Overenskomstforhandlingerne i 2024 har været vanskelige af flere årsager. De lå i forlængelse af en historisk høj inflation, hvor vi oplevede at tabe købekraft, og i forlængelse af en historisk trepartsaftale, som havde til formål at løfte enkelte faggrupper.
Trepartsaftaler er der ikke noget nyt i, men det er ikke tidligere sket, at regeringen på den måde griber langt ind i overenskomst- og aftalesystemet – og det har bestemt ikke været en gratis omgang. Det forekommer nærmest som at være konstrueret til lejligheden og til at skabe uro og konflikt på arbejdstagersiden lige op til overenskomstforhandlingerne.
I Danmarks Lærerforening har vi haft en omfattende kravsopstillingsproces med involvering af hele organisationen. Alle medlemmer i Danmarks Lærerforening har haft mulighed for at bidrage. Det har bragt viden til Hovedstyrelsen, som har formuleret forslag til krav til kongressen, og ligeledes har det befordret mange værdifulde samtaler i foreningen.
De forskellige faglige organisationer har haft forskellige krav og forventninger til forhandlingerne, der er koordineret på arbejdstagersiden, hvor der ligeledes er indgået kompromiser for at stå stærkt samlet.
Klar forventet reallønsfremgang
Løn har været det tema, som har optaget flest medlemmer – helt naturligt i forlængelse af stigende inflation - og oplevelsen af at miste købekraft.
Forventningerne til lønudviklingen betød i slutningen af sidste år, at finansministeren meldte ud, at han stod fast på en ramme på 8,8 %, mens Mona Striib, som formand for Forhandlingsfællesskabet, tidligere havde meldt ud, at der var forventninger om en to-cifret ramme. Forventningen til lønudviklingen på det private område faldt to procentpoint ved årets udgang, hvilket betød en justering fra både arbejdsgiver og arbejdstager. Rammen endte ved 8,8 % for den kommende to-årige overenskomstperiode.
I regioner og kommuner er der afsat 6,5 % til generelle lønstigninger og på statens område 7,4 %. Herudover ligger midlerne til organisationsforhandlinger. På alle tre områder er der en stor og tidlig udmøntning, hvilket naturligvis er rigtig godt i forhold til, hvor meget vi får ud af lønstigningerne samlet set over perioden. Det er mange lønkroner.
Vi forventer dermed med dette resultat en reallønsfremgang, da prisudviklingen forventes at være 4,3 % i perioden. En reallønsfremgang var også et krav fra kongressen.
Der har aldrig i Danmarks Lærerforening været en forventning om, at vi ville indhente reallønstabet for perioden OK21-OK24 ved en enkelt overenskomstfornyelse. Udgangspunktet, når vi forhandler overenskomster, er lønudviklingen på det private område og ikke hverken inflation eller prisudviklingen. Arbejdsgiver og arbejdstager er enige om, at det er den model, som vi følger. Det har historisk set stillet os rigtig godt, når overenskomstresultater sammenlignes med lønudviklingen over tid. Vi indhenter ved denne overenskomst omkring halvdelen af reallønstabet fra sidste periode.
Reguleringsordningen regulerer fortsat vores lønudvikling ud fra lønudviklingen på det private område, dette naturligvis både i med- og modgang, men når vi ser tilbage, så har det sikret, at det offentlige arbejdsmarked ikke halter efter lønmæssigt.
En vigtig del af OK24-aftalen er, at når vi fremover skal beregne reststigningen, er der nu bedre mulighed for at tage højde for personaleforskydninger, når reststigningen skal fastsættes. Vi vil fremover tilgå et nyt og langt mere præcist lønindeks, hvor vi benytter tal fra Danmarks Statistik, hvilket, når vi ser flere år tilbage, ville have været til vores fordel. Jeg er meget glad for at dette lykkes, og jeg vil fremhæve dette som en del af et godt resultat.
I forhold til at sikre en parallelitet mellem det offentlige og det private arbejdsmarked – og på baggrund af erfaringerne fra indeværende overenskomstperiode – er der lagt en ekstra forhandling og udmøntning ind i slutningen af perioden, denne udmøntning kan på lige fod med reguleringsordningen resultere positivt eller negativt, men fungerer som en sikkerhed for, at det offentlige område følger det private.
