Kommer København i front med lærernes arbejdstid?

"Ikke alene er folkeskolen blevet en politisk kampplads, kommunernes skoler er blevet markedsgjort. Det er de blevet, fordi lærere i dag nøje vurderer de lokale arbejdstidsregler, især om der er mulighed for selv at bestemme, hvor man skal forberede sig, