Generalforsamling og medlemsmøde referater

Del:

Her kan du læse referatet af Københavns Lærerforenings ordinære generalforsamling 2016. Nederst på siden kan du hente de to seneste referater som pdf-filer.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent og hjælpedirigent
    Palle Rom, DLF ?s sekretariat og Malene Brandt Nielsen, Skolen ved Sundet blev valgt.
    Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til foreningens vedtægter, at det fornødne materiale ligeledes var udsendt rettidigt, og at generalforsamlingen på denne baggrund var beslutningsdygtig.

  2. Valg af referenter
    Lene Andersen og Bente Grønbæk Bruun, KLF’s sekretariat blev valgt.

  3. Vedtagelse af forretningsorden
    Den af bestyrelsen foreslåede forretningsorden blev enstemmigt vedtaget.

  4. Formandens beretning, herunder beretning fra kolonierne
    Punktet blev indledt med den mundtlige beretning, som er bilag 1 til dette referat. Den skriftlige beretning kan læses på foreningens hjemmeside.

    4.1 Løn og arbejdstid
    Resolution fra Gasværksvejens Skole: ”KLF’s bestyrelse opfordres til som et element i de kommende forhandlinger med Københavns Kommune at arbejde på at få et loft over antallet af undervisningstimer” blev vedtaget.

    4.3 Pædagogiske forhold

    Bestyrelsens fremsatte udtalelse til de københavnske politikere vedr. en styrket indsats over for kommunens tosprogede elever blev enstemmigt vedtaget. Udtalelsen er bilag 2 til dette referat.

    4.4 Faglige forhold

    Bestyrelsens fremsatte udtalelse til de københavnske politikere vedr. utilfredsstillende arbejdsvilkår blev enstemmigt vedtaget. Udtalelsen er bilag 3 til dette referat.

    4.6 Foreningen

    Bestyrelsens fremsatte udtalelse til regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative på Christiansborg blev efter få ændringer vedtaget. Udtalelsen er bilag 4 til dette referat.

    Formandens beretning blev enstemmigt godkendt.

  5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed)

    Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

  6. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsens forslag til kontingent er taget til efterretning.

  1. Forslag til vedtægtsændringer

    Forslaget til vedtægtsændringer fremsat af Line Hultengren, Tove Ditlevsens Skole, vedr. valg af supplerende kongresdelegerede blev vedtaget.
    Forslaget til vedtægtsændringer fremsat af bestyrelsen vedr. valg af stemmetællere blev vedtaget.

  2. Valg af stemmetællere
    Efter vedtægtsændringerne skulle vælges 6 stemmetællere frem til næste ordinære generalforsamling. Følgende 6 medlemmer blev valgt:
    Jens Rasmussen, pensionist
    Lise-Lotte Skovsen Laursen, Holbergskolen
    Unna Jønck, pensionist
    Ane Lykkegaard, pensionist
    Helen Hauberg, pensionist
    Merete Prang, pensionist

Bilag 1:

FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING
KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 7. OKTOBER 2016

I denne mundtlige beretning vil jeg koncentrere jeg mig om det væsentligste, der er sket, siden den skriftlige beretning blev afsluttet 19. september. Den elektroniske udsendelse betyder en senere deadline end tidligere, og at behovet for tilføjelser derfor er mindre.
I den mundtlige beretning anvendes samme nummerering som benyttes i den skriftlige beretning, således at debatten kan tages samlet.

