Dette notat er blevet til på baggrund af Ziirsenundersøgelsen fra 2008 og bestyrelsens efterfølgende skolerunde og de diskussioner, vi derefter har haft.
Ziirsens undersøgelse viser tydeligt, at arbejdet med rummelighed i skolen er særdeles problematisk og fylder meget i den enkelte lærers og børnehaveklasseleders hverdag. Det skaber bekymring for elevernes faglige og sociale udvikling, og det har en negativ effekt på de berørte læreres arbejdsmiljø.
KLF finder det afgørende, at de opståede vanskeligheder ikke privatiseres hos den enkelte lærer og børnehaveklasseleder, men gøres til et fælles anliggende for skolens ansatte – herunder ledelsen.
Normalklasserne rummer og skal rumme flere elever, der kræver en særlig indsats. Det drejer sig både om elever med faglige og/eller adfærdsmæssige problemer. Det er foreningens opfattelse, at lærerne strækker sig langt for at opfylde forpligtelsen om, at skolen/klassen skal rumme flere ele-ver med særlige behov. Der er imidlertid en grænse for skolens rummelighed, og den går dér, hvor klassens fællesskab er i fare, hvor lærerne hindres i at gennemføre undervisningen, og ikke mindst hvor eleven ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen.
På baggrund af tilbagemeldingerne fra skolebesøgene, har vi valgt at opstille en række spørgsmål, som ikke i sig selv løser problemerne med rummelighed. Vi mener alligevel, at spørgsmålene kan være med til at afdække ressourcer og prioriteringer og ikke mindst tydeliggøre problemernes omfang og handlemuligheder på skoleniveau.
Det er vigtigt – på trods af konstaterede problemer vedr. rummelighed – at skolerne lokalt drøfter og afklarer nedenstående spørgsmål.
Er der en fælles afklaring mellem ledelse, lærere og børnehaveklasseledere af, hvilke problemer der er på skolen i forhold til rummelighed?
Foreningen anbefaler, at skolen inden for de givne rammer drøfter skolens rummelighed for hermed at tydeliggøre, hvor grænsen går mellem givne vilkår og egne forhold.
Hvor mange ressourcer er der meldt ud?
Hvordan anvender skolen ressourcerne både de økonomiske og menneskelige/personalemæssige ressourcer?
Har skolen prioriteret de ressourcer, den har i forhold til problemernes omfang og karakter? Herunder afdækkes tildelingen til specialcenter, sprogcenter, AKT-vejledning, læsevejledning, matematikvejledning, socialrådgiver mv.
I forbindelse med skoleårets planlægning skal det sikres, at der er balance mellem krav og ressourcer. Skoleledelse, TR og AMR bør forud for hver fag- og opgavefordeling vurdere, om der er forhold i arbejdsopgaverne, der kræver særlig opmærksomhed.
Har alle på skolen inkl. de nyansatte viden om, hvordan man kan trække på ekspertviden og ressourcepersoner?
Den enkelte skole har efterhånden en række særligt uddannede og velkvalificerede ansatte, der i hver deres funktion er med til at løfte opgaven om rummelighed på skolen. Vejlederne og funk-
tionslærerne fungerer blandt andet som vidensbank over for kollegerne, og også som sikkerhedsnet under den normale undervisning. Det er derfor nødvendigt at have klare principper for, hvordan forskellige funktioner og specialundervisningen er organiseret på skolen.
Foreningen anbefaler, at der udarbejdes en tydelig organisationsplan – se bilag til inspiration.
Har alle på skolen viden om, hvordan og i hvilke tilfælde indberetninger til PPR og de sociale myndigheder skal foregå?
Vi anbefaler, at der sker en fælles afklaring mellem lærere og ledelse af, hvilke tiltag der skal være forsøgt, inden en indstilling til PPR foretages, og at der udarbejdes tydelige procedurer for, hvordan læreren/børnehaveklasselederen griber arbejdet an.
Det er endvidere vigtigt at få en fælles drøftelse af, hvordan problemer håndteres, hvis/når der er lang ventetid fra indstillingen er sendt til PPR, og indtil der er truffet en afgørelse.
I forbindelse med indberetning til de sociale myndigheder er det også meget vigtigt, at der er en tydelig beskrivelse for, hvornår der skal indberettes og af hvem.
Se forslag til handleplan.
Har skolen en plan for lærernes efter- og videreuddannelse, så skolen bedre kan håndtere den rummelige skole?
Den enkelte skole har en række veluddannede kolleger på skolen. Men i takt med at flere elever skal inkluderes i normalskolen, bør skolen grundigt overveje og vurdere, hvordan den enkelte lærer og børnehaveklasseleder bedst mulig sikres de særlige kompetencer, der skal være med til at understøtte et godt skoletilbud til samtlige elever.