Der er indgået aftale om et Almen-tillæg på 7.500 kroner årligt fra 1. april 2025.
En stærk lærerprofession - den kommunale kompetencefond
Diskussionen om kompetenceudvikling og efter- og videreuddannelse i forbindelse med overenskomstforhandlinger har fyldt meget i vores forening gennem nogle år. Jeg mener, at hvis vi skal sikre medlemmerne kompetenceudvikling, så skal det være forhandlet som en del af vores overenskomst. Det er her, vi kan sikre rettigheder.
Der er løbende blevet arbejdet intenst med at afsøge muligheder for at finde en model, som kunne opfylde de betingelser, vi havde opstillet. De betingelser blev samlet i fire områder, der blev gennemgået på kongressen, og som der skulle tages højde for ved forhandlingerne.
- sikres arbejdstid og vikardækning
- den enkelte ansatte skal have udpræget medbestemmelse
- der skal være tale om kompetenceudvikling for de mange
- fokus på fagfaglig opkvalificering
Der blev i forlængelse heraf stillet et meget bredt krav om ”Aftalte vilkår der gør det muligt for LC’s grupper at vedligeholde og udvikle deres faglige kompetencer igennem hele arbejdslivet.”
Med overenskomstaftalen indtræder Danmarks Lærerforening – Lærernes Centralorganisation – i den allerede eksisterende kommunale kompetencefond med sit eget fondsområde, der er tilpasset lærerarbejdet.
Jeg havde foretrukket en arbejdstidssikret ret og pligt model, hvor alle var sikret et minimum. En sådan model vil være meget svær at kombinere med den kommunale kompetencefond, og dermed vil jeg mene, at vi principielt med OK24 har taget stilling til, hvordan lærernes kompetenceudviklingsmuligheder vil se ud mange år fremover. Jeg er klar over, at det ved denne overenskomst ikke var realistisk at komme igennem med en arbejdstidsmodel for kompetenceudvikling.
Jeg mener, at finansieringen af kompetencefonden udelukkende med OK-midler er problematisk. Der skulle have været en form for statsfinansiering evt. med OK-midler som et supplement.
Når det enkelte medlem søger, er ansøgningen individuel, den samlede andel af arbejdstid skal fremgå og ansøger, TR og skoleleder skal godkende ansøgningen. Det vurderes, at 25 % årligt kan få kompetenceudvikling gennem fonden.
Arbejdsgiver skal finansiere 20 %, og det er vurderet fra parterne, at det ikke bliver et problem i forhold til at søge. Der er taget højde for finansiering. Det er vigtigt, at alle kommuner og medlemmer er stillet lige, når fonden finansieres af centrale midler fra overenskomsten. Den enkelte kommune eller skoles økonomi må ikke være en hindring for, at lærere kommer på kompetenceudvikling gennem kompetencefonden. Med kommunernes nuværende økonomiske situation er det meget vanskeligt at få skolebudgetterne til at hænge sammen, og jeg kan være bekymret for, om alle kommuner og skoler i praksis kan finansiere de 20 %.
Der vil blive holdt øje med, at kompetenceudvikling finansieret af kompetencefonden vil være et supplement til den kompetenceudvikling, som allerede er i kommunerne. Det har ikke været muligt at lave en model, hvor det kunne sikres, at det vil blive et supplement, det er jeg klar over og anerkender, men jeg må tilkendegive en bekymring for, at kompetencefonden vil blive brugt som en erstatning for den uddannelse, som lige nu tilbydes i kommunerne. Det vil betyde, at overenskomstmidler vil blive brugt på den kommunale drift.
På sigt kan fonden suppleres med fondsmidler, yderligere overenskomstmidler eller statsfinansiering, hvis parterne er enige om betingelserne.
Det er vigtigt, at LC's tiltræden i den kommunale kompetencefond ikke bliver niveau-sættende for omfanget af lærernes kompetenceudvikling. Det er ikke en aftale, som vil sikre lærerne den nødvendige kompetenceudvikling, der er brug for yderligere.