1. Løn og arbejdstid

Arbejdstidsforhandlingerne

Forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale brød sammen 1. september. Det bevirkede, at foreningen i de efterfølgende dage rettede henvendelser til enkeltpolitikere, partier, politiske udvalg og Borgerrepræsentationen, hvor vi opfordrede politikerne til at leve op til deres ansvar.
Foranlediget af vores henvendelser har der i den forløbne tid været mange indlæg på hjemmesiden. Omlægningen fra vores tidligere medlemsblad KK til hjemmeside og aktivt brug af de sociale medier især Facebook har betydet, at vi har kunnet handle lynhurtigt og gjort hjemmesiden til en platform, som også politikere og BUF følger tæt. Vi har nu flere end 3.300 følgere eller venner på Facebook, hvoraf alene 500 er kommet til den sidste måned. Foreningen kan således glæde sig over fin opbakning fra Radikale, Enhedslisten, Alternativet, socialdemokraten Jan Andreasen samt nogle folketingspolitikere.
Enhedslisten stillede forslag i Borgerrepræsentationen torsdag 22. september om, at forhandlingerne om en lokalaftale skulle genoptages. På mødet i BR vedtog samtlige partier en opfordring om, at forhandlingerne blev genoptaget.

Det er første gang i min formandsperiode, at vi ikke har kunnet indgå en aftale med forvaltningen.
Det grundlæggende problem er dels, at der er en udpræget mangel på tid, dels et forskelligt syn på hvordan arbejdsopgaverne på en skole bedst tilrettelægges og udføres. Vi vil en solidarisk løsning, der skal gælde alle lærere. Det mener vi godt kan lade sig gøre med 5 timer ? uden at det går ud over den ledelsesret, som forvaltningen og skoleledere hele tiden er nervøse for at miste, og helt uden grund for vi anerkender ledelsesretten. Hvis vi ikke får en kollektiv løsning, så véd vi, at det nok skal gå på mange skoler, hvor man kan opnå gode lokale resultater. Men vi véd desværre også, at på mange andre skoler vil det ikke være muligt. Vi bliver derfor nødt til at stå sammen for at få en fælles bydækkende aftale. Med den udskiftning af skoleledere, der er i øjeblikket, er der heller ikke nogen, der véd, hvilken kategori ens egen skole tilhører i morgen.

I perioden efter sammenbruddet i forhandlingerne har der fra forskellige sider været gjort forsøg på at stille spørgsmålstegn ved sammenholdet i foreningen. Det var derfor med stor

tilfredshed, at jeg kunne konstatere en overvældende opbakning til den underskriftsindsamling til støtte for genoptagelse af forhandlingerne, som blev igangsat på foranledning af nogle tillidsrepræsentanter. Der skal lyde en stor tak til de tillidsvalgte, som i løbet af 3 dage fik indsamlet 2.112 underskrifter inden BR ?s møde 22. september og en stor tak til jer og kollegerne for opbakningen. Et resultat, som vi naturligvis straks meddelte politikerne i BR. Siden er der kommet lidt flere underskrifter ind. Fredag 30. september kunne jeg derfor aflevere 2.255 underskrifter til overborgmester Frank Jensen, som jeg også lige havde lejlighed til at orientere om, hvordan KLF ser på situationen.
Forhandlingerne er blevet genoptaget. Det første forhandlingsmøde i den nye runde mellem BUF,
SKK og KLF blev afholdt 27. september. Et nyt møde er aftalt til på mandag 10. oktober. Jeg håber
på, at det være muligt at indgå en aftale med BUF om arbejdstid for lærerne m.fl.

Løn

Københavns Lærerforening fik i begyndelsen af september at vide, at det ikke havde været muligt at nå at sætte alle de nyansatte fra 1. august 2016 i løn ved månedens udgang. Det blev oplyst, at der skulle være 235 nyansatte, som ikke fik løn til tiden. Ud over manglende løn var der også mange nyansatte, der ikke havde fået deres ansættelsesbrev. Det er et klart brud på aftalen om ansættelsesbreve. Vi bad straks om et møde med Koncernservice. Foreningen gav på mødet KS 15 dage til at få udsendt ansættelsesbreve til alle de nyansatte. Stort set alle nye lærere har nu efter et par måneder efter ansættelsen modtaget et ansættelsesbrev. Det er bare ikke godt nok, at de kommer så sent. Koncernservice giver BUF og skolerne skylden, mens BUF og skolerne giver Koncernservice skylden for de forsinkede ansættelsesbreve. En uskøn form for ansvarsforflygtigelse, for det er fuldstændigt ligegyldigt for den ansatte, hvem der har skylden. Ansættelsesbrevene og lønnen skal bare være i orden og komme til tiden.
Angiveligt var det kommet bag på Koncernservice, at der var så mange nyansatte – et sted mellem 500 og 600 nye lærere og børnehaveklasseledere. Vores indsigelser har båret frugt. De lærere, der er ansat pr. 1. august, som ikke har fået deres ansættelsesbreve inden fristen 21. september, får nu en godtgørelse på 2.500 kr.
For 520 andre var lønændringerne kommet så sent til Koncernservice, at de ikke kunne få den korrekte løn med udgangen af august. Den korrekte løn blev lovet med udgangen af september.
Alligevel kunne vi igen ved udgangen af september konstatere, at det ikke havde været muligt at leve op til det løfte. Mindst et par hundrede lærere har ikke fået den korrekte løn til tiden. Det er klart uacceptabelt og et overenskomstbrud, som foreningen tager meget alvorligt og derfor er i dialog med Koncernservice om.

2. Københavns Kommunes budget

Aftalen om Budget 2017 blev landet 13. september, og budgetforliget blev denne gang indgået med deltagelse af samtlige partier i Borgerrepræsentationen.
Som en del af den økonomiske ’effektivisering’ Børne- og Ungdomsforvaltningen hvert år skal igennem, skal der med Budget 2017 under overskriften ’større enheder’ spares 10 mio.

kr. årligt på ledelse, administration, EAT-bod, inklusionspædagoger mm. Det begrundes i en politisk vurdering af, at disse udgifter ikke stiger proportionalt med det stigende elevtal. Udgifter på ledelse og administration ender desværre ofte, på grund af frihed til prioriteringer på den enkelte skole, med at blive en besparelse på undervisningspersonalet. Der venter en stor opgave for KLF centralt og for TR på skolerne at sikre, at besparelsen reelt lander på de områder, der politisk er besluttet.

Budgettet medfører ikke, udover besparelsen på ’større enheder ?, nye besparelser på skoleområdet, men heller ikke det serviceløft der er behov for, hvis skolen skal løfte opgaven med at sikre god undervisning til alle elever, styrke elevernes livsduelighed og få flere i ungdomsuddannelse.

Op til budgetvedtagelsen var der flere gode budgetnotater bestilt af enkeltpartier, der ville medføre flere lærere i skolerne. Desværre endte det med et budget, der prioriterer mursten, cykelstier, erhvervsliv og nødvendige serviceløft på en række andre områder end skolen. Det mest positive, der kan siges om budgettet er, at Børne- og Ungdomsforvaltningen fortsat får ressourcer svarende til det stigende børne- og elevtal, og at Ungdommens Uddannelsesvejledning lige som sidste budgetår får ekstra 3,4 mio. kr. til vejledning af ikke- uddannelsesparate elever.

3. Pædagogiske forhold

Alle politikere synes, at der skal gøres en ekstra indsats over for de tosprogede elever, men når det kommer til handling, så sparer man og afskediger de lærere, der yder tosproget støtte. Bestyrelsen fremsætter derfor en udtalelse, som efterfølgende vil blive præsenteret af Jamal Bakhteyar.

4. Faglige forhold

Personaleomsætningen

Personaleomsætningen er et forvaltningsudtryk for den udskiftning, der er af medarbejdere. København vokser dramatisk i disse år, og det betyder ca. 1.000 nye skoleelever hvert eneste år, og der ansættes da også ca. 40-50 lærere ekstra pr. år til de mange børn. Der har altid været en del lærere, der går på pension hver sommer, mens andre lærere har søgt udfordringer i andre kommuner. I et normalt år ville der derfor være behov for 200-250 nye lærere. I år er der ansat mellem 500 og 600 nye lærere.

Før lockouten i 2013 lå personaleomsætningen på 8 %, nu er den dobbelte, 16 %. Den meget store personaleomsætning skyldes blandt andet, at vilkårene for lærerne i Københavns Kommune ikke længere er gode nok. Lærere søger derfor i stort tal mod omegnskommunerne, hvor der er bedre vilkår, mens andre søger over i andre erhverv eller går på uddannelse.

