Operabio-tur: Tryllefløjten

Del:

Så er der atter operabio på programmet. Vi har 20 billetter til Mozarts TRYLLEFLØJTEN søndag 12. November kl. 10.00 - til 13.30 i Imperial Bio, ved Vesterport.

Om Tryllefløjten

Tryllefløjten er egentlig ikke en politisk korrekt opera. Den sorte Monostatos er en ond voldtægtsforbryder, og mændene taler generelt ikke ret pænt om kvinderne.

Det bærer vi gerne over med i dag - især på grund af Mozarts eminente musik. Mozarts ven Emanuel Schikaneder var både skuespiller, operasanger og forfatter. Desuden havde han sit eget teater i Wien, og i 1791 bad han Mozart om at skrive en trylleopera med masser af teatereffekter. Schikaneder havde året før haft stor succes med en anden opera af samme slags, og denne gang skulle alle sejl sættes til.

Handlingen i Tryllefløjten er ikke helt logisk, og det skyldes, at Schikaneder og Mozart pludselig fandt ud af, at de ville indarbejde forskellige frimurertanker i operaen. Til gengæld er musikken noget af det bedste, Mozart skrev, og det er veteranen James Levine, der dirigerer et sangerhold med navne som Kathryn Lewek, Charles Castronovo, Markus Werba og René Pape i Julie Taymors eventyrlige opsætning med masser af magisk atmosfære.

Hvordan kommer du med?

Book din billet hos Dorthe Rasmussen på tlf. 33 22 33 22, hvor du også fortæller, om du går med til egenbetalt frokost efterfølgende på Cafe Vivaldi på Axeltorv.

Pris: 150 kr. som betales ved indgangen (og meget gerne på beløbet).

Bemærk, at udeblivelse uden afbud kan medføre opkrævning af den fulde billetpris (210 kr)