Arbejdstidsforhandlingerne, coronapandemien og nu overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte har placeret sig som tunge dagsordner i året, der er gået i Danmarks Lærerforening.

Det er dog ikke kommet som en overraskelse for Katrine Fylking, at opgaven i hovedstyrelsen har fyldt det meste af hendes tid sammen med det politiske arbejde i Københavns Lærerforening, hvor hun har været valgt som bestyrelsesmedlem siden 2017.

”Det kommer med opgaven,” fortæller hun.

Når man er en del af en professionel organisation, der tilmed er blandt landets ældste fagforeninger, så er der naturligt store forventninger til hvert enkelt medlem af den politiske ledelse, som repræsenterer næsten 90.000 medlemmer. Og det er en opgave, hun tager meget alvorligt.

Officielt blev Katrine Fylking medlem af hovedstyrelsen 1. januar 2020.

Hun tyvstartede dog sammen med de andre nyvalgte hovedstyrelsesmedlemmer, inden de officielt overtog den politiske opgave. I de sidste uger af 2019 var Danmarks Lærerforening i fuld gang med forhandlingerne om en central arbejdstidsaftale, og de nyvalgte, men endnu ikke tiltrådte hovedstyrelsesmedlemmer, fik lov til at sidde med på sidelinjen, når hovedstyrelsen mødtes. På den måde fik Katrine Fylking et unikt indblik i det politiske rum og det arbejde, der ventede.

Selvom Katrine Fylking har flere års politisk arbejde i Københavns Lærerforening med i sin bagage, har det alligevel været en omvæltning at blive en del af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening:

”Det er lidt ligesom, når man bliver tillidsrepræsentant. Det er en kæmpe verden, der åbner sig. Det er en meget stor oplevelse at træde ind centralt i Danmarks Lærerforening, fordi det er så professionelt og kompetent et sted at være. Der bliver virkelig taget godt imod en,” fortæller hun.

”På trods af politiske uenigheder, hvor bølgerne til tider kan gå højt, så er man en del af et fagligt fællesskab. Det er meget givende at møde andre med samme faglige interesse som en selv. Det tænkte jeg ikke så meget over, før jeg blev valgt, der var det kun det politiske, som fyldte for mig, men jeg sætter stor pris på kollegaskabet i hovedstyrelsen, hvor vi samarbejder med og hjælper hinanden.”

Når Katrine Fylking sætter ord på arbejdet i hovedstyrelsen, er det tydeligt, at opgaven er omfattende og kræver en del forberedelse.

”Når man begynder sit arbejde i hovedstyrelsen, så skal man være klar. Det kræver, at man lige fra dag ét er klar på at træffe svære beslutninger og tage stilling til de ting, der ligger på bordet. Jeg var jo så klar til den politiske opgave og ville selvfølgelig en hel masse. Det er jo også den motivation, der driver en til at stille op. Jeg stillede op, fordi jeg gerne vil have indflydelse på det arbejde, der ligger der.”

Og sådan er det også blevet for den 37-årige københavner, der i sit første år som hovedstyrelsesmedlem, har været med helt i front på de store, nationale dagsordner.

Tid på opgaver

Arbejdet med at få lærerne tilbage på aftalesporet i overenskomstsammenhænge har været et langt, sejt træk, der har krævet enorme ressourcer i hele Danmarks Lærerforening. Det har også været en af de stærkeste drivkræfter hos Katrine Fylking, som også var aktiv under lockouten. Da hun som nyvalgt kongresdelegeret gik på talerstolen for første gang til Danmarks Lærerforenings kongres i 2017, var det med et helt særligt fokus:

”På den første kongres, jeg deltog i, havde jeg et indlæg omkring tid – altså tid på opgaver. Det var et stort ønske for mig som tillidsrepræsentant at kunne tale tid igen. Altså timer og minutter. Jeg husker, at på kongressen var der faktisk bifald under mit indlæg, men omvendt var der også en stemning af, at ”det aldrig kom til at ske”. Det var helt urealistisk og utopisk at tale om tid, sagde flere til mig. Nu er vi så bare i en anden situation, hvor det faktisk er lykkedes at få tid på opgaver i den centrale aftale.”

Har du så haft samme ambition i dit hovedstyrelsesarbejde?

