, at internationaliseringen styrkes ved at oprette internationale linjer og internationale grundskoler.

Fleksibel anvendelse af lærernes tid

Regeringen inviterer nu partierne i folkeskoleforligskredsen til forhandlinger.

Derudover vil regeringen invitere til det partnerskab, der blev etableret i foråret 2012, som lærerne er en del af, til en dialog om, hvordan initiativer kan gennemføres i praksis.

Regeringen forudsætter, at kommunalbestyrelserne og skolelederne får et større ansvar og større fleksibillitet til ati tilrettelægge skoledagen og prioritere lærernes arbejdstid, som også Kommunernes Landsforening ønsker det.

'Den sammenhængende skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende ressourcer og forudsætter især en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid', som der står i udspillet.

pg