Spændende filmeftermiddag

Spændende filmeftermiddag 

Kom med til en spændende filmeftermiddag om ”Den hvide læge i Congo” onsdag d. 29. januar kl. 14 i foreningens hus, Frydendalsvej 24.2.

Ulla Bitsch Larsen vil fortælle en spændende beretning om sin tidlige barndom i Congo og vise filmoptagelser med sin far Immanuel Bitsch-Larsen, der var læge i Congo i 50-erne.

I 1960 måtte familien forlade Congo, da borgerkrigen satte en stopper for hans virke.

I 2008 blev han af høvding Chief Tunda bedt om at vende tilbage og atter en gang hjælpe. Som 93 årig drog han derfor ad ufremkommelige veje tilbage for at operere de syge og uddanne læger.

Pris: 30 kr. inc. Kaffe og kage.

 

Efter film og foredrag vil der være mulighed for fælles spisning på restaurant i nærheden for egen regning.

Tilmelding: Hurtigst muligt (først til mølle) max 25 antal deltagere til spisning og senest 13. januar (af hensyn til bordreservation) til KLFs kontor 33 22 33 22. Ønsker man blot at deltage i foredrag og film er tilmeldingsfristen 20. januar.

Vi glæder os til at se jer.