Overborgmester Frank Jensen sikrede sig gode argumenter for at give skolehaverne en permanent bevillig, når budgetforhandlingerne for alvor tager fart efter sommerferien. Rundt om i haven snakkede han med elever fra flere skoler, der var i fuld gang med havearbejde og madlavning på den firårige driftsbevilling, der løber ud i år.

 

Det er ikke første gang, overborgmester Frank Jensen besøger skolehaverne på Bispebjerg Bakke, og besøget blev derfor en bekræftelse på det indtryk, han længe har haft ­– at her går praktisk og teoretisk læring op i en højere enhed samtidig med, at den spreder glæde og engagement hos eleverne.

Under skyggefulde træer sad en elevgruppe i pædagogisk rundkreds og drøftede dagens program. I et bræddeskur fik Frank Jensen en bitavle i hånden, for skolehaven producerer honning i egne stader. Han fik også udvekslet erfaringer om husmårens hærgen, som han har oplevet under eget tag. I skolehaven er både dyr, planter og kost en stående dagsorden.

Ude mellem haverne forklarede eleverne ham, hvad de små nyspirede grønne planter skal udvikle sig til. Nede bag en hæk mødte han elever, der sad med halvstore kyllinger i hånden og fik fortalt om deres udvikling. Og endelig mødte han elever, der hakkede løg, gulerødder og kartofler, der skulle over den ild, som flammede lidt væk fra arbejdsbordene. Menuen var grønsagssuppe – et smukt syn og herlige dufte.

”Det er virkelig dejligt at se, hvordan eleverne gå op i arbejdet. De kan lære en masse i skolehaven, og det ses tydeligt, at de kan lide at være her”, konstaterede overborgmesteren.

Viden om naturen er viden om livet

Interessen for skolehaver er nærmest eksploderet de senere år. Ikke fordi det er en ny idé, for skolehaver har eksisteret i Danmark siden 1903. I 1950erne havde de deres storhedstid, hvor afgrøderne var et velkomment supplement hjemme i køkkenet.

I dag er der også tungtvejende pædagogiske begrundelser for at give eleverne mulighed for at have en skolehave. Arbejdet i haven inspirerer til at undersøge og opleve, og kombinationen af fysisk udfoldelse og teori understøtter elevernes faglige udvikling. Viden om naturen er viden om livet. Det skal være slut med at tro, at det er køledisken, der producerer færdigpakkede fødevarer.

Derfor kan man i nogle skolehaveprojekter følge en fødevares rejse fra frø til tallerken ­– for eksempel lægger eleven først en kartoffel i jorden, spreder møg, hypper, luger, følger væksten, luger igen, høster et dusin kartofler skabt af én, vasker dem, skræller dem (måske), tænder bål, brænder fingrene, sætter en gryde vand over bålet, ordner andre grønsager og tilbereder den skønneste kartoffelsuppe.

Learning by gardening

”God skole handler om at koble teori med praksis. Her i skolehaven kan børn røre, gøre, føle og erfare. Det er ‘Learning by gardening’, og det giver fagligt dygtige og glade børn”, siger Camilla Friedrichsen, der er leder af Københavns Skolehaver og fortsætter:

“Det er ægte aktiviteter, der understøttes af undervisernes evne til at kombinere hver aktivitet med teori om natur, miljø og fødevarer. Det er nærværende, det er meningsfyldt, og det skaber forståelse for miraklet bag en kartoffel. Det er læring oplevet med alle sanser og derfor læring for livet.”

Skolehaverne i København er blevet så efterspurgte, at de slet ikke kan tage imod alle de klasser, der ønsker sig en have – faktisk søger dobbelt så mange, som der er plads til. Her i foråret blev en ny skolehave indviet langs Artillerivej ved Islands Brygge, og det har skabt stor glæde i kvarteret.

Det tjener Københavns Kommune til ære, at den har forståelse for skolehavernes betydning, og når politikerne til efteråret vedtager budgettet for 2018, håber vi, at de har rigtig meget jord i hovedet – altså på den havepædagogiske måde.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.