Forberedelsestid

Lærerne skal have tid til at forberede sig

Kvalitetsundervisning er velforberedt undervisning. For at kunne leve op til bestemmelserne i folkeskoleloven, skal lærerne have mulighed for at forberede den tid, de står foran eleverne. Med skolereformen fik lærerne imidlertid mere undervisningstid og mindre tid til at forberede den enkelte lektion. Resultatet er, at lærerne i disse år presses til at stå mere eller mindre uforberedte foran eleverne. Derfor er kvaliteten af undervisningen i den danske folkeskole blevet dårligere. Lærerne er ikke længere sikret den fornødne forberedelsestid ved overenskomst. Somme tider lyder argumentet, at undervisningsportaler og uddelegering af opgaver imellem lærerne kan reducere behovet for individuel forberedelsestid. Sandheden er, at det er en utopi at tro, at lærerarbejde kan lade sig gøre uden individuel forberedelsestid. Derfor har KLF indgået en lokal arbejdstidsaftale, der sikrer 0,5 time pr. klokketimes undervisning og understøttende undervisning.

Det er vigtigt for kvaliteten i undervisningen, at den afsatte tid så også, som aftalen dikterer, anvendes til forberedelse og efterbehandling af undervisningen - og ikke til andre opgaver.

Forberedelse af undervisningen kan foregå i team eller individuelt. Det er dog ikke al teamsamarbejde, der er forberedelse.

 Her er nogle eksempler på opgaver, der løses i team, men som ikke er forberedelse eller efterbehandling af undervisningen:

Kontaktlæreropgaver/klasselæreropgaver:

                             Pædagogiske notater

                             Klasseudtalelser

                             Møder med psykolog, socialrådgiver, sundhedsplejerske, ledelse

 

Koordineringsopgaver:

                             Skemalægning

                             Planlægning af støtte til elever

                             vikardækning

 

Tværgående skoleopgaver:

                             Strategi for skolens udvikling

                             Punkter fra udviklingsgruppen til diskussion

                             Info fra ledelsen

                             Trivselsundersøgelse

                             Regler mv. 

                             Fælles skolearrangementer

 

Her er 7 grunde til, at lærerne skal have skemalagt tid til at forberede sig og efterbehandle undervisningen individuelt:

1. Alle klasser er forskellige

Elevernes koncentrationsspand kan være forskelligt i henholdsvis 3.a og 3.c. En meningsfuld lektion er en skræddersyet lektion, der passer til elevsammensætningen. Undervisning forløber forskelligt i alle klasser, fordi alle elevgrupper er forskellige. Faktorer som elevernes kulturelle baggrund, kønssammensætningen i klassen, elevernes interesser og faglige niveau samt klassens sociale dynamik påvirker en lektion og kræver, at undervisningen tilpasses den enkelte klasse. Hvad der kan lade sig gøre i én klasse, kan ikke lade sig gøre i en anden klasse.

2. Undervisning er dynamisk og uforudsigelig

En undervisningssituation er uforudsigelig, idet eleverne selv bidrager til undervisningens indhold med deres spørgsmål og idéer. Det betyder ikke blot, at læreren hvert minut skal være forberedt på, at den relevante læring ligger et andet sted end forudset. Det betyder også, at en lektion kan give anledning til ekstra forberedelse efterfølgende på grund af elevernes input.  Næste dags planlagte program kan vise sig at måtte ændres eller justeres efter en lektion. Det kan for eksempel være, at Ludvig kommer med den indskydelse i natur/teknologi-timen at klassen kunne tage ud at se det laboratorium, hans mor arbejder på. Hvis læreren vurderer, at dette kunne være relevant for undervisningen og i tråd med bestræbelserne i ”Åben Skole”, skal der tages kontakt til moren, og virksomhedsbesøget skal arrangeres og planlægges.

3. Individuel forberedelse er en forudsætning for fælles forberedelse

Man kan ikke møde uforberedt op til fælles forberedelse med kollegerne. Individuel forberedelse kvalificerer den fælles forberedelse. Hvis ingen har idéer at byde ind med, når der skal brainstormes på den kommende temauge om H.C. Andersen på 4. årgang, så fører den fælles forberedelse ingen steder hen.

4. Fælles forberedelse kan generere individuel forberedelse

Hvis man under den fælles forberedelse eksempelvis planlægger et danskforløb med Herman Bang, er den enkelte lærer nødt til at læse op på Herman Bang efterfølgende. Det siger sig selv. En lærer skal være hjemme i sit stof, hvis han/hun skal fremstå kompetent over for elever (og forældre). Den fælles forberedelse er god til at planlægge det overordnede faglige indhold i et forløb. Lærerne kan udveksle viden og idéer og inspirere hinanden. Desuden er fælles forberedelse uundværlig i forhold til, at lærerne kan udveksle erfaringer med hinanden om klasserne og de enkelte elever - og eventuelt træffe fælles beslutninger om eksempelvis de værktøjer, man bruger til at få ro i klassen. Den overordnede videndeling og koordinering skal dog suppleres af individuel forberedelsestid, hvor den enkelte lærer kan tilpasse sin undervisning til den enkelte elev, således som folkeskolelovens paragraf om undervisningsdifferentiering foreskriver. 

5. Læreren skal have tid til den individuelle løbende ajourføring.r

Selv i et eksakt fag som matematik ændrer didaktikken sig løbende, ligesom der løbende kommer nye ændringer i Fælles Mål, som læreren skal kende. Herefter skal undervisningsforløb ændres og tilpasses de ændrede krav. Indholdskravene i eksamen ændrer sig også løbende. Hvor de centrale hjælpemidler i geometri-undervisningen engang var passer og lineal, handler det i dag om at kunne bruge computerprogrammet ”Geogebra”. En lærer skal have tid til at holde sig ajour med den virkelighed, der skal formidles til eleverne. Når forskning ændrer vores viden om vikingetiden, skal historielæreren have tid til at læse om den nye forskning.

6. Læreren skal fremstå som en autoritet

En velforberedt lærer er en troværdig lærer. Læreren står alene i klassen og skal fremstå fagligt kompetent over for eleverne, hvis de skal have udbytte af undervisningen. Lærerens faglige overskud og deraf følgende autoritet er alfa og omega for elevernes indlæring. En usikker lærer fremstår ikke som en autoritet og inspirerer ikke eleverne.

7. En lærer skal have overblik over sit fag

Forberedelse kan ikke deles mellem lærerne, for så mister den enkelte lærer overblik og ejerskab over undervisningen. Det kan dog lade sig gøre i forhold til kortere afgrænsede undervisningsforløb, at lærerne deler forberedelsen mellem sig. Men i den almindelige hverdag er den enkelte lærer nødt til at have overblik over sit fag for at kunne gøre undervisningen relevant for eleverne og for at kunne tilpasse undervisningen til elevgruppen. Man risikerer, at undervisningen bliver instrumentel, hvis lærerne kun har overblik over dele af deres fag. Hvis én lærer underviser i regneark og en anden i matematiske modeller, får eleverne ikke forståelse for sammenhængen mellem regneark og modelbegrebet.

 

Konklusionen er, at det hverken nu eller i fremtiden giver mening at drive skole uden, at lærerne har den fornødne tid til rådighed til både fælles og individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Talrige elementer i selve undervisningsdisciplinens natur og i hverdagen på skolen fordrer, at lærerne er klædt på, når de står foran eleverne. KLF arbejder kontinuerligt for, at lærerne har realistiske rammevilkår. Forberedelsestid er altafgørende for, at lærerne kan lykkes med deres opgave.

KLF’s bestyrelse september 2019