Jeg vil gerne slå fast, at bestyrelsen fortsat synes, at det både er et spændende og vigtigt job at være lærer. Men med de nuværende vilkår er det ikke længere så attraktivt som tidligere at være lærer. Det véd I, det véd jeg, og det véd vi i foreningen.
Forvaltningen har ikke indset det endnu, de påstår, at vilkårene i Københavns Kommune er gode nok, og at der ikke er rekrutteringsproblemer. Deres idealbillede af, hvordan skolen

bør se ud, skygger for erkendelsen af de reelle forhold. Det er et stort problem, der også har vanskeliggjort forhandlingerne om en lokalaftale.
Vi gør en del ud af timing, og nogle gange er man heldig. På forsiden af Politiken i dag står, at 8 ud af 10 elever synes skoledagen er for lang. På side 4 skriver uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang, at eleverne har fået nok af at være forsøgskaniner. Jeg citerer fra hans analyse: ”Det går langsomt. Men det går den rette vej. Sådan har svar på al kritik hidtil lydt fra skolereformens fortalere på Christiansborg, i kommunerne og blandt skoleledere. Det svar viser sig nu at være en sandhed med modifikationer. På afgørende områder går det faktisk den gale vej. Det viser en rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for velfærd. Rapporten efterlader det indtryk, at landets skoleelever, lærere og pædagoger deltager i et stort forsøg, hvor udfaldet er ukendt. Et forsøg, hvor der asfalteres, mens der køres på en bumlet vej mod et bud på fremtidens skole.” Han skriver videre: ” Den tidligere S-ledede regering manglede et ambitiøst politisk projekt, som kunne sælge biletter til vælgerne og begrunde samme regerings støtte til Kommunernes Landsforenings ønske om at fjerne lærernes arbejdstidsaftale, så lærerne kunne undervise en større del af deres arbejdstid. Reformen blev vedtaget på Christiansborg med et bredt flertal i ryggen. Resten er historie. En historie, som elever, lærere, pædagoger og skoleledere nu lever med. Det må samtidig siges at være udtryk for politisk mod at lade skolereformen følge så tæt af de evalueringer og den følgeforskning, som offentliggøres i de kommende uger. Desuden kan de mange rapporter tjene som et øredøvende wake-up call til de kommuner, som har ladet skoleledere forsøge at forene nedskæringer med en så stor udvidelse af skoledagen. I en nylig undersøgelse svarede 61 procent af skolelederne, at deres kommune har sparet på skoleområdet indenfor de seneste tre år. Mange skoleledere har derfor haft den umulige opgave at skulle begejstre skolernes personale med en megafon i den ene hånd og en sparekniv i den anden. SFI’s aktuelle undersøgelse viser, at skoleelever er trætte af at være forsøgskaniner. Det må alle tage alvorligt. Ellers ender den mest præcise beskrivelse af skolens status med at minde om et citat fra tegneseriefiguren Jern Henrik: Vi er faret vild, men vi skyder en god fart.”

Det kunne vi dårligt have skrevet bedre selv. Det er interessant med den artikel i Politiken, det støtter vores synspunkter.
Når vi snakker med tillidsrepræsentanter, fortæller de, at det godt kan være, at der er mange ansøgere til de ledige lærerstillinger, men der er for få kvalificerede ansøgere, og der ansættes mange i lærerstillinger uden lærereksamen. Der er konstant mellem 25 og 50 ledige stillinger i kommunen.

Den meget store personaleomsætning er med til at presse kollegerne på skolerne, når der alt for ofte skal skiftes teammedlemmer og ydes nødvendig support til nyansatte kolleger. Eleverne får mange nye lærere, og det er helt givet også med til, at de ikke opnår de faglige resultater, som er målet.

