Udenfor vinduerne i Anne Sofie Kilians arbejdsværelse pibler vintergækkerne op. På skrivebordet ligger et stykke ungdomslitteratur, en bunke papirer med notater og post it’s i gul. Siden 2014 har Anne Sofie Kilian kombineret sit job som lærer for en 7. klasse med en karriere som læremiddelforfatter.

Anne Sofie Kilian underviser en 7. klasse i dansk og elsker det. Fra 2014 har hun dog ikke udelukkende udfoldet sine litteraturforløb i klasseværelset. Hun har også sendt dem afsted som Word-dokumenter til en forlagsredaktør og set dem komme retur som færdige pakker layoutet med illustrationer, fotos og digitale opgaver.

Forfatter ved et tilfælde

Det hele begyndte, da hun en dag for to år siden havde en faglig diskussion med en bekendt, som forfattede læremidler til udgivelse. Denne bekendte mente, at Kilian havde nogle interessante perspektiver på litteraturundervisning og sagde, at hun ville sende hendes kontaktoplysninger til sin redaktør.

“Og så tænkte jeg, det er godt med dig,” fortæller Anne Sofie.

Men et par dage efter tikkede en mail ind fra Gyldendal. Det blev begyndelsen på en karriere som læremiddelforfatter.

Hør hende fortælle om sin proces fra litteraturoplevelse til færdigt undervisningsforløb i videoen herunder.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.