KLF´s anbefalinger til teamsamarbejdet

Del:

Det er vigtigt at afstemme de indbyrdes forventninger til hinanden i teamsamarbejdet, og at drøfte og foretage prioriteringer af arbejdsopgaver. Teamsamarbejdet bør jævnligt evalueres med udgangspunkt i de fælles forventninger til samarbejdet.

Såfremt administrative opgaver / ledelsesopgaver uddelegeres som teamopgaver, skal det afspejle sig i den tid der er afsat til teamsamarbejdet. Der skal også generelt set være en rimelig sammenhæng mellem de forventninger, der er på skolen til samarbejdet i teamet, og den tidsmæssige prioritering, som samarbejdet kan få.

Det ideelle teamsamarbejde giver den enkelte lærer mulighed for at udvikle sit professionelle virke og det fælles samarbejde om elevernes læringsmuligheder.

I den kommunale Trivselsundersøgelse for 2013 er der fine resultater på samarbejdet på kommunens skoler. Der er en oplevelse af et godt samarbejde, støtte og hjælp fra kolleger, når der er brug for det og en oplevelse af, at arbejdet bliver påskønnet og anerkendt af kollegerne.

Lise Tingleff, forskningschef ved Professionshøjskolen UCC har følgende handleanvisninger til, hvordan det enkelte lærerteam organiserer samarbejdet:

  • Elevernes læring skal være i centrum for dialogen i teamet.
  • Lederen skal skabe rammer som sikrer, at et teamsamarbejde med elevernes læring finder sted, herunder at der sikres gode fysiske rammer.
  • Lærerteamet skal lave faste aftaler for at sikre en systematisk dialog.
  • Lærerteamet skal løbende overveje, om samarbejdet i teamet bidrager til at udvikle den konkrete undervisningspraksis, og hvordan samarbejdet eventuelt kan forbedres. 

Men husk OBS på arbejdsbelastningen og på prioriteringerne. Fra forskning bevilget af Arbejdsmiljøfonden og udført af Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv ved Roskilde Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd/SFI står følgende om Teamsamarbejdet blandt mange andre væsentlige pointer:

”Teamorganiseringen på skolerne er med til at gøre arbejdet grænseløst. På den ene skole var klasselærerfunktionen opløst, således at hele teamet var ansvarlig for hele årgangen, hvilket reelt betød, at alle lærere skulle have kendskab til 48 elever. På den anden skole blev alle timer inkl. special- og vikartimer lagt ud i teamene, hvilket betød, at de skulle dække ind for hinanden ved sygdom, dog undtagen langtidssygemeldinger over en uge. Det forhold, at de tidsmæssige ressourcer lægges ud i teamene, betyder, at teamene er reelt selvstyrende, men rammerne for forvaltning af tid sættes relationelt. Det er i teamet, at tiden forhandles, fordeles og anvendes.                                        

I praksis betyder det, at den enkelte lærer har potentiel stor indflydelse på den arbejdsmæssige sammenhæng, læreren indgår i, men også at oplevelsen af egenkontrol afhænger af en vellykket arbejdsdeling mellem kollegerne.”  og  ” Den kompleksitet der opstår, når arbejdet teamorganiseres og tilpasses moderne undervisningsformer, skaber et nærmest uendeligt behov for planlægning og koordinering. I praksis betyder det, at lærerne hele tiden skal være tilgængelige for hinanden og afvige egne planer”.  Fra bogen: ’Et arbejdsliv i acceleration, tiden og det grænseløse arbejde’, Roskilde Universitets forlag 2013.

Omkring mødeafvikling har KLF følgende anbefalinger:

Dagsordenskal udsendes i god tid med en beskrivelse af indholdet i de enkelte punkter.

  • Start- og sluttidspunkter skal respekteres.
  • Vælg en ordstyrer og en referent.
  • Husk opfølgning på beslutninger fra tidligere møder.
  • Husk pauser.
  • Aftal tidsramme og indhold for næste møde. 

Læs eksempel fra Skolen på Islands Brygge på ramme for drøftelse af teamsamarbejdet: Retning – Rammer – Regler – Roller – Relationer. 

OPDATERET: November 2014