Tre forskere på UCC har spurgt 400 lærere, hvorfor de har forladt skolen. De angiver fire grunde: 1) Arbejdsmængden; 2) Meningsløsheden i organiseringen af arbejdet; 3) Presset fra uret og 4) Dårlig ledelse. Vi kan tilføje manglen på fleksibilitet i arbejdet, muligheden af selv at kunne disponere over en del af sin arbejdstid. Det er jo dét krav, vi har rejst i forhandlingerne om en lokalaftale, som der desværre hidtil ikke har været forståelse for hos direktionen og skolelederforeningen. Vi kan også tilføje manglen på prioritering, og det

gælder både i toppen i forvaltningen og på skoleplan. Systemet er overbelastet, så der skal vælges opgaver fra, og der skal laves en rækkefølge på løsningen af diverse opgaver, så arbejdet bliver afbalanceret og overkommeligt. Endelig skal det individuelle gøres kollektivt. Alt for meget hænger på den enkelte medarbejder, som skal være omstillingsparat, fleksibel og robust, med den konsekvens at for mange bliver syge af arbejdspresset. Foreningen skal få politikere og forvaltning til at forstå det og handle, og det betyder, at I på skolerne må stå sammen og af ledelserne kræve fælles løsninger. Det er ikke let, men strengt nødvendigt for at få skabt et ordentligt og sundt arbejdsmiljø. Bestyrelsen og sekretariatet vil gøre alt, hvad vi kan for at bistå jer med dette vigtige arbejde. Bestyrelsen vil under dette punkts behandling fremsætte et forslag til udtalelse vedr. utilfredsstillende arbejdsvilkår.

6. Foreningen

Kongressen i DLF

Kongressen, der hvert år samler omkring 300 delegerede, herunder 16 københavnere, var anderledes i år. Et hovedemne var medlemmernes arbejdsliv. På den ene side skal de vanskelige vilkår beskrives og bearbejdes, på den anden side skal vi også fortælle de gode historier. Skolen er blevet en konstant politisk kampplads, hvor alle har deres mening om, hvordan skolen skal indrettes. Derfor besluttede kongressen, at DLF skal prøve at udforme vores fagprofessionelle opfattelse af skolen udformet som et skoleideal. Et andet emne var fagbevægelsens rolle i styringen af den offentlige sektor. Hvordan sikrer vi demokrati og ytringsfrihed i det senmoderne samfund, hvor reformer og omstruktureringer i et væk tager pippet fra de ansatte. Det blev en god kongres, hvor KLF ?s repræsentanter kom med mange stærke indlæg.
1. januar 2017 er vores 6 år lange fusionsproces med DLF endelig afsluttet. Det betyder, at vi som københavnere fremover betaler det samme kontingent som alle andre lærere i hele landet. Tidligere betalte vi kun 3/5 kontingent, en ordning der stammer helt tilbage fra 1951, hvor den kvindelige og mandlige lærerforening i København blev kollektive medlemmer af DLF. Fusionen har betydet, at vi fremover betaler næsten 5 mio. kroner mere i kontingent end i 2011. Vi har derfor i en årrække har måttet spare på driften i KLF. På trods af det har vi stadig en stærk forening, samtidig med at kontingentet er holdt i ro.

Lærerens Dag

Den internationale ?Lærerens Dag ? var 5. oktober. Dagen er efterhånden blevet en tradition på en del skoler, hvor det undervisende personale fejres af forældre, elever, skolebestyrelser, ledere mv.
Vi har i bestyrelsen besluttet, at vi vil støtte op om indsamlingen til Oxfam IBIS’ arbejde for uddannelse og imod fattigdom. Oxfam IBIS uddanner lærere, sender børn i skole, giver unge færdigheder, organiserer forældregrupper og sørger for godt undervisningsmateriale. Bestyrelsen har derfor besluttet at give 5.000 kr. til dette gode formål. Læs mere om Lærerens Dag og indsamlingen på www.laererdag.dk.

Politikere og skolen

Politikerne er villige til at bevillige mange penge til skolens bygninger – og tak for det. Men vi savner politisk interesse for og forståelse af dét, der foregår inde i skolen. Vi vil gerne den gode skole. Og vi vil selvfølgelig gerne løfte eleverne fagligt. Og vi vil meget gerne være med til at bryde den negative sociale arv.
Men vi vil ikke modarbejdes i vores bestræbelser. Vi vil ikke hele tiden forstyrres af nye krav, diverse målemetoder og bedrevidende udefrakommende uden forståelse for vilkårene i skolen.
Den nuværende borgmester Pia Allerslev er en politikertype, der er mere interesseret i at tilgodese sit parti i Budgetforhandlingerne end at skaffe penge til sit område, børn og unge. Hun gentager melodien om, at alt går den rigtige vej, at sygefraværet falder, og at prøvekaraktererne går opad. På den baggrund er det svært sammen at finde bæredygtige løsninger.
Med al respekt for BR-politikerne, der er fritidspolitikere, kunne vi ønske os, at flere af dem interesserede sig for de reelle forhold på skolerne. Der er en tendens til at tegne et glansbillede af folkeskolen, så det passer med intentionerne i Lov 409 og folkeskolereformen, men som ligger et godt stykke fra virkeligheden. Det er dét, vi i KLF kalder ?kampen om fakta ?, og det er ikke kun en kamp om realiteterne, men en kulturkamp. Hvis nogen påstår, at vi taler skolen ned, er det lodret forkert. KLF mener stadig, at lærerjobbet er et af de vigtigste i vores velfærdssamfund, det udøves imidlertid i disse år under vanskelige betingelser. Som det kan ses på vores aktive hjemmeside, er der hver uge gode historier fra skolerne.

Hermed overgiver jeg beretningen til generalforsamlingens stillingtagen.

Bilag 2:

Københavns Lærerforenings generalforsamling 7. oktober 2016 sender følgende udtalelse til de københavnske politikere.

Der er brug for en styrket indsats over for kommunens tosprogede elever

37 fuldtidsstillinger er nedlagt, og undervisning i dansk som andetsprog er kraftigt beskåret ligesom anden støtteundervisning

I den københavnske folkeskole er omkring hver tredje elev tosproget, og disse elever kommer desværre ud med langt ringere faglige resultater end deres etnisk danske kammerater, og langt færre kommer videre i en ungdomsuddannelse.

Der har de senere år været et meget stabilt og voldsomt bekymrende præstationsgab mellem et- og tosprogede på to karakterpoint. Så skulle man tro, at kommunen ville sætte ekstra kræfter ind. Men samtidig med at man har iværksat københavnermodellen med frivillig flytning af elever, er der skåret på området. For år tilbage blev den særlige enhed for støtte til skolernes arbejde med integration og faglighed ? ’Integration og mangfoldighed’ ? nedlagt, støtten til dansk som andetsprog er siden blevet beskåret kraftigt, og tosprogede læreres særlige indsats på skolerne er over en toårig budgetperiode skåret helt væk.

Resultatet er, at i 2015 afskedigedes et stort antal tosprogslærere svarende til 17 årsværk, og i 2016 blev yderligere 20 fuldtidsstillinger nedlagt. Undervisningen i Dansk som andetsprog og anden støtteundervisning for tosprogede elever reduceres på alle skoler.

Samlet set er det udtryk for en katastrofal mangel på prioritering af den særlige indsats, der skal til for at leve op til folkeskolereformens mål: ’At folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater’. Det er ligeledes et svigt i forhold til det kommunale pejlemærke for skoleområdet: ’Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes’.

Generalforsamlingen kræver, at de københavnske politikere forfølger de kommunale og statslige mål på området og tager politisk ansvar for prioritering og genopretning af kommunens tosprogsindsats.

Bestyrelsen

Bilag 3:

Københavns Lærerforening Generalforsamling 7. oktober 2016.
Udtalelse:
Utilfredsstillende arbejdsvilkår.
Budgettet for 2017 er netop vedtaget. Der er afsat meget store summer til nybyggeri og moderniseringer af byens skoler. En vigtig og nødvendig prioritering når der år for år kommer flere og flere elever til byens skoler.

