Der er nu indgået forlig på alle områder, og medlemmerne af Danmarks Lærerforening skal stemme om overenskomstresultatet 2021. Det har været nogle stille forhandlinger, som ikke har fået den store opmærksomhed. Det er et forbeholdent resultat, der peger frem mod OK24 - og vigtigt, det er et farvel til lov 409.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Katrine Fylking, medl. af Københavns Lærerforenings bestyrelse og hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening

De sidste forhandlinger er nu i hus, nemlig organisationsforhandlingerne på statens område. Der er dermed landet overenskomstforlig på alle tre områder, det statslige, det kommunale og det regionale område. Der er lagt en tidsplan for afstemningen i de enkelte organisationer. Medlemmer af Danmarks Lærerforening skal stemme fra den 6. april frem til den 19. april, og der vil forud for afstemningen være møder for tillidsrepræsentanter og medlemmer, hvor der både vil være en teknisk gennemgang af forligene samt en politisk drøftelse. Jeg vil opfordre alle tillidsrepræsentanter og medlemmer til at deltage, give sin mening til kende og således bruge medlemsdemokratiet.

Det er altid værd at fejre, når der landes et overenskomstforlig, hvor arbejdsmarkedets parter er blevet enige om et aftaleresultat, og medlemmerne af de faglige organisationer herefter skal tage stilling til dette. Uanset hvordan resultatet af afstemningen falder ud, så betyder det, at den danske model praktiseres, selvfølgelig med de udfordringer og det pres, som vi oplever i denne tid, men kort sagt, så kan arbejdstagerne opnå rettigheder i respekt for ledelsesretten, og arbejdsgiver kan vinde fred uden arbejdsnedlæggelser i overenskomstperioden. Det er den danske model.

Corona og en treårig overenskomst

Det har været en meget vanskelig forhandlingssituation, da pandemien med Covid-19 har skabt en usikker økonomi og lukket landet ned, og dermed har vi på arbejdstagersiden ikke haft mulighed for at mobilisere, hvilket vi til en vis grad er afhængige af at kunne i en forhandlingssituation. Det er nok de to værst frygtede faktorer i forhold til at forhandle overenskomster, som er blevet ramt under pandemien.

Danmarks Lærerforening havde derfor ønske om en etårig overenskomst, en forlængelse af nuværende overenskomst med de justeringer, som måtte være nødvendige. I 2022 havde så været mulighed for at forhandle en ny to eller treårig overenskomst under andre forhold. Der var desværre ikke enighed på arbejdstagersiden om dette ønske, og arbejdsgiver ville ikke imødekomme dette ønske, når der ikke var enighed. Det er mere bekvemt at forhandle en treårig overenskomst, da overenskomstforhandlinger er omfattende og kræver voldsomt mange ressourcer fra begge sider af bordet.

Sammenholdet i fagbevægelsen

Sammenholdet blandt de faglige organisationer ser jeg som et afgørende element. Uden dette sammenhold er vi hver især overladt til os selv i en forhandling med arbejdsgiver, og det er jeg overbevist om vil vanskeliggøre måske endda umuliggøre vores forhandlinger – og på sigt skade fagbevægelsen, vores muligheder for at lave aftaler til gavn for vores medlemmer og ødelægge den danske model. Det har været svært at koordinere og opnå enighed på arbejdstagersiden, men forhandlingsfællesskabet er bevaret. Det er jeg glad for.

Det er i høj grad synliggjort, at vi har en fælles dagsorden, som omfatter nogle problemer, som skal løses. Det skal vi sammen arbejde på frem mod overenskomstforhandlingerne 2024. Blandt andet skal vi se nærmere på procentvise- eller kronestigninger, lavtlønsløft, tjenestemandsreformen fra 1969 og eventuelt kommende trepartsaftaler. Vi skal sikre fællesskabet i fagbevægelsen.

Et overenskomstresultat skal selvfølgelig ses og vurderes samlet ud fra en overenskomstmæssig værdi, men jeg vil alligevel i dette indlæg nævne nogle udvalgte elementer af forliget.

Overenskomstkrav fra kongressen

Kongressen er den øverste myndighed i Danmarks Lærerforening, og det er her, der bliver vedtaget krav til overenskomstforhandlingerne. I Københavns Lærerforening er der valgt 20 kongresdelegerede, som var afsted til kongressen i september. Der var debat om kravopstillingen og med udsigten til en smal ramme, var der enighed om, at brede LC-forbedringer skulle prioriteres i de generelle forhandlinger. En sikring af reallønnen og bevarelse af reguleringsordningen stod således øverst på listen over krav.

