Åbent brev til Børne- og Ungdomsudvalget
Vedr. Voldspakken
Vi vil gerne kvittere for den betænksomhed, som vi opfatter, at forslaget om en fælles kommunal anti-voldspolitik er et udtryk for. Der er reelle problemer med børn og unge, der truer eller øver vold mod ansatte herunder lærere. Dét skal der helt bestemt gøres noget ved. Skolerne skal være tydelige, have klare ordensregler, have diskuteret og afklaret forventninger til elever og forældre om den ønskværdige adfærd og have formuleret regler i forhold til uacceptabel adfærd. Derfor skal enhver skole have en voldspolitik, der er kendt af alle. Dét forudsætter en lokal proces, hvor alle de ansatte deltager og i fællesskab får præciseret, hvor grænserne skal gå på deres skole med den kultur, de har og i forhold til boligkvarteret og dets borgere.
Når Københavns Lærerforening ? som det er fremgået af dagspressen ? ikke er tilhænger af en cen-tral, meget entydig voldspolitik, hænger det sammen med, at det er af afgørende betydning, at hver enkelt skole og institution kommer gennem en proces, hvor de lokale værdier afklares og bliver en del af hver enkelt ansattes holdning til det til tider meget udfordrende arbejde med de unge, der er grænseoverskridende og i enkelte tilfælde så ekstreme i deres opførsel, at de ikke kan rummes på en normal folkeskole. Til gengæld vil vi opfordre til, at man fra centralt hold sikrer, at alle skoler rent faktisk får udarbejdet en voldspolitik inden for en given rimelig frist.
Vores anbefaling vil være todelt. For det første er det vigtigt at få styrket det foregribende og fore-byggende arbejde. Det kan ske ved at ansætte flere sundhedsplejersker, der kan yde en tidlig indsats over for familier med store sociale og opdragelsesmæssige vanskeligheder. Det kan ske ved at an-sætte flere psykologer, så de opslidende lange ventetider bliver en saga blot, og så der kan iværk-sættes en hurtig og præcis indsats over for børn og unge med vanskeligheder af forskellig karakter. Og det kan ske ved at udvide ordningen med socialrådgivere, så alle skoler får denne ressource ? også gerne med flere timer til socialrådgiverne.
Derudover vil KLF anbefale, at man kraftigt udvider ordningen med familieklasser med et tilstræk-keligt antal pladser, så der kan sættes en hurtig og effektiv indsats over for de elever, som også vi mener skal forstå konsekvensen af deres handlinger og opleve, at der iværksættes en indsats, der i de groveste tilfælde får karakter af sanktioner.
Der er endvidere brug for en udbygning af familiecentre, hvor de familier, der har svært ved at styre deres børn, kan få hurtig hjælp.
I arbejdet med børn og unge ligger det i sagens natur, at grænser overskrides ? det er simpelthen en del af dét at vokse op. Det betyder omvendt ikke, at voksne så blot skal være forstående og overbæ-rende. Men det betyder, at der skal handles ud fra den enkelte elevs individuelle forudsætninger og i forhold til forældrene, der skal inddrages og ansvarliggøres. Derfor er vi tilhængere af en kontant og tydelig indsats parret med en forståelse af det enkelte barn og dermed ikke er tilhængere af en nul-tolerancepolitik.
Foreningen vil gerne rose politikere og forvaltning for at have igangsat en række positive initiativer som kurser i klasseledelse og konflikthåndtering, ansættelse af AKT-lærere, brugen af elevmæglere m.m. Vi vil derfor kraftigt anbefale, at disse indsatser forstærkes, og at man som oven for beskrevet ansætter flere fagprofessionelle og derved intensiverer det helt nødvendige tværfaglige samarbejde. Det vil medføre, at en lang række konflikter vil kunne undgås og dermed også nogle af de voldsepi-soder, vi desværre har oplevet.
Den anden del af vores anbefaling er at bevare og udbygge mulighederne i kommunen for at an-bringe elever, der synes uden for pædagogisk rækkevidde på særlige institutioner med det fornød-ne, særligt kvalificerede personale og ressourcer svarende til opgaven. Det er derfor særdeles be-kymrende, at institutioner som Heldagsklassen i Tingbjerg eldagsklassen i Tingbjergog Sputnik nedlægges, idet disse netop har den fornødne ekspertise på området og også kan løse akutte opgaver.
Vi ser frem til, at undervisningsminister Bertel Haarder giver skolelederne kompetencen til at kunne udskrive elever, der i gentagne tilfælde groft har overskrevet de regler, man har fastsat på den en-kelte skole.
En vigtig del af løsningen af problemerne med trusler om vold og voldsanvendelse hænger nært sammen med budgettet.
Vi imødeser derfor med store forventninger, at dén seriøse indstilling og dén store opmærksomhed, som udvalget viser, vil give sig håndgribeligt udtryk i en betydelig forbedring på området i Budget 2009 for at skabe et mere trygt miljø for eleverne og et forbedret arbejdsmiljø for lærerne.
På vegne af Københavns Lærerforening
Jan Trojaborg
formand 16. juni 2008