Tiden er løbet fra en folkeskole indrettet på at ensrette vores børn, lærere og skoleledere til fodsoldater i konkurrencestaten. Det bekræftede mit skolebesøg på Valby Skole for nyligt. Fremtiden er én af forandring og uforudsigelighed, og det skal præge morgendagens folkeskole i København.

 

Debatindlæg skrevet af Niko Grünfeld, Spidskandidat for Alternativet I København til kommunalvalget

Det er egentlig meget simpelt: Hvis fokus i folkeskolen er på målstyring, præstationskultur, karakterer, konkurrence med andre elever og andre skoler om at klare sig bedst i standardiserede og snævre nationale test, ja, så bliver vores samfund også mere endimensionelt og konkurrencepræget.

Men hvad sker, hvis vi gør op med konkurrencestatstænkningen, præstationskulturen og den overdrevne målstyring og i stedet giver den enkelte folkeskole mulighed for at være lige netop den skole de ønsker?

Resultat bliver selvfølgelig mere uforudsigeligt. Men jeg tror samtidig på, at en sådan fri og selvstændig folkeskole vil give os mere frie og selvstændige elever, lærere og skoleledere. 

Jeg har selv børn på Vigerslevs Allés Skole og Sankt Annæ Gymnasium, og mine børn kan se frem til et helt andet voksenliv, end det vi andre har levet og lever. Jeg ser ud i en bæredygtig fremtid, hvor mine børn og børnebørn kommer til at leve, uddanne sig og arbejde på helt andre måder end vi ser i dag.

For mig er grundskolen en af de vigtigste dannelsesmæssige, demokratiske og sociale institutioner i vores samfund. Dels er skolen med til at skabe muligheder og opbygge mennesker, menneskelige relationer og meningsfulde fællesskaber. Og dels er skoletiden afgørende for, at børn og unge videreudvikler deres viden, kompetencer samt sociale og kulturelle kapital. 

I praksis betyder dette bl.a., at der skal mindre fokus på karakterer og målstyring og mere fokus på personlig og relationel dannelse, så uddannelse ikke reduceres til kun at handle om at opnå faglig viden i traditionel forstand.

Et opgør med konkurrencestaten

Derfor ønsker vi i Alternativet et opgør med konkurrencestatens forsimplede undervisnings- og uddannelsestænkning, hvor man forudsætter, at alle kan lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde. I det 21. århundrede skal vi ikke længere lære i takt, for læring og udvikling er en personlig og gruppedynamisk proces. Som individer er vi alle forskellige, og grundskolen bør indrettes ud fra den erkendelse, at mennesker lærer forskelligt, på forskellige tidspunkter og i forskellige hastigheder. 

For at dette skal lykkes, har vi en vision om at sætte skolerne og dermed lærerne fri, så den enkelte skole får større frihed til selv at tilrettelægge skoledagen ud fra lokale ønsker og behov.

Skolen former nemlig vores børn og giver dem redskaberne til at klare sig i fremtiden. Derfor har mange naturligvis en holdning til, hvordan den skal indrettes. Det gælder ikke mindst politikere, der nationalt og lokalt har haft travlt med at reformere folkeskolen.

Det er sikkert velmenende alt sammen, men de mange regler, forslag og krav overser den vigtige præmis, at det i sig selv er en udfordring for folkeskolen, hvis den skal detailstyres af alle mulige andre end dem, som er i direkte kontakt med den. Det er lærere, ledere og elever på skoler, der ved, hvad de har behov for. Derfor ønsker jeg en mere fri og selvstændig folkeskole. Det kræver tillid. 

Det kræver ressourcer og tillid til, at lærerne selv bedst kan administrere deres egen undervisning og forberedelse. Vi har mange kompetente lærere, som er dedikerede og gør en uundværlig forskel for vores børn. Men de føler sig presset og stavnsbundet på hænder og fødder.  

Det er tosset, at man ikke udviser mere tillid til at lærerne og sætter dem under ’administration’ og regelstyring. Hvis lærerne skal forme vores børn som hele samfundsborgere, kræver det velforberedte og frie lærere, der føler, de har tid til at bruge deres faglighed og en meningsfuld hverdag. 

Sæt folkeskolen fri for hårdkogt styring

Jeg vil have skoler, som er sat fri i forhold til undervisningsmetoder, evaluering og undervisningstimer. Karakterer skal være et af flere valgfri evalueringsværktøjer, og de obligatoriske nationale test skal afskaffes. Formen af eksamenerne skal være valgfri. Og de enkelte skolebestyrelser skal have et langt bredere mandat til at træffe væsentlige beslutninger om skolens rammer og dagligdag – herunder også skoledagens længde. 

Skoler og lærere bliver i dag påtvunget alle disse krav, som ikke nødvendigvis synes gør undervisningen eller skolelivet bedre – for nogen af de involverede. Jeg vil kæmpe mod denne tendens til mere ensretning, mere strømlining, mindre selvbestemmelse og mindre frihed. 

