"Jeg vil anbefale, at KLFs bestyrelse tager en åben debat med os medlemmer. Det vil både kvalificere bestyrelsen, ruste os medlemmer til handling samt styrke opbakning til vedtagelser og beslutninger," skriver Torben Fleckner, TR på Øresundsskolen i et debatindlæg.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Torben Fleckner er lærer og TR på Øresundsskolen.

Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, da jeg læste, at enden på de igangværende forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale i yderste konsekvens kan blive lov 409. Ja, den lov 409, som blev dikteret os lærere efter lockouten i 2013. På klfnet.dk kan man finde TR udsendelse nr. 38, hvor der til slut står: Det er bestemt ikke et ønske at arbejde under de vilkår, som fremgår af lov 409, men det vil i yderste konsekvens kunne være resultatet.”

De fleste af mine kollegaer på Øresundsskolen kan godt huske, hvilken indflydelse lov 409 havde på motivation, arbejdsglæde, tillid og arbejdsmiljø generelt. At arbejde under lov 409, er bestemt ikke noget, vi skal tilbage til. Det mener vi i hvert fald på Øresundsskolen.   

Det er min oplevelse, at der har bredt sig en erkendelse – ikke kun hos os lærere (vi vidste det jo også i forvejen), men også blandt politikere, forvaltningsfolk og skoleledere. En erkendelse af, at skolen udvikles bedst i et samarbejde. Jeg kender jo langt fra alle, men jeg har ikke mødt en eneste københavnsk politiker, embedsmand fra BUF eller en eneste skoleleder, som ønsker, at det skal gå dårligt for den københavnske skole.

Tværtimod faktisk. Det bliver jeg bekræftet i, når jeg på klfnet.dk læser Lars Sørensen udtale dette: ”Jeg tror, vi ser ens på, at der er et problem. Vi kan se, at forberedelsestiden er presset, og at vi har brug for en attraktiv københavnsk folkeskole. Vi er også enige om, at personaleomsætningen i København er for stor – lærerne bliver ikke på skolen i mange år, som man gjorde tidligere. Så alt det er vi enige om, men vi er ikke enige om, hvad løsningen på problemerne er”.

Forhandlingsparterne (BUF, skolelederne og KLF) er altså enige om udfordringerne. Det undrer mig, at det på den baggrund ikke er muligt at nå frem til en ny aftale. Det undrer mig ydermere, at KLFs bestyrelse åbenbart er havnet i et hjørne, hvor vi lærere i yderste konsekvens kan stå tilbage med lov 409. Altså: KLF truer med lov 409. Vi, KLF, truer med noget, ingen rigtigt ønsker. Det kan man da godt undre sig over, ikke?

I København har vi oplevet, hvordan lov 409 gradvist er blevet suppleret med først en fælles forståelse og senere den eksisterende lokalaftale. En lokalaftale som, for Øresundsskolens vedkommende, giver høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen. Mine kollegaer oplever, i lighed med mange andre lærere, et ulige forhold mellem opgavemængde og tid. Det løser den nuværende lokalaftale ikke. Spørgsmålet er, om ikke det i højere grad er et spørgsmål om ressourcer. Folkeskolen mangler i den grad ressourcer, så der kan ansættes flere lærere til at løfte de mange opgaver. Men den nuværende lokalaftale sikrer dog, at der finder en dialog sted mellem mine kollegaer og skolens ledelse om opgaverne. Selvfølgelig er dialogen intet værd, hvis ikke den fører til noget. Engang imellem lykkes det ikke at finde en løsning, som alle er fuldstændigt tilfredse med. Men vi (mine kollegaer, skoleledelse og jeg) bestræber os på at finde fælles løsninger baseret på tillid og dialog.

Efter min mening er vi heldigvis nået et godt stykke væk fra situationen efter lockouten i 2013. Jeg har nogle meget dygtige og engagerede kollegaer, som stiller mig spørgsmål og giver mig gode råd.  Engang imellem er jeg uenig med min ledelse, men vi finder løsninger i dialog. Hvis ikke, ville det jo fremgå af trivselsundersøgelsen og referaterne som sendes til HovedMed.

Jeg vil anbefale, at KLFs bestyrelse tager en åben debat med os medlemmer. Det vil både kvalificere bestyrelsen, ruste os medlemmer til handling samt styrke opbakning til vedtagelser og beslutninger. Jeg er naturligvis med på, at i forhandlinger er der brug for en vis grad af tillid og fortrolighed i et lukket rum - men når der trues med lov 409, er tiden vist kommet, hvor der er brug for en grundig og åben medlemsdebat.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.