Flere læreruddannede i folkeskolen – anciennitet fra tidligere kan overflyttes
Fundamentet for en stærk profession er, at vi er uddannede. Derfor et det et stort problem, at andelen af ikke læreruddannede af forskellige årsager stiger i den danske folkeskole. Der er ansat rigtig mange lærere med særlige kvalifikationer, som med fordel for professionen, folkeskolen og for den enkelte lærer kunne tage en læreruddannelse.
Udsigten til en lønnedgang har ikke været fremmende i forhold til ønsket om flere læreruddannede i folkeskolen, og det er et rigtig stærkt element i overenskomsten, at der for alle lærere nu vil være overførsel af anciennitet, hvis man tidligere har arbejdet som lærer med særlige kvalifikationer.
Det kan betyde mange lønkroner for den enkelte!
Mange andre elementer; pensionister bliver overenskomstdækket, bedre TR-struktur og organisering, opsparing af frihed for den enkelte, forbedrede barselsvilkår, praktikaftale og forbedret gruppelivsordning
Vi har opnået at få vores pensionister, som tager lærerarbejde, overenskomstdækket. Det er rigtig godt, vi ser også på mange skoler i København, at pensionerede lærere tager nogle undervisningstimer. Vi har fået bedre muligheder for at aftale en stærk TR-struktur med mulighed for valg af flere tillidsrepræsentanter på arbejdspladser med flere matrikler eller mange medarbejdere og mulighed for TR at mødes med nyansatte i arbejdstiden. Der er aftalt mulighed for at opspare op til 15 dages frihed. Og der er også forhandlet en bedre gruppelivsordning, en ny praktikaftale og barselsforbedringer.
Den danske model, krav og forhandling – samt arbejdstid?
Både vi og KL stillede krav, som vi ikke kom igennem med. En af grundstenene i den danske model er overenskomsterne, som aftales frivilligt af parterne. Det betyder også, at begge parter skal være tilfredse med det, som aftales.
Vi stillede blandt andet krav om lærerstartsordning og forbedrede seniorrettigheder. Det er fuldkommen uforståeligt, at KL ikke vil forholde sig til og tage ansvar for vores nyuddannede kolleger, så de får en god start på lærerlivet. Forbedrede seniorrettigheder er en del af et attraktivt arbejdsmarked, og det er meningsløst, at KL ikke vil lave aftaler, som kan betyde et langt og sundt arbejdsliv, hvor også de ældre og erfarne lærere har mulighed for at bidrage i længere tid på arbejdsmarkedet. Det vil være en oplagt og ligetil måde at sikre kvalificeret arbejdskraft. I det hele taget har vi mødt en arbejdsgiver uden ambitioner på mange områder, og det er ærgerligt. Hele den danske model er bygget op omkring, at begge parter tager ansvar.
Kongressen stillede flere krav, som omhandlede arbejdstid, men ikke krav om at åbne arbejdstidsaftalen A20. Vi er enige om, at der er dele af A20-aftalen, som i nogle kommuner ikke fungerer, og det skal vi have håndteret. Vi skal også tage stilling til, hvordan vi forholder os til arbejdstid ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2026.
Samlet set en god aftale, jeg stemmer ja
Samlet set mener jeg ikke, at der er perspektiv i at stemme nej til denne overenskomst. Der er landet et tilfredsstillende resultat på løndelen med flere gode elementer herunder tidlig udmøntning af en stor del af lønnen, overgang til nyt og mere præcist lønindeks og en ekstra forhandling sidst i perioden, som skal tage højde for, at det offentlige arbejdsmarked ikke sakker bagud lønmæssigt. Jeg vil fremhæve aftalen om at overenskomstdække vores pensionister, der tager lærerarbejde, og at vores kolleger, som har erfaring fra tidligere, som lærer med særlige kvalifikationer, kan overføre anciennitet til nyt lønforløb.
Samlet set en god aftale, som jeg vil anbefale medlemmerne at stemme ja til.
Nu glæder jeg mig til at fortsætte debatten om overenskomstresultatet i foreningen.
Læs mere om alle elementer i aftalerne her.
Der er urafstemning fra 3. april – 14. april 2024. (link på mail eller her)
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere