Der har været færre konflikter end sædvanligt på skolerne i de seneste uger, hvor 0. til 5. klasse har genoptaget skolegangen. Sådan lyder det både fra special- og almenskoler. Kan gode erfaringer vise vej i tiden efter coronaen?

Da de små elever kom tilbage i skole for et par uger siden, skulle meget laves om på grund af sundhedsmyndighedernes krav som følge af covid-19 epidemien. Klasselokalerne skulle indrettes med passende afstand mellem bordene, og undervisningen skulle i øvrigt helst foregå i det fri. Nye vaner skulle læres og automatiseres, så ikke mindst håndhygiejne nærmest blev et hovedfag både praktisk og teoretisk.

Klassetrinene blev opdelt i mindre hold med færre elever, og de voksne omkring børnene var de samme i alle timer og frikvarterer. På alle skoler måtte lærere, pædagoger og andre medarbejdere tænke nyt og være kreative. Håbet var så, at eleverne ville være tilsvarende omstillingsparate – eller ville det medføre en masse flere konflikter?

En særlig udfordring på specialskolen?

Netop omstillingsparatheden overraskede Helle Nattestad, der er AMR og TR-sup. på Frejaskolen, en specialskole for elever med særlige behov. Her er skoledagene lagt i faste rutiner for derved at give den tryghed og forudsigelighed, som skolens elever har særlig meget brug for:

”Vi havde på forhånd en forventning om, at der kunne ske en stigning i konfliktniveauet, fordi de ændrede forhold i løbet af skoledagen kunne medføre utryghed hos eleverne. Så vi forberedte os i samarbejde med sundhedsmyndighederne på situationer, hvor elever i afmagt kunne reagere uhensigtsmæssigt og fysisk.” 

”Hvis et barn slår, spytter eller bider, så foregår det jo ikke på to meters afstand, og vores skærpede retningslinjer betyder, at er uheldet ude, så skal de ansatte som en sikkerhedsforanstaltning kunne gå i bad og skifte tøj”, fortæller Helle Nattestad, der har plads i HovedMED, hvor hun har bragt spørgsmålet og de risici op, som kan møde de ansatte.

”Det er vigtigt at være på forkant, for det gælder jo om at forebygge. Vi har gjort os umage med at tænke på, hvad der kunne blive aktuelt for at sikre, at hverdagen bliver god for både elever og medarbejdere”, siger Helle, der i dag sammen med kollegerne kan konstatere, at virkeligheden blev en positiv overraskelse. 

En periode med færre konflikter

”Vi har her på skolen haft klart færre hændelser og konflikter, end vi forventede, og end vi plejer at have, og det samme hører jeg fra andre både almen- og specialskoler i mit AMR-netværk. Det er som om, at de korte skoledage er mere overskuelige for eleverne. Dagene er inddelt i kortere sekvenser, og der er mere rum og plads omkring os.”

”Det gode forløb i perioden sker på trods af, at coronaen er en voldsom oplevelse for børn med meget angst, børn som sædvanligvis skal have meget støtte i dagligdagen. Det er kun enkelte elever, der ikke har været i skole i den pågældende periode.”

Helle Nattestad fortæller, at mange elever ganske vist har givet udtryk for, at det er ’helt åndssvagt’ med alt det håndvask og afspritning: 

”Men på den anden side er eleverne vant til vores fastlagte systemer, skemaer og piktogrammer, så det lå næsten til højrebenet at indføre det her i huset. Til den gode oplevelse i denne periode hører også, at vi har haft et rigtig godt samarbejde i TRIOen og med ledelsen. Informationsniveauet har været højt, og TR og AMR har været godt inddraget.”

Meget få konflikter på Nørrebro-skole 

På Nørrebro Park Skole fortæller TR Marie Kaas-Larsen, at de har indført fleksibel mødetid om morgenen for at lave en stilfærdig start på dagen. Der er mødetid mellem kl. 7.45 og 8.30, og det giver en hyggelig stemning, der ikke lægger op til noget konfliktfyldt:

”Konflikter?, nej, i øjeblikket har vi nærmest nul konflikter, og det gælder også i frikvartererne. Jeg hører heller ikke om det fra kollegerne. Bagsiden af medaljen er så, at vi somme tider må stoppe børn, der gerne vil lege sammen. Det savner de”.

”I de første uger skulle vi øve os på nødundervisningen og at være tilbage i skole, men efterhånden har vi i højere grad haft den faglige kasket på. Vi har haft bedre muligheder for at differentiere undervisningen, og vi er blevet bedre til det”, fortæller Marie Kaas-Larsen.

Meget inspiration at finde på kirkegården

På Nørre Park Skole har de udemuligheder på Assistens Kirkegård, der er nabo til skolen. Assistens er fuld af inspiration fra tidligere nationale koryfæer, og Marie oplever, at der foregår meget god undervisning her i denne tid. 