”Jeg havde gerne set, at der var kommet tid på alle opgaver, men det har været sådan, at kravene fra mig var en aftale, hvor vi igen ville komme til at tale om tid. Det er også noget, vi har diskuteret meget i hovedstyrelsen. Jeg har også haft en klar dagsorden i forhold til, at lærerne skulle have indflydelse. Lærerne skulle have et øget, professionelt råderum, og det synes jeg, man kan se meget tydeligt i A20 – den centrale arbejdstidsaftale. Og så har det været vigtigt for mig, at det var en rigtig aftale, hvor fagforeningen igen fik en central rolle og væsentlig værdi, og at TR skulle indskrives og have indflydelse. Det er lykkedes godt med A20.”

Forhandlingerne om en central arbejdstidsaftale strakte sig over mange måneder fra efteråret 2019 til september 2020. Kort før sommerferien sidste år valgte parterne endda at holde en tænkepause i forløbet.

Da forhandlingsmøderne blev genoptaget, gik der yderligere nogle måneder, før de sidste knaster var slebet til på begge sider af forhandlingsbordet. Undervejs i forhandlingsforløbet har hovedstyrelsen været samlet mange gange både fysisk og digitalt med kort varsel.

Lærerkommissionens rapport skuffede

Optakten til forhandlingerne om en arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation var en længe ventet rapport fra Lærerkommissionen, der blev nedsat som et resultat af overenskomstforhandlingerne i 2018. Rapporten fra Lærerkommissionen var ventet med spænding. Sådan var det også for Katrine Fylking og resten af hovedstyrelsen.

”Da jeg læste Lærerkommissionens rapport, var jeg meget skuffet. Det var først, da jeg havde læst den nogle gange, og vi også havde arbejdet med det i hovedstyrelsen, at jeg egentlig kunne se mulighederne i det arbejde, der lå. Det har været det samlede arbejde omkring Lærerkommissionen, som jeg synes, vi har kunne bruge til rigtig meget. Selve anbefalingerne i rapporten har vi ikke rigtigt kunnet bruge.”

Mens mange måske naturligt nok var skuffede over dele af indholdet i rapporten, mener Katrine Fylking, at Danmarks Lærerforening har brugt årene siden lockouten i 2013 på at finde løsninger, når døren, man stod foran, syntes lukket. Sådan var det også, da de første dønninger fra rapporten havde lagt sig.

”Det har været kendetegnende for Danmarks Lærerforening – særligt i forhold til den tid, der har været siden 2013, hvor der har været en forandring og en udvikling i forhold til, at man simpelthen har været nødt til at prøve alle de veje, der har været. Hvad kan føre os derhen, hvor vi gerne vil hen?”

Mange ville måske have ønsket, at man havde strittet mere imod, med den modstand lærerne har oplevet gennem årene?

”I forhold til hele den danske model og vores aftalesystem i Danmark, så har det jo været så vigtigt, at man ikke på noget tidspunkt satte sig ned på hænderne eller gav op. Det har jo også betydet, at man har måttet tænke anderledes strategisk. Man har måttet lægge nye strategier, og det gør vi jo stadigvæk. Målene ændrer sig ikke, men hvordan man når dertil, ændrer sig jo hele tiden. Hvis man vil opnå resultater, så skal man også være klar til at forsøge forskellige veje til at nå dem uden at gå på kompromis med, hvad man står for.”

Det er et arbejde, som Katrine Fylking er glad for at bidrage til.

En stærk københavnerstemme

Under valgkampen i 2019 lød parolen fra Københavns Lærerforening: ”Stem København ind i hovedstyrelsen.” Sådan gik det desværre ikke. Katrine Fylking blev den eneste af de tre opstillede københavnerkandidater, der fik stemmer nok til at blive valgt ind.

Alligevel mener hun, at København er godt repræsenteret:

”Jeg synes, jeg er en stærk københavnerstemme i hovedstyrelsen, forstået på den måde, at jeg selvfølgelig har mit bagland i København, og de fleste lærere og tillidsrepræsentanter, jeg taler med, er fra København. Samtalerne med lærerne betyder enormt meget for mit arbejde. Dem tager jeg konstant med i mit arbejde både i København og i hovedstyrelsen.”

