De kritiske røster breder sig

Lærerne står ikke alene med at være utilfredse med forholdene i folkeskolen. Nu høres kritiske røster lige fra Skolelederforeningen, de københavnske politikere og til Skole & Forældre. Der må prioriteres, siger forældreformanden.

"VI VIL DET HELE, OG VI VIL OGSÅ BETALE FOR DET"

Dét skal politikerne turde sige, udtaler skoleledernes formand Claus Hjortdal til Politiken 4. april og tilføjer, at det skyldes, at reformen er underfinansieret. Det er ikke kun lærerne, der er pressede. En medlemsundersøgelse blandt 820 ledere viser, at der mangler overensstemmelse mellem skolernes ressourcer og de krav og mål, stat og kommuner stiller. Lederne mangler også tid til at samarbejde med lokalsamfundet, så den åbne skole er langt fra realiseret. Der høres tilsvarende kritiske røster fra Skole & Forældre. ”Også skolebestyrelserne oplever, at der mangler midler”, siger formand Mette With Hagensen. Og fortsætter: ”Kommunerne må i gang med at prioritere. Det var kommunerne, der sagde, at hvis politikerne vedtog loven om skolereformen, skulle de nok udføre den. Det gør de ikke. I stedet skærer de på skolernes økonomi.” Det er jo rene ord for pengene. De københavnske politikere, der 17. marts vedtog, at BUF, SKK og KLF skal lave en lokalaftale for lærernes og børnehaveklasseledernes m.fl.s arbejdstid, tilkendegav samtidig, at der er behov for forbedringer i folkeskolen. Vi i KLF siger ikke, hvad sagde vi, eller det var på tide, men konstaterer, at der er ved at brede sig en forståelse af, at den nuværende tilstand i folkeskolen er uholdbar. Vi er bekymret for arbejdsmiljøet og for lærerflugten fra den københavnske folkeskole. Vi er også bekymret for et fald i kvaliteten af undervisningen, når lærerne ikke har tid nok til forberedelse og efterbehandling. I lang tid har vi stået ret alene med de synspunkter, men nu går skoleledernes formand ud og siger det, som det er: ”Hvis ikke der sker ændringer, vil det niveau, der er i folkeskolen nu, falde. Det er alvorligt”.

Ikke alene er folkeskolereformen underfinansieret, midlerne til folkeskolen svinder ind år for år. Kommunerne som helhed bruger i 2013 13 % færre kroner pr. elev end i 2002, viser en undersøgelse fra BDO Consulting. Det helt overordnede problem er fortsat, at der er for mange opgaver til for lidt tid. Med ringe udsigt til flere midler til skolen er der kun én vej, som Mette With Hagensen helt rigtigt siger – at kommunerne prioriterer. Det skal ske på politiker- og forvaltningsniveau, og det skal ske på hver enkelt skole. Der skal prioriteres mellem de alt for mange opgaver, skolen uafladeligt udsættes for. Det er også det ene budskab, vi i bestyrelsen kommer med til de igangværende skolebesøg, hvor vi drøfter problemerne med kollegerne på KLF-afdelingsmøder. Jeg har været til en del møder, som har været utrolig givende, og jeg kommer meget gerne ud på flere skoler både for at lytte, for at diskutere og for at give mine bud på løsninger. Det andet budskab, vi kommer med, er at gøre det individuelle til noget kollektivt. Det er i øjeblikket for ofte den enkelte lærer, der bærer alle problemerne på sine skuldre, og det er belastende. Det skal være en fælles opgave at løse de mange opgaver og problemer, skolen har. Der er på hver enkelt skole behov for at prioritere i den endeløse række af opgaver og blive enig om fælles retningslinjer for elevplaner, årsplaner, ugebreve, antallet af forældremøder osv.

Vi går nu i gang med at realisere politikernes beslutning om en egentlig lokalaftale for læreres og børnehaveklasselederes arbejdstid i København. KLF ønsker større inddragelse af lærerne og de tillidsvalgte, klarere rammer og bedre prioriteringer. I København har vi det paradoks, at selv om politikere og fagforeninger siden 2013 har været rørende enige om en tillidsdagsorden, hvor de ansatte får større råderum, bliver udsat for mindre bureaukrati og færre regler for at kunne koncentrere sig om kerneopgaven, har lærerne lídt under et mistillidsvotum fra statens og KL´s side i kraft af lockouten i selvsamme år. BR´s beslutning kan derfor også ses som et udtryk for at rette op på det tillidsbrud. Vi ser frem til at indgå en lokalaftale, der kan blive et vigtigt første skridt til de væsentlige forbedringer, der er brug for til at skabe en bedre kvalitet i undervisningen for byens børn, for at genskabe et ordentligt arbejdsmiljø og gøre den københavnske folkeskole attraktiv at være ansat i.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Arkiv

FOLKESKOLEN HAR BRUG FOR FØRSTEHJÆLP – NU

Man har presset citronen for meget. Dette stærke, malende billede bruger skoleledernes formand Jeanne Jacobsen nu for at lærernes situation. ”Jeg hører også fra mine skolelederkolleger, at lærerne er alt, alt for pressede på...

Skingre toner

'Nu skal vi igen arbejde os ud af lønslaverollen i en omverden, der har ringe forståelse for, at man ikke kan få lærere til at arbejde med stort engagement og uden timetælleri, uden at vi har ordentlige vide rammer og er sikret...