Hvordan arbejder skolen med at skabe et godt læringsmiljø for eleverne?
Herunder sikring af større arbejdsro og trivsel i skolen.
Flere undersøgelser blandt elever viser, at støj og uro er væsentlige hindringer for et godt læringsmiljø. Det er ligeledes dokumenteret, at de urolige elever opleves som en stor belastning for arbejdsmiljøet. Det er derfor vigtigt, at der også på dette område søges en fælles afklaring af, hvor-dan man bedst understøtter et godt læringsmiljø gennem en strategi, der er med til at forebygge uro. Det handler blandt andet om, at der er en fælles forståelse mellem alle parter på skolen af, hvad der er acceptabel elevadfærd.
Se
– ´Uro i skolen´ www.dlf.org/files/DLF/undervisning/elever%20og20forældre7rummelighed/Uroiskolen.pdf
– ´Fællesskabets Skole´
http://dlf.org/files/DLF/Vi%20taler%20din%20sag/En%20bedre%20skole/F%c3%
– ´Vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen´
Dette er et godt værktøj i forbindelse med udarbejdelse af skolens ordensregler.
– Københavnerbarometret er en årligt tilbagevendende undersøgelse af elevernes syn på deres undervisningsmiljø. Det er muligt at foretage udtræk for den enkelte skole.
Tjekliste for arbejdet på skolen med rummelighed
- En fælles afklaring mellem ledelse og lærere af hvilke problemer der er på skolen
- En prioritering af skolens ressourcer
- Skolens specialundervisningscenters organisering og funktion
- En afklaring af hvornår og hvordan indstilling til PPR skal ske
- Socialt udsatte børn – underretningspligten – hvem gør hvad?
- Lærernes og børnehaveklasseklasseledernes efter- og videreuddannelse
- Tydelighed omkring socialrådgiverens funktion på skolen
- En fælles afklaring af hvordan der skabes et godt læringsmiljø fx mere arbejdsro og større trivsel i skolen og en handleplan herfor
- Regler for god opførsel
- Handleplaner på vanskelige elever
- Supervision – det er væsentligt, at hjælpen kommer før, det går galt
- Jævnlig revision af principper og procedurer der også skal præsenteres for nye og nyuddannede kolleger
- Ledelsen skal hjælpe med ensartethed og tydelighed. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant er en aktiv del i dette arbejde
Forslag til handleplan
1. Problemstillingerne drøftes i klasseteamet og med forældrene
2. Der holdes møde med læreren i specialcenteret, hvor problemstillingen præsenteres (det kunne være specialcenterkoordinatoren)
3. Lederen introduceres for problemstillingen
4. Sagen drøftes på en tværfaglig konference (med skolepsykolog, socialrådgiver, funktions-lærer m.fl.)
5. Lederen udarbejder i dialog med teamet/den enkelte lærer en handleplan for det fremad-rettede arbejde – herunder muligheden for supervision
6. Lederen er ansvarlig for, at handleplanen vurderes og tilrettes, såfremt dette er nødvendigt
Husk
· Skolens arbejdsmiljøgruppe drøfter, hvordan skolen kan handle i forhold til de generelle elementer i problemstillingen. Såfremt skolens leder ikke er en del af arbejdsmiljø-gruppen, involveres denne i drøftelsen.
· De mere generelle dele af disse problemstillinger drøftes i skolebestyrelsen. Det er ek-sempelvis skolebestyrelsen, der fastsætter ordensregler for skolen.
· Det er Borgerrepræsentationen, der har det overordnede ansvar for, at elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering, tildeles et passende undervisningstilbud.
Foreningen centralt
Foreningen har indtil nu arbejdet på følgende områder.
Vi lagt vægt på at få politikerne i tale i forhold til det kommende års budgetforhandlinger og ikke mindst i forhold til det kommende kommunalvalg. Foreningen har derfor i et tæt samarbejde med Skole- og Samfund afholdt en række møder i foråret med de politiske partier, hvor vi har påpeget politikernes ansvar for øgede bevillinger til
– Flere ansatte ved PPR
– Udbygning af ordningen med socialrådgivere på skolen
– Flere to-lærerordninger
– Flere ’mellemformer’ fx familieklasser og øgede muligheder for fleksible grupperinger af
eleverne
– Efteruddannelse
Note: Foreningen er repræsenteret i Børne- og Ungdomsforvaltningens arbejdsgruppe om inklu-sion.
KLF´s bestyrelse, august 2009