”Det at være presset til at være mere udenfor giver nogle gode oplevelser med eleverne. Der foregår alt muligt, som vi opfinder til situationen. En klasse laver for eksempel noget om fantastiske fortællinger, en anden laver noget om miljø”, fortæller Marie.

”Jeg ser mange forskellige typer faglige forløb. Nogle fungerer som orienteringsløb, hvor eleverne er ude og finde poster. Et hold laver drager som led i matematikundervisningen. Det foregår mere som temaer end som fag.” 

Marie mener, at en årsag til de få konflikter måske er de små holdstørrelser og den gode bemanding af voksne, der betyder, at der er tid til at tage sig af den enkelte elev. Hun oplever, at der sker meget i elevernes sociale udvikling. En pige for eksempel, der har svært ved at sige så meget, når hun sidder i sin sædvanlige klasse, folder sig mere ud nu. 

”Jeg tror, det skyldes, at nu er der kun otte andre elever omkring hende, og så bliver hun ikke så genert. Jeg hører også fra kolleger, at de oplever at have mere tid til at tage sig af den enkelte elev.”

Huske de gode erfaringer når hverdagen vender tilbage

Udeskolen forløber helt lavpraktisk på Nørrebro Park Skole. Eleverne har hver fået en stofpose med siddepude og skriveplade, og denne enkle skoletaske gør det nemt at smutte ud og lave noget. Materialerne er lige ved hånden, og mange glæder sig over det.

”Nødundervisning består naturligvis af kompromisser, men vi vil gerne fastholde nogle af de gode erfaringer, vi gør i corona-perioden. Vores skoleleder er også opsat på, at vi bagefter skal huske at snakke om det, vi har set virker. Det bliver så nok ikke med den samme bemanding, men måske skal vi til den tid bruge nogle ressourcetimer på en anden og bedre måde”, lyder det fra Marie Kaas-Larsen. 

Glædelige erfaringer fra corona-perioden

De positive meldinger om færre konflikter og usædvanlige læreprocesser i denne mærkelige periode er også nået frem til KLF-formand Lars Sørensen:

”Det er meget glædeligt, og jeg har hørt noget af det samme fra medlemmer og tillidsfolk på flere skoler. Det at have en mindre gruppe elever og at have de samme gennem hele skoledagen, det giver noget kvalitet og nogle ekstra muligheder.”

”Hvad angår magtanvendelse, der har været alt for udbredt, så ser vi, at det kan undgås i en vis udstrækning. Jeg tror, det handler om, at der lige nu ikke er så meget pres på, og at man som lærer i højere grad kan forholde sig til en overskuelig gruppe på 8-10 elever og fornemme, hvornår nogen af dem har fået nok, og hvornår de vil reagere på det.”

”Men altså, ligegyldigt hvad vi har gjort i forhold til vold og trusler, så har vi oplevet en stigende kurve. Meget kan man opnå ved at arbejde med low arousal og have fokus på sin lærerrolle, men en almindelig klasse med 25-28 elever er for nogle elever på nogle tidspunkter alt for mange. Jeg håber, at man har lært, at nogle gange er der store gevinster ved mindre gruppestørrelser både i forhold til arbejdsmiljø og fagligt udbytte.”

Færre penge til skolerne betyder færre små hold

Vi havde deletimer i 1970erne og halve hold i indskolingen i 1980erne, hvorfor er der ikke råd til noget lignende i dag? 

”Vi ser en kurve, hvor pengene pr. elev år efter år bliver mindre. Over 8-10 år er gennemsnitsprisen for en elevtime faldet fra 84 kr. til cirka 60 kr. i dag. Det er sket, fordi man sætter flere og flere elever ind i klasserne, der er få holdtimer, og man er som lærer alene med klassen. Det skyldes kommunal smalhals og besparelser. Med de få ressourcer vi har, mener jeg, at man er nødt til også at bruge nogle af dem på undervisning af elever i mindre grupper, så man kan opnå nogle af de kvaliteter, vi oplever i øjeblikket.”

Lars Sørensen nævner, at en god side ved nødundervisningen er, at man kan slække på antallet af timer og de mange meget præcise faglige mål og i stedet lave noget, der skaber større værdi og mere udvikling for eleverne.

”Den professionelle lærers dømmekraft bliver lidt sat ud af spillet, når hun/han er bundet af meget snævre læringsmål. Vi har nu set noget andet, nemlig at nogle lærere i den grad får udfoldet deres professionelle virkelyst og kreativitet. Det er en stor værdi midt i alt det, vi uheldigvis er landet i i øjeblikket”, understreger Lars Sørensen.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.