Lønsumsstyringsskolerne

Politisk grundlag

I 2002 besluttede Borgerrepræsentationen at indlede forsøg med decentralisering af lønsummen på de københavnske skoler og institutioner. 15 skoler og 15 institutioner deltog i det toårige forsøg med lønsumsstyring. Halvdelen af de 30 skoler og institutioner fik udmeldt den faktiske lønsum for personalesammensætningen, mens de øvrige skulle administrere efter gennemsnitslønnen for alle kommunens ansatte fordelt på stillingskatagori.

Evalueringen af det toårige forsøg gav meget få brugbare erfaringer, idet forsøgsperioden havde været for kort, og de elektroniske værktøjer været uanvendelige. Dette til trods besluttede Borger-repræsentationen i efteråret 2004 at indføre lønsumsstyring på samtlige københavnske folkeskoler i to faser.

Forsøgsskolerne samt skoler med ansat administrativ leder overgik til lønsumsstyring 1. januar 2005 - øvrige skoler overgår 1. januar 2006. Lønsumsstyringen gennemføres for alle skoler og institutioner ud fra gennemsnitslønnen.

Overordnede foreningsmæssige betragtninger

Københavns Lærerforening tager den politiske beslutning om at indføre lønsumsstyring til efterretning og opfordrer alle berørte - såvel skoleledere og medarbejdere som forældre og elever - til at indgå konstruktivt i indførelsen af denne nye økonomiske styreform.

Samtidig forventer foreningen, at skoler og institutioner får den fornødne støtte og opbakning fra forvaltningen og det politiske udvalg i form af kurser, relevante værktøjer mm. i denne vanskelige omstillingsproces.

Kompetenceforhold og beslutningsproces for den økonomiske styring

Ved indførelsen af lønsumsstyringen er det overordentligt væsentligt at få kompetenceforhold og beslutningsprocesser på skolen tydeligt afklaret.

Kompetenceforholdene i forhold til en skoles økonomi er præciseret i ’Folkeskoleloven’ og i ’Styrelsesvedtægten for folkeskolen i Københavns Kommune’.

Heraf fremgår det, at skolebestyrelsen skal godkende skolens budget inden for de økonomiske rammer, Borgerrepræsentationen udmelder. Endvidere er det skolelederens opgave at udarbejde forslag til skolens budget, og lederen har det administrative ansvar for budgettet over for såvel skolebestyrelsen som Borgerepræsentationen - herunder at budgetmidlerne anvendes i overensstemmelse med de vedtagne hensigter og principper.

Medarbejdernes medbestemmelse og medindflydelse på skolens økonomiske dispositioner er beskrevet i ’Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i Københavns Kommune’.

I aftalen præciseres det, at det lokale samarbejdsudvalg blandt andet har til opgave at modtage information og udøve medindflydelse på forhold om arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold og økonomiske stilling - og at være medbestemmende ved at fastlægge principper for tilrettelæggelse af arbejds- og personaleforhold.

Københavns Lærerforening anbefaler, at der såvel i skolebestyrelsen som i samarbejdsudvalget drøftes og opsættes mål og principper for skolens lønsumsstyring, samt at der aftales en hensigtsmæssig procedure for arbejdet med lønsumsstyring.

Styringen, administrationen og de uddannelsesmæssige forudsætninger er alene et anliggende for samarbejdsudvalget. Endvidere bør samarbejdsudvalget opstille principper for anvendelse af eventuelt tiloversblevne lønmidler.

Mål for lønsumsstyringen på den enkelte skole

KLF anbefaler, at der lokalt opstilles overordnede mål for lønsumsstyringen. Målene bør forholde sig til såvel indholdsmæssige som mere formmæssige forhold.

Indholdsmæssigt er det efter foreningens opfattelse vigtigt at være opmærksom på, at skolen bør styres ud fra pædagogiske prioriteringer frem for ren økonomitænkning - eksempelvis ved nyansættelser og vakante stillinger - og at det i det hele taget er vigtigt med en klar prioritering. Formmæssigt kunne det handle om en sikring af, at alle ansatte får indsigt og indflydelse på lønsumsstyringen.

Følgende er eksempler på mål fra Hellig Kors Skole:

At lønsumsstyringen bliver et redskab til at realisere skolens mål, som de er beskrevet i skolens udviklingsplan.

At der er fuld åbenhed og gennemskuelighed i den måde, lønsumsstyringen administreres på.

Styring
KLF anbefaler, at det lokalt tydeliggøres, hvem der har ansvaret for lønsumsstyringen, og i hvilke fora de forskellige forhold drøftes og besluttes. Det er vigtigt at betone samarbejdsudvalgets centrale rolle, da det er her medarbejderne har den formelle kompetence.

Eksempel fra Hellig Kors Skole:

Samarbejdsudvalget har det overordnede ansvar for projektet. SU orienteres på hvert møde om, hvordan arbejdet fungerer og om de væsentlige beslutninger, der er taget.

Beslutninger om overførsel af lønmidler til andre aktiviteter eller omvendt skal diskuteres i SU, før der tages beslutning.

Beslutninger om overførsel af lønmidler mellem personalegrupper tages ligeledes op i SU, inden beslutning tages. Pædagogisk Råd og TAP-gruppen inddrages.

På den ugentlige ledelseskonference tages løbende beslutninger om aktiviteter på skolen, og de vurderes i forhold til skolens lønbudget.

Administration af økonomien
Skolelederen har det overordnede ansvar for administration af skolens økonomi, men vil som oftest uddelegere opgaven til én eller flere af skolens ansatte (administrativ leder, viceinspektør, skolesekretær mm.)

