Fjernundervisning har givet et fagligt efterslæb, vurderer Børne- og Ungdomsforvaltningen. Kurser og tests skal vise, hvordan niveauet er hos børnene. KLF-formand er bekymret for, at tilgangen bliver for mekanisk.

 

Efter snart et år med periodisk fjernundervisning skal man nu i gang med at afdække, hvilket fagligt efterslæb det har givet. Det mener Børne- og Ungdomsforvaltningen, der har afsat 2,6 millioner kroner til det.

Pengene af afsat til “indsatster, som kan imødegå de utilsigtede konsekvenser af fjernundervisning, herunder såvel fagligt efterslæb som trivselsmæssige udfordringer,” skriver forvaltningen.

Afdækningen af efterslæbet skal ske gennem forskellige kursus- og testmaterialer. De skal være med til at vurdere elevernes niveau i dansk og matematik. Men formanden for Københavns Lærerforening er ikke sikker på, det er den bedste metode.

“Hvis det her bliver for maskinelt og databaseret, så kan jeg godt blive bekymret. Det med at vurdere elevernes niveau, det kan man godt selv finde ud af på skolerne,” siger Lars Sørensen.

Stresser mere end det gavner

Forvaltningen lægger op til, at det faglige efterslæb indhentes gennem intensive læringsforløb. Størstedelen af midlerne til indsatsen – 1,4 millioner kroner – er afsat til den slags forløb. Det er ikke en prioritering, KLF-formanden støtter.

“Jeg har stadig til gode at se den langvarige effekt af de intensive læringsforløb. De giver oftest kun resultater på den korte bane. Det er de lange, faglige forløb, hvor der er også er fokus på elevernes trivsel, vi har brug for,” siger han.

Han er i det hele taget ikke glad for udtrykket “fagligt efterslæb”.

“Det signalerer, at det er noget, vi lynhurtigt må få rettet op på. En kvik-løsning er ikke tilstrækkeligt, og måske mere egnet til at stresse end at give det nødvendige, faglige løft. Vi har brug for faglig fordybelse og særlig støtte til de, der har behov,” siger Lars Sørensen.

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen skriver i et skrifligt svar til KLFnet:

"Tiltagene er blevet til i et tæt og godt samarbejde med repræsentanter for folkeskolerne i København og afspejler således skolernes egne ønsker og behov. Det er ment som en håndsrækning til skolerne – et inspirationskatalog, de kan bruge, så de ikke skal stå alene med opgaven. Samtidig understøtter tiltagene fint elementerne i den nationale plan fra Folketinget. Betegnelsen ’fagligt efterslæb’ bruges i øvrigt også i aftalepapiret om den nationale plan – det er ikke et udtryk, vi har fundet på i København.”

I forvaltningens forslag lægges der også op til, at flere af forløbene foregår udenfor normal skoletid. Lars Sørensen mener, at et fagligt løft fint kan klares indenfor normal skoletid, hvis man for eksempel benytter sig af tolærerordning eller opdeler klasserne i halve hold.

“Det er den slags tiltag, vi har brug for. Vi så også under den første genåbning i foråret, at halve hold havde en enorm effekt.”

Nationalt fokus på trivsel

Netop tolærerordning og opdeling af hold var blandt løsningsforslagene, da et flertal i Folketinget i sidste uge aftalte en økonomisk hjælpepakke til folkeskolerne samt ungdoms- og voksenuddannelser. Det er dén nationale plan, Børne- og Ungdomsborgmesteren referer til. 600 millioner kroner er sat af til tiltag som tolærerordninger, ekstra undervisning og særlige trivselsindsatster.

“Det jeg især er glad for ved den her aftale,” siger Lars Sørensen, “er skolernes mulighed for selv at vurderer, hvad de har brug for. Både på det trivselsmæssige og det faglige område. Det er desuden positivt, at der i aftalen også er fokus på trivsel.”

I aftalen er der for eksempel afsat 44 millioner til pædagogisk eller psykologisk rådgivning af børn. Der er også afsat 10 millioner kroner til elevråd, som kan bruges til trivsel for eleverne.

Den nationale økonomiske hjælpepakke er vedtaget efter Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag, hvilket kan få indflydelse på forvaltningsforslagets endelig økonomi. I forvaltningens forslag er der også afsat penge til trivselsindsatser.

“Man kan ikke lære noget, hvis ikke man trives. Derfor er det godt med fokus på, hvordan vi skaber en god skole, når eleverne kommer tilbage,” siger Lars Sørensen.

Senest 1. marts skal skolerne i København melde tilbage om deres behov for forvaltningens indsatser og de intensive læringsforløb.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.