Lærerne i Københavns Kommune arbejder hver dag ihærdigt for at give eleverne den bedst mulige undervisning. Vilkårene for at udøve det gode lærerarbejde i København er dog langt fra i orden. Vi er gennem en hel del år blevet langt færre lærere til langt flere elever. København har af samme grund en væsentlig lavere udgift til undervisning pr. elev end gennemsnittet af landets øvrige største byer. Dertil kommer folkeskolereformen, som fordrer væsentlig flere læste timer inden for samme ramme. Alt i alt betyder det, at der er markant mindre tid til forberedelse samt tid til alle de andre opgaver i tilknytning til eleverne og til undervisningen. Systemet er ganske enkelt overbelastet. Det har alvorlige konsekvenser for den københavnske folkeskole.

Det belastede arbejdsmiljø, hvor mange siger op og får job i andre kommuner og på privatskoler, medfører, at personaleomsætningen i skolevæsnet er blevet uhørt høj. Det forstærker arbejdspresset på de tilbageblevne lærere. Vi har desuden alle kolleger, som er sygemeldte af arbejdsrelaterede årsager. Det er helt urimeligt menneskeligt og spild af dedikeret arbejdskraft. Der er derfor hårdt brug for håndfast prioritering/reducering i de igangværende tiltag og opgaver først og fremmest på forvaltningsplan ? men også lokalt på skolerne. Derudover er der brug for, at den københavnske folkeskole ved kommende budgetforhandlinger prioriteres med ansættelse af flere lærere.

Situationen er uholdbar. Københavns Lærerforening forlanger politisk handling bag ordene om, at folkeskolen har første prioritet og skal være forældrenes ’naturlige førstevalg’.
Bestyrelsen.

Bilag 4:

Udtalelse fra Københavns Lærerforenings generalforsamling 7. oktober 2016

Til
Regeringen
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative på Christiansborg

FATTIGDOM KOSTER VORES BØRN DYRT – AFSKAF KONTANTHJÆLPS- LOFTET
Som lærere i København, hvor der er mange ringe stillede børn, véd vi, hvilken voldsom betydning fattigdom har for deres liv. De har ikke råd til at deltage i børnefødselsdage, fester og sportsaktiviteter og bliver derfor sat uden for fællesskabet. Derfor protesterer vi kraftigt over regeringens netop indførte kontanthjælpsloft, der lige nu rammer omkring 33.000 mennesker heraf ca. 6.000 borgere i København, hvoraf mange må gå fra hus og hjem. Loftet bliver indført under parolen ?det skal kunne betale sig at arbejde ?, men realiteten er, at mange af de berørte ikke er i stand til at være på arbejdsmarkedet. Regeringen selv vurderer, at indgrebet blot vil få folk i arbejde svarende til 700 årsværk. Virkningen af loftet er således beskeden i forhold til at få folk i arbejde, men effekten er uhyggelig, idet loftet sætter en social deroute i gang for mange af de i forvejen svagt stillede mennesker. Socialforvaltningen i København vurderer, at ca. 3.500 borgere vil forlade hovedstaden på grund af udsættelse af deres bolig og søge til områder som Lolland-Falster og Vestsjælland, hvor huslejen er lavere. Her er der i forvejen voldsomme fattigdomsproblemer, så man gør ondt værre i udkantsområderne, som regeringen ellers hævder at ville hjælpe.

Vi appellerer indtrængende til, at kontanthjælpsloftet hurtigst muligt bliver afskaffet på grund af de omfattende sociale ulykker, det vil medføre. Fattigdom er ødelæggende for den enkelte, dyrt for samfundet og det rammer vores børn allerhårdest.

Bestyrelsen.

Cc: Borgerrepræsentationen og flg. partier på Christiansborg: Socialdemokratiet, SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten 

Her kan du hente referater fra de to seneste generalforsamlinger:

Referat af generalforsamlingen 2016

Referat af generalforsamlingen 2015