UÆRLIGHEDSKULTUR OG FORHANDLINGER MED BLIND MAKKER

"Realiteterne er, at direktøren har været bundet på hænder og fødder og derfor heller ikke har kunnet give sig en tomme undervejs. Det er ganske enkelt urent trav. Sammenbruddet er en logisk konsekvens af dette. Forløbet er uværdigt for København."

Trojaborgs Blog | Af: Jan Trojaborg 05. september 2016
Tegning: Frits Ahlefeldt
Tegning: Frits Ahlefeldt

I to år har der været fuld tilstedeværelsespligt i arbejdstiden på de københavnske skoler. Det er aftalt i den indgåede aftale mellem BUF, Skolelederne (SKK) og KLF – Forståelsespapiret.

Det er imidlertid en offentlig hemmelighed, at en række skoleledere har lempet på kravet og ladet lærerne arbejde hjemme i et vist omfang. Nogle steder har det været en generel tilladelse for alle, andre steder efter individuel aftale med ledelsen. Det har været en måde at imødekomme lærerne på. Det har imidlertid affødt en række problemer. For det første at forholdene på skolerne har været vidt forskellige. For det andet fordi lærerne er blevet behandlet uens uden klare begrundelser, hvilket hos mange har skabt en oplevelse af uretfærdighed. For det tredje fordi det har skabt en uærlighedskultur med en aftale, der ikke overholdes, men som forvaltningen blot lader som om gælder. Der hersker civil ulydighed, men når den så at sige bliver normalen, skal der handling til.

Det er derfor vi i Københavns Lærerforening siden september 2015 har forsøgt at forhandle med Børne- og Ungdomsforvaltningen med adm. dir. Tobias Stax i spidsen. Hele efteråret viste han ingen tegn på forhandlingsvilje, og da vi endelig fik møder i december og januar var han totalt afvisende over for vores ønsker. Først da politikerne rørte på sig i februar 2016, og da en enig Borgerrepræsentationsbeslutning 17. marts pålagde Stax at indlede forhandlinger, kom vi endelig i gang. Der er hos BUF en bekymrende mangel på forståelse af de grundlæggende problemer i det københavnske skolevæsen.

I april gik så realitetsforhandlinger om en egentlig arbejdstidsaftale langt om længe i gang. I løbet af de efterfølgende fire måneder har vi opnået kompromisser på en række felter – dog uden afklaring på det centrale spørgsmål, ønsket om fleksibilitet. Fra starten har uenigheden gået på, om muligheden for lærerne i et vist omfang at kunne arbejde hjemme skulle styres af ledelsen – som ønsket af BUF og SKK – eller at det skulle være en generel og kollektiv mulighed, den enkelte medarbejder selv kunne vælge. Den uenighed har ikke rykket sig en tomme. For KLF er det vigtigt, at læreren selv kan vælge sted og tid for en del af forberedelsen som en imødekommelse og en forståelse af, at det er vigtigt at have et professionelt råderum. KLF har formuleret vores ubureaukratiske forslag sådan: ´Ledelsen skal bestræbe sig på at sikre hver lærer min. 5 timer om ugen, hvor læreren kan vælge at forberede sig hjemme. Hvis det ikke kan lade sige gøre, må leder, lærer og TR finde en løsning´. Det er i høj grad blevet et konkurrenceparameter selv at kunne råde over et antal timer, når lærere overvejer ansættelsessted. Den manglende mulighed i København har både betydet problemer med at skaffe nok læreruddannede lærere hertil, og de seneste år skabt en betydelig lærerflugt til kommuner i hovedstadsområdet med selvstyret flekstid og til privatskoler.

Modparten har fra starten ultimativt krævet, at muligheden for lærerne til at forberede sig m.v. uden for skolen skal bestemmes i dialog med ledelsen. Det vil på jævnt dansk sige, at det altid vil være ledelsen, der i sidste ende bestemmer. Vi synes, at det ud over at kunne skabe splid blandt personalet er bureaukratisk og spild af ledernes tid. De har nok at lave i forvejen, og lærerne kan – som det har vist sig i andre kommuner – sagtens ordne det selv. Senest har lærerne i Odense fået 5 timer til forberedelse til deres egen disposition.

Forhandling med blind makker

Ved sammenbruddet torsdag 1. september viser det sig så, at Tobias Stax har forhandlet med et bundet mandat. Var det fra Borgerrepræsentationen (byrådet), der 17. marts vedtog, at der skulle forhandles en lokalaftale med lærerne, som man kunne forvente? Næh, mandatet kommer fra det magtfulde politiske udvalg Økonomiudvalget. Det er således også det udvalg, som Tobias Stax forleden skrev til, at forhandlingerne var brudt sammen. Det er højst besynderligt, al den stund udvalget normalt ikke blander sig i lokale aftalespørgsmål, der sædvanligvis suverænt ordnes af de implicerede parter. Jeg synes, at det giver mindelser om noget, vi har oplevet før. Realiteterne er, at direktøren har været bundet på hænder og fødder og derfor heller ikke har kunnet give sig en tomme undervejs. Det er ganske enkelt urent trav. Sammenbruddet er en logisk konsekvens af dette. Forløbet er uværdigt for København.

KLF forlod ikke som hævdet forhandlingsbordet, men opfordrede direktøren til at afsøge sit mandat, hvilket han ikke var indstillet på. Derpå konstaterede vi sammenbruddet.

KLF har nu henvendt sig direkte til politikerne for at forklare, at det er aldeles uholdbart, at København ikke kan tilbyde nuværende og kommende lærere den selvstyrede fleksibilitet, der er gældende i en række hovedstadskommuner. Hvis der ikke kommer et politisk initiativ, taber København kampen om at fastholde og rekruttere dygtige lærere. Det kan folkeskolen ikke tåle. Det haster alvorligt med politisk handling.

 

 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Arkiv

FOLKESKOLEN HAR BRUG FOR FØRSTEHJÆLP – NU

Man har presset citronen for meget. Dette stærke, malende billede bruger skoleledernes formand Jeanne Jacobsen nu for at lærernes situation. ”Jeg hører også fra mine skolelederkolleger, at lærerne er alt, alt for pressede på...

Skingre toner

'Nu skal vi igen arbejde os ud af lønslaverollen i en omverden, der har ringe forståelse for, at man ikke kan få lærere til at arbejde med stort engagement og uden timetælleri, uden at vi har ordentlige vide rammer og er sikret...