TR-tema 2020

TR-tema 2020

Københavns Lærerforening indbyder hermed tillidsrepræsentanter og suppleanter til TR-tema 2020. Optagelse sker efter gældende kriterier.

 

Dato: 2. november kl. 9.00 - 3. november kl.12.00 med efterfølgende frokost.

 

Stedet er Konventum, Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør www.konventum.dk


TR-rollen i en forandringstid – gearet til en ’ny’ nær fremtid? Hvis nysgerrighed er svaret – hvordan stiller vi så spørgsmålene?

Vi har sammensat et program med høj grad af deltagerinvolvering, hvor faglig viden og personlige kompetencer kommer i spil.

Vi har bedt rapper Pede B og psykolog Mads Korsgaard om at kickstarte programmet med deres bud på, hvad kreativitet er. Hvilke psykologiske mekanismer anvender man for at være ”kreativ på kommando”? Og hvilke barrierer skal man være opmærksom på, når man arbejder kreativt? Mange snakker om at ”tænke ud af boksen”, men hvordan gør man helt konkret det? Gennem en blanding af foredrag og deltagerinddragende performance søger psykologen Mads Korsgaard og den anmelderroste freestylerapper Pede B at besvare dette spørgsmål.

Mennesker over hele kloden – fra Københavns gader til stammerne i regnskoven – har én ting til fælles, når man ser på vores måder at forstå verden og hinanden på: Vi arbejder med to kasser, og egne og andres tanker og adfærd skal ned i én af dem. Det kan umiddelbart gøre det lettere at forstå verden og hinanden, men det kan også føre til nogle evige diskussioner, som bærer præg af overdrevet forsimpling. Og vi kommer ikke videre – bare længere væk fra hinanden.

Mulige fremragende løsninger og stærkere relationer går tabt i disse forsimplinger. Vi bliver spundet ind i de usynlige kassers indbyggede begrænsninger, og vi er ikke engang klar over det. Det finder sted i mødelokalerne, over frokosten, i sofaen der-hjemme og ikke mindst på de sociale medier.

Men der er faktisk en tredje kasse, som har en nærmest magisk kraft. Ikke mindst fordi den gør de to usynlige kasser synlige. Den handler ikke om at finde et kom-promis mellem de to kasser, men at bryde begrænsningerne og finde deres blinde pletter. Magien består i, at når man først har erkendt den tredje kasses eksistens i enhver tankerække eller samtale, åbner kassen for, at der kan være mindst tyve andre kasser.

Vi har inviteret Tommy Krabbe, cand.mag. i Interpersonel organisationskommunikation til at sætte fokus på, hvordan I som TR’ere kan geare jer til den nærmeste fremtid. Udgangspunktet er en større forståelse af kommunikation, menneske og organisation. Målet er, at I hver især får konkrete redskaber med tilbage til skolen/institutionen.

 

Sekretariatet står for aktuel relevant viden.

 

Vi tilbyder et fælles arrangement efter middagen – afhængigt af coronasituationen.

 

Det endelige program og deltagerliste forventes udsendt i uge 41.

 

Nedenstående oplysninger skal returneres til dora@dlf.org senest 24. september. Du kan også tilmelde dig her på vores hjemmeside.

 

Ved tilmelding til kurset, forventes det du deltager i hele programmet.

 

Foreningen betaler kost og ophold. Transporten sørger du selv for.

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Ansøgning om optagelse på

TR-tema 2020

 

 

Navn_____________________________________________________________

 

Medlemsnummer eller fødselsdag______________________________________

 

Skole/institution____________________________________________________

 

 

Ansøgningen skal være foreningen i hænde senest 24. september, meddelelse om optagelse på kurset forventes udsendt i uge 41. Ansøgningen sendes dora@dlf.org