KLs overenskomstkrav var heftige og urimelige, og det lykkedes heldigvis ikke for KL at komme igennem med deres arbejdsgiverkrav. KLs krav omhandlede blandt andet øget lokal løndannelse, ophævelse af barrierer for overenskomster og ønske om, at lade pædagoger varetage dele af undervisningen i folkeskolen. Intet af dette kom de igennem med.

Indholdet af overenskomsterne

Forligene generelt

Vi har indgået forlig på alle tre områder. Vi har bevaret reallønnen gennem procentvise lønstigninger. Det har været afgørende for Danmarks Lærerforening at bevare en reallønsstigning, så vores medlemmer ikke mister købekraft i overenskomstperioden. Vi har opnået en forventet lønstigning og reguleringsordningen er bevaret. Sorgorlov med ret til løn er forhandlet på alle tre områder.

Det kommunale område

På det kommunale område er der forhandlet større lønstigninger end på de to andre arbejdsgiverområder. Der er givet særlige lønstigninger til nogle af de mindre grupper som børnehaveklasselederne, professionsbachelorer i ernæring og sundhed og UU-vejlederne, som har rettet lidt op på en del af det konstaterede lønefterslæb. Der igangsættes nogle projekter, som vi skal arbejde med frem mod overenskomstforhandlingerne i 2024, som omhandler efter- og videreuddannelse, nyuddannede og praktikaftalen. Det giver en retning frem mod de næste overenskomstforhandlinger, hvor det er emner, som vi gerne vil indgå konkrete aftaler på. Der er et stort behov for at opnå forbedringer her, og det optager medlemmer i hele organisationen – særligt efter- og videreuddannelse og nyuddannede, hvilket vi også helt tydeligt ser behov for i København.

Statens og det regionale område

Der er indgået arbejdstidsaftaler som erstatter lov 409 på det regionale- og på statens område. Det betyder dermed, at arbejdstidsaftalen A20 erstatter lov 409.

På statens område er der er opnået en seniorbonus med ret til seniordage/løn og TR-styrkelse med en drøftelse af tid til TR i forhold til andre opgaver. Kompetenceudviklingsfonden videreføres.

Det vigtigste på statens område er i mine øjne aftalen om at arbejde videre på et nyt lønsystem, som er meget vigtigt i forhold til at håndtere reststigningen og de store forskelle, som vi ser på de tre arbejdsgiverområder – og som stadigt forværres. Vi har på kongressen vedtaget, at vi vil arbejde for at fremme at vilkårene på det statslige område svarer til vilkårene på det kommunale område, hvilket fint stemmer overens med aftalen om et nyt lønindeks. Det er en resolution, som er blevet til i vores forpligtende kredssamarbejde i hovedstad øst/vest.

Vilkår for tillidsrepræsentanterne

Der er meget som skal gå op i en højere enhed, når der forhandles overenskomster. Der var krav, som vi ikke fik indfriet. Behovet for forbedrede TR-vilkår er stort, og det var højt prioriteret. TR-vilkår har været det sværeste tema i forhandlingerne. Arbejdsgiver har været fuldstændig afvisende overfor at lande noget på det område, og det er selvfølgelig problematisk set i lyset af implementeringen af A20, hvor tillidsrepræsentanten har en mere fremtrædende rolle end tidligere. Det arbejder foreningen løbende videre med frem mod overenskomstforhandlingerne i 2024. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi med vores arbejdstidsaftale A20 har opnået nogle helt andre muligheder for tillidsrepræsentanterne. I Københavns Lærerforening har vi ved indgåelsen af den lokale arbejdstidsaftale begæret en forhandling om TR-vilkår med forvaltningen, og de forhandlinger påbegyndes indenfor kort tid.

Medlemsinvolvering og kravopstillingsproces

Danmarks Lærerforening har haft en meget forbeholden tilgang til overenskomstforhandlingerne, og der har været klare overvejelser om ikke at skabe urealistiske forventninger hos medlemmerne. Jeg mener, at det overordnet har været den rigtige strategi. Vi gør os selvfølgelig overvejelser om forløbet, og er i gang med en større evaluering af processen, som hænger sammen med periodeforhandlingerne, og går helt tilbage til lockouten i 2013. Det sidste års tid står for mig som et forløb, som i meget høj grad har været præget af pandemi-situationen, men jeg mener alligevel, at vi skal tale om og særligt evaluere medlemsinvolveringsdelen og kravopstillingsprocessen.

Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening har skrevet en samlet anbefaling til medlemmerne, hvori der anbefales at stemme ja til aftalen, den kan læses i det næste nummer af fagbladet Folkeskolen, hvor der ligeledes kan læses forord af formand Gordon Ørskov Madsen samt være en teknisk gennemgang af forligene.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.