Københavns Kommunes milliardstore budget skal næste år effektiviseres for ca. 374 millioner kroner. Det sker som følge af kommunes strategi for at kunne håndtere stigende udgifter som følge af befolkningstilvæksten. For flere borgere i København sætter et stigende pres på daginstitutioner, skoler og social- og ældreområdet. Effektiviseringsstrategien vil i de kommende år betyde, at der skal findes besparelser for mange millioner kroner blandt andet på de københavnske folkeskoler.

Samtidigt med at der skal findes penge til de øgede udgifter, skal der også findes penge til at prioritere nye politiske tiltag til kernedriften. I budgettet for 2022 skal de københavnske børne- og ungdomspolitikere således finde 62 millioner kroner inden for området. Onsdag skal udvalget 2. behandle forvaltningens forslag til effektiviseringer.

Grundbevillingen til skolerne beskæres

I Københavns Lærerforening har budgetudvalget arbejdet for at undgå de forventede effektiviseringer på skoleområdet. Den største pulje penge, som forvaltningen har foreslået, er skolernes garantibevilling.

Sidste år vedtog Borgerrepræsentationen en ny budgetmodel for almenskolerne med virkning fra skoleåret 2021/2022. Den gamle budgetmodel sikrede ikke i tilstrækkelig grad alle skolers økonomi i forhold til at kunne gennemføre det lovpligtige undervisningstimetal. Derfor fik nogle skoler gennem en garantibevilling tilført flere penge, så de kunne opfylde lovkravet.

Med den nye budgetmodel er midlerne fra garantibevillingen lagt oven i den samlede ramme til fordeling mellem skolerne.

Nu foreslår forvaltningen, at man reducerer i skolernes samlede ramme, da alle skolerne får et ”tilstrækkeligt stort budget” med den nye fordeling, som det hedder i forslaget.

Effektiviseringen vil i 2022 være på 4,8 millioner kroner, da ændringen først vil træde i kraft til næste skoleår. Det betyder, at fra 2023 vil det være en besparelse på i alt 11,5 millioner kroner årligt.

Det er man langt fra tilfreds med i Københavns Lærerforening, hvor næstformand Inge Thomsen har fulgt forhandlingerne:

”Da man vedtog budgetmodellen, sagde politikerne, det skal ikke være en spareøvelse, det her. Det skal være en omfordeling. Nu kan vi så se, at det bliver en spareøvelse. Det er dybt uheldigt,” siger hun, ”det er jo reelt skolernes grundbevilling, man skærer i”.

HK’ere på skolens pædagogiske læringscenter

Forvaltningen har også udset sig skolernes pædagogiske læringscentre (PLC) som mål for en mindre besparelse, der i Inge Thomsens øjne er helt forkert.

HK-ansatte skal ifølge forvaltningens forslag kunne overtage lærernes arbejde på PLC, som i forslaget defineres som IT-understøttelse, administration og sætte bøger på plads. Forslaget betyder, at halvdelen af de ressourcer, der meldes ud til lærerårsværk, skal erstattes af HK-årsværk.

”Det er jo ikke særligt mange penge, de sparer på det her forslag. De siger 2,7 millioner kroner i helårseffekt (på hele skoleområdet red.). Forvaltningen siger det jo direkte – det er billigere arbejdskraft til en opgave i skolen.”

”Der bliver ikke set på, hvad man laver i PLC. Det er jo ikke fordi, vi har noget imod en HK’ere. Det er jo fordi, man tager en arbejdsopgave og lægger ud til nogen, der er billigere i drift. Man kan jo også have sin tvivl ved, om en HK’er kan sidde og vejlede i pædagogiske spørgsmål,” siger Inge Thomsen.

Det er ikke kun effektiviseringer, der rammer skolerne

I København igangsætter forvaltningen og politikerne på rådhuset en del projekter i folkeskolen. De fleste af projekterne er midlertidige, og bevillingerne udløber efter nogle få år.

Et af de projekter, som ifølge Inge Thomsen har virket med god succes ude på skolerne, er ’Styrket udskoling’. Projektet blev søsat for tre år siden for at gøre udskolingen mere attraktiv for de ældste elever. Pengene, der følger med indsatsen, udløber i dette skoleår efter en treårig periode.

Selvom det ikke er en del af forvaltningens effektiviseringskatalog, så rammer det skolerne sammen med de øvrige effektiviseringer, mener Inge Thomsen, der vurderer, at det sammen med effektiviseringsforslagene fra forvaltningen i sidste ende vil kunne mærkes i færre lærerstillinger på skolerne.

”Vi har dygtige lærere i København – det ved jeg, men det er jo ikke noget med, at vi lever som grever og baroner her i forvejen. Det er rå nedskæringer på lærerstillinger.”

”Vores holdning er, at det er basisdriften, der skal prioriteres, og det at få en skole til at løbe rundt, der er vigtigst. Og her er lærerstillinger rigtigt vigtige. Vi kan jo se, når vi sammenligner os med de andre store byer i Danmark, at vi er 5,5 færre lærere på en gennemsnitsskole.”

Inge Thomsen så derfor gerne, at politikerne prioriterede kernedriften i skolen frem for hele tiden at opfinde nye, midlertidige projekter.

”Vi vil gerne have noget, der kan fastholdes i skolen.”

Københavns Lærerforenings budgetarbejdsgruppe har holdt møder med samtlige partier, der er repræsenteret i Børne- og Ungdomsudvalget. Inge Thomsen fortæller, at møderne har været meget konstruktive og har givet plads til dialog begge veje.

”Vi kan jo ikke være sikre på, at de siger det, vi siger, men vi gør dem i hvert fald opmærksomme på konsekvenserne af de forslag til effektiviseringer, der ligger på bordet.”

Budgetarbejdsgruppen i Københavns Lærerforening består af Inge Thomsen, Kjell Nilsson, Katrine Fylking og Pernille Bendix.

Du kan se den fulde oversigt over forvaltningens effektiviseringsforslag her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.