Ifølge Katrine Fylking er der mange københavnske dagsordner, som hun har med i det nationale perspektiv, som hovedstyrelsen arbejder med. Det gælder detailstyringen af folkeskolen og den kontrol, som lærerne og eleverne hele tiden udsættes for med tests, evalueringer og data-indberetninger, som ikke har væsentlig værdi for skolerne. Men det er også vilkårene for tillidsrepræsentanter, OK-kravene, Covid-19 og senest specialskolernes mulighed for at overgå til nødundervisning, der fylder blokken ud hos Katrine Fylking.

Dog understreger Katrine Fylking, at hun ikke kun er ”københavnerrepæsentanten” i hovedstyrelsen. De store nationale dagsordner fylder mindst lige så meget hos hende.

OK21

Danmarks Lærerforenings politiske valgte er placeret i forskellige udvalg, som vi også kender det fra Københavns Lærerforening, hvor fagligt og pædagogisk udvalg arbejder med hver deres områder.

Katrine Fylking sidder i overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening. Her har hun kunnet følge forhandlingerne om den centrale arbejdstidsaftale tæt, men også lærerkredsenes arbejde med at lave lokale arbejdstidsaftaler.

I de seneste måneder er de lokale kredse kommet i mål med lokalaftaler, der tager udgangspunkt i A20. Samtidigt er arbejdet med overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i fuld gang. Her er det også første gang, at Katrine Fylking kan følge begivenhedernes gang på helt tæt hold.

Under overenskomstforhandlingerne i 2018 var hun sammen med sine politiske kolleger i Københavns Lærerforening, tillidsrepræsentanter og medlemmer aktiv i faneborgen foran Forligsinstitutionen. Nu sidder hun så noget tættere på forhandlingerne forud for en ny overenskomstaftale, og her er flere nye erkendelser:

”Noget af det, der har overrasket mig, er, hvor meget det egentlig kræver at blive enig med de andre organisationer, når man opstiller krav. Det er jo nærmest lige så stor en del af det som at blive enig med arbejdsgiveren. Det arbejde, synes jeg, har været meget spændende at være tæt på. Det er noget af det, jeg ikke helt havde samme viden om, inden jeg kom i overenskomstudvalget. Det lykkedes at koordinere kravene i Forhandlingsfælleskabet, men jeg håber også, at Forhandlingsfælleskabet vil stå last og brast hele vejen gennem forhandlingerne, og at alle organisationer kommer i mål med noget, som de synes er et tilfredsstillende resultat.”

Katrine Fylking havde selv ønsket en 1-årig overenskomst med udgangspunkt i den nuværende situation, hvor verden kæmper mod coronavirussen. Hun mener, at fagbevægelsen vil stå i en bedre forhandlingssituation om et år fra nu. Sådan blev det ikke. I stedet forhandles der nu om en 3-årig overenskomst for de offentligt ansatte.

Overenskomstforhandlingerne på det kommunale område forventes at slutte inden februar går på hæld.

Velfærden skal prioriteres

Når der forhåbentligt kommer mere ro på efter en overenskomstaftale, der skal gælde de næste tre år, håber Katrine Fylking, at hele velfærdsdagsordnen kan komme til at fylde mere i overenskomstudvalget, end den har fyldt de sidste mange år.

”Siden 2013 har det været den manglende centrale arbejdstidsaftale, der har fyldt rigtig meget i hele foreningen og særligt i overenskomstudvalget. Så jeg håber meget, at der på den anden side af OK21 også bliver plads til at arbejde med noget andet.”

Hvad håber du på, at I kan komme til at fokusere på i stedet?

”Der er ingen tvivl om, at der er et øget pres på velfærden i Danmark. Det handler fx om pensionsdagsordnen, hvor Christiansborg vil have os til at blive på arbejdsmarkedet længere, men det kan også være budgetloven, der begrænser kommunernes muligheder for at bruge flere penge på kernevelfærd i blandt andet institutioner og skoler. Men det handler også om aftalesystemet omkring den danske model.”

”Nu så vi jo et angreb på den danske model i 2013, og så har vi jo forsøgt forskellige strategier for at genoprette aftalesystemet. Heldigvis, vil jeg sige, er vi i en mere positiv udvikling nu. Der er nogle muligheder, som er åbne i forhold til at kunne rykke på den dagsorden. Derfor er det jo noget, som er rigtig vigtig at være opmærksom på også i den samlede fagbevægelse.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.