På skoler, hvor der er meget fokus på test- og prøveresultater, oplever lærerne deres undervisning som ringere. I København bruger 1/3 af lærerne også mere end tre timer på “dokumentation uden direkte relevans for undervisningen”. Det viser en ny undersøgelse fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

“Jeg elsker mit arbejde, jeg kan bare ikke lide jobbet”.

Den sætning og variatoner med samme budskab har lektor fra UCL Erhvervsakedemi og Professionshøjskole Stinus Storm Mikkelsen hørt mange gange på det seneste. Han har netop færdiggjort en rapport om, hvilken effekt det har på lærerne, hvis skolens ledelse har meget fokus på mål- og resultatstyring. Mandag præsenterede han rapporten til TR-møde på Crowne Plaza i Ørestaden.

Rapporten bygger på en spørgskemaundersøgelse og interview af lærere og børnehaveklasseledere i København og Aarhus.

Han fremhævede blandt andet sammenhængen mellem skoleledelsens fokus på test- og prøveresultater, og hvordan lærerne selv vurderer deres undervisning. På skoler, hvor ledelsen har meget fokus på resultater, oplever lærerne således mindre tid til fordybelse i undervisningen, mindre variation i undervisningen og dårligere muligheder for at hjælpe elever, der har brug for det.

Forskeren fremhævede desuden en sammenhæng på området omkring dokumentation. På skoler med stor fokus på test- og prøveresultater, oplever lærerne et højere tidsforbrug på dokumentation. Og der er altså tale om dokumentation “uden direkte relevans for undervisningen”, vel at mærke.

Her var også en af de større regionale forskelle. For mens 19 procent af lærerne i Aarhus bruger tre timer eller mere om ugen på “dokumentation uden direkte relevans for undervisningen”, så gør det samme sig gældende for 33 procent af lærerne i København.

Borgmesteren manglede

Københavns skoleborgmester Jesper Christensen var også inviteret til mødet, men deltog ikke. Det bemærkede Stinus Storm Mikkelsen, som ved oplæggets start sagde: “Det er ærgerligt, Jesper Christensen ikke er her. Det var sådan set ham, der skulle høre det.” Borgmesteren havde meldt afbud, da han havde været i nær kontakt med en coronasmittet.

Et af spørgsmålene fra salen lød også: “Det er jo spændende tal, du præsenterer, hvad forventer du, der videre kommer til at ske med din rapport?”

“Jeg har sendt den til forvaltningen og direkte til Jesper Christensen. Og Folkeskolen har skrevet om den. Men ellers er jeg åben for input til, hvad man kan gøre videre. Som sagt havde jeg håbet, Jesper Christensen ville være her,” sagde Stinus Storm Mikkelsen.

Forskeren nævnte også, at det havde været svært at komme i kontakt med Børne- og Ungdomsforvaltningen i København i forbindelse med rapporten. I Aarhus havde han god adgang til forvaltningen med adskillige interviews, men i København mødte han en “stenmur”, som han kaldte det. 

“Jeg er ikke længere en rollemodel”

Udover spørgeskemaundersøgelsen bygger rapporten også på en række interviews med københavnske og aarhusianske lærere. De bliver spurgt ind til, hvordan mål- og resultatstyret undervisning påvirker deres arbejde. En lærer udtrykker det for eksempel sådan her:

“Jeg føler på en måde ikke, jeg er en rollemodel længere. Jeg er en mekanisk tilrettelæggelsesguide for ungernes opgaveløsning på fagportalerne.” 

Og en anden lærer føler sit arbejde påvirket i samme retning:

“Da jeg var ny lærer, lavede vi et stort forløb i historie og samfundsfag, hvor eleverne var ude at undersøge, lave interviews, holde oplæg og alt muligt. Det gør jeg slet ikke mere. ... Nu bruger vi mere færdige forløb og materialer fra forlagene. Nogen elsker det; der er jo mange måder at være lærer på. Jeg synes, det gør noget ved ens engagement.”

Dermed ikke sagt, at alle lærere forholder sig kritisk til den målstyrede undervisning. En anden lærer udtrykker sig for eksempel sådan her:

“Målene følger ligesom med i materialerne. Så det er en slags dobbelttjek. Og det er tidsbesparende. Før skulle man selv bakse med målene og få dem ind i forløbene.”

Du kan læse mere i rapporten her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Følg KLF på Facebook

Tilmeld klfnet's nyhedsbrev

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.