Og vi politikere skal anerkende og fremhæve den passion og lidenskab, den hengivenhed og beundringsværdige tålmodighed, der kendetegner lærerprofessionen. Det fortjener vores dedikerede og dygtige lærere, og det fortjener vores børn, der skal undervises af dem. Tak. 

Debatindlæg skrevet af Niko Grünfeld, Spidskandidat for Alternativet og stiller op til Borgerrepræsentationen

Det er egentlig meget simpelt: Hvis fokus i folkeskolen er på målstyring, præstationskultur, karakterer, konkurrence med andre elever og andre skoler om at klare sig bedst i standardiserede og snævre nationale test, ja, så bliver vores samfund også mere endimensionelt og konkurrencepræget.

Men hvad sker, hvis vi gør op med konkurrencestatstænkningen, præstationskulturen og den overdrevne målstyring og i stedet giver den enkelte folkeskole mulighed for at være lige netop den skole de ønsker?

Resultat bliver selvfølgelig mere uforudsigeligt. Men jeg tror samtidig på, at en sådan fri og selvstændig folkeskole vil give os mere frie og selvstændige elever, lærere og skoleledere.

Jeg har selv børn på Vigerslevs Allés Skole og Sankt Annæ Gymnasium, og mine børn kan se frem til et helt andet voksenliv, end det vi andre har levet og lever. Jeg ser ud i en bæredygtig fremtid, hvor mine børn og børnebørn kommer til at leve, uddanne sig og arbejde på helt andre måder end vi ser i dag.

For mig er grundskolen en af de vigtigste dannelsesmæssige, demokratiske og sociale institutioner i vores samfund. Dels er skolen med til at skabe muligheder og opbygge mennesker, menneskelige relationer og meningsfulde fællesskaber. Og dels er skoletiden afgørende for, at børn og unge videreudvikler deres viden, kompetencer samt sociale og kulturelle kapital. 

I praksis betyder dette bl.a., at der skal mindre fokus på karakterer og målstyring og mere fokus på personlig og relationel dannelse, så uddannelse ikke reduceres til kun at handle om at opnå faglig viden i traditionel forstand.

Et opgør med konkurrencestaten

Derfor ønsker vi i Alternativet et opgør med konkurrencestatens forsimplede undervisnings- og uddannelsestænkning, hvor man forudsætter, at alle kan lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde. I det 21. århundrede skal vi ikke længere lære i takt, for læring og udvikling er en personlig og gruppedynamisk proces. Som individer er vi alle forskellige, og grundskolen bør indrettes ud fra den erkendelse, at mennesker lærer forskelligt, på forskellige tidspunkter og i forskellige hastigheder. 

For at dette skal lykkes, har vi en vision om at sætte skolerne og dermed lærerne fri, så den enkelte skole får større frihed til selv at tilrettelægge skoledagen ud fra lokale ønsker og behov.

Skolen former nemlig vores børn og giver dem redskaberne til at klare sig i fremtiden. Derfor har mange naturligvis en holdning til, hvordan den skal indrettes. Det gælder ikke mindst politikere, der nationalt og lokalt har haft travlt med at reformere folkeskolen.

Det er sikkert velmenende alt sammen, men de mange regler, forslag og krav overser den vigtige præmis, at det i sig selv er en udfordring for folkeskolen, hvis den skal detailstyres af alle mulige andre end dem, som er i direkte kontakt med den. Det er lærere, ledere og elever på skoler, der ved, hvad de har behov for. Derfor ønsker jeg en mere fri og selvstændig folkeskole. Det kræver tillid.

Det kræver ressourcer og tillid til, at lærerne selv bedst kan administrere deres egen undervisning og forberedelse. Vi har mange kompetente lærere, som er dedikerede og gør en uundværlig forskel for vores børn. Men de føler sig presset og stavnsbundet på hænder og fødder.  

Det er tosset, at man ikke udviser mere tillid til at lærerne og sætter dem under ’administration’ og regelstyring. Hvis lærerne skal forme vores børn som hele samfundsborgere, kræver det velforberedte og frie lærere, der føler, de har tid til at bruge deres faglighed og en meningsfuld hverdag.

Sæt folkeskolen fri for hårdkogt styring

Jeg vil have skoler, som er sat fri i forhold til undervisningsmetoder, evaluering og undervisningstimer. Karakterer skal være et af flere valgfri evalueringsværktøjer, og de obligatoriske nationale test skal afskaffes. Formen af eksamenerne skal være valgfri. Og de enkelte skolebestyrelser skal have et langt bredere mandat til at træffe væsentlige beslutninger om skolens rammer og dagligdag – herunder også skoledagens længde.

Skoler og lærere bliver i dag påtvunget alle disse krav, som ikke nødvendigvis synes gør undervisningen eller skolelivet bedre – for nogen af de involverede. Jeg vil kæmpe mod denne tendens til mere ensretning, mere strømlining, mindre selvbestemmelse og mindre frihed.

Og vi politikere skal anerkende og fremhæve den passion og lidenskab, den hengivenhed og beundringsværdige tålmodighed, der kendetegner lærerprofessionen. Det fortjener vores dedikerede og dygtige lærere, og det fortjener vores børn, der skal undervises af dem. Tak. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.