KLF finder det vigtigt, at de forskellige opgaver i den økonomiske administration beskrives nærmere, og at det tydeligt klargøres, hvilke ansatte der er ansvarlig for de forskellige opgaver. Samtidig er det vigtigt at aftale, hvilke personer de ansvarlige refererer til, og hvor ofte dette skal foregå.

Eksempel fra Hellig Kors Skole:

Skolesekretær og viceinspektør har ansvaret for det daglige arbejde med lønsumsstyring. Tillidsrepræsentant og skoleleder inddrages løbende.

De store administrative opgaver er:

Beregning af lønkonsekvenser i forbindelse med skoleårets planlægning og personaleændringer i løbet af året

Indhentning af refusioner i forbindelse med sygdom, orlov, særlige undervisningsforløb og lignende

Sikring af, at personalet får korrekt løn, og at den regnskabsføres korrekt

Udvikling af et overskueligt og forståeligt informationssystem.

Uddannelsesmæssige forudsætninger
KLF finder det overordentligt væsentligt, at alle ansatte, der beskæftiger sig med lønsumsstyringen, får de fornødne uddannelsesmæssige kompetencer til arbejdet hermed, og foreningen vil via HSU og deltagelse i forvaltningens følgegruppe arbejde for, at forvaltningen udbyder relevante kurser inden for områder som it-værktøjer, regnskabsføring, arbejdet i samarbejdsudvalget mm.

Lokalt anbefaler foreningen, at disse kurser får højeste prioritet.

Anbefalinger til procedure
KLF anbefaler, at der opstilles en årsplan (’Årshjulet’) for arbejdet med lønsumsstyringen, således at alle ansatte véd, hvor og hvornår de væsentlige økonomiske beslutninger skal tages.

Årsplanen bør beskrive deadline for aflevering af budgetønsker, budgettets godkendelse, regnskabs-opfølgning og -aflægning, anvendelse af eventuelt overskud mm.

Følgende er et eksempel fra Matthæusgades Skole:

Der indkaldes ønsker til budgettet fra det af pædagogisk råd nedsatte økonomiudvalg og det teknisk-/administrative personale samt elevrådet og skolebestyrelsen.

Forvaltningen udmelder rammebevillingen i form af et ’budget’, hvoraf beregningsgrundlaget for rammebeløbet indgår.

På baggrund af punkt 1 og punkt 2 samt de af skolebestyrelsen vedtagne principper udarbejder skolens ledelse et forslag til budget. Der afsættes i budgettet en reserve på 10 pct. af rammebevillingen. Budgetforslaget stilles op over for forrige års budget og regnskab. Budgetforslaget sendes til behandling i samarbejdsudvalget og skolebestyrelsen.

Efter godkendelse af budgettet i samarbejdsudvalget og skolebestyrelsen udarbejder økonomi-udvalgene delbudgetter for undervisningskontoens fagkonti mv., lejrskoler og nyanskaffelser af inventar.

Budget og regnskab behandles på skolebestyrelsens møder ultimo januar, samt i maj og november.

Budgettet reguleres løbende for de tillægsbevillinger, skolen modtager i årets løb. Når en bevilling er ’øremærket’ til et bestemt formål, forøges den relevante konto. Eksempelvis forøges kontoen ’Vedligeholdelse af de tekniske anlæg – forbrug’, hvis der kommer en tillægsbevilling med tilskud til energisparepærer. Øvrige tillægsbevillinger anbringes i reserven. Eventuelle ’nega-tive tillægsbevillinger’ tages af reserven.

Økonomiudvalgene og det tekniske personale udarbejder og ajourfører løbende lister over ønskelige nyanskaffelser og investeringer. Listerne danner baggrund for anvendelsen af reserven og knytter så i øvrigt an til punkt 1.

Tiloversblevne lønmidler
Ved afslutningen af et regnskabsår kan der opstå et overskud som kan henføres til tiloversblevne lønmidler - blandt andet som følge af personaleudskiftning (’tilbageløbsmidler’) eller som følge af, at en stilling har været vakant i kortere eller længere tid.

KLF anser det for overordentligt væsentligt, at der lokalt opstilles principper for anvendelsen af et sådant opstået overskud og har overordnet den holdning, at tiloversblevne lønmidler bør forblive lønmidler, der tilfalder den personalegruppe, som overskuddet stammer fra.

Specielt med hensyn til tilbageløbsmidlerne er det vigtigt at være opmærksom på, at de faglige organisationer ifølge overenskomsten har ret til at begære forhandling af disse midler. KLF har pt. uddelegeret denne forhandlingsret til skolens tillidsrepræsentant.

Eksempel på principper fra Voldparkens Skole:

Uforbrugte lønmidler, som indgår i overskud ved regnskabsafslutning af lønsum, opgøres i forhold til de enkelte faglige organisationer på Voldparkens Skole.

På Voldparkens Skole kan uforbrugte lønmidler anvendes til

Udmøntning af éngangstillæg inden for det faglige organisationsområde på baggrund af opgørelse af uforbrugte lønmidler for de enkelte faglige organisationsområder og efter anmodning om forhandling. Såfremt et fagligt organisationsområde ikke ønsker forhandling vedr. opgjorte uforbrugte lønmidler, henstår disse fortsat som uforbrugte lønmidler og er ej til forhandling.

Stillingsoprettelse, hvilket kræver beslutning i samarbejdsudvalget på Voldparkens Skole.

Overførsel af uforbrugte lønmidler til skolens driftsbudget, hvilket kræver beslutning i samarbejdsudvalget på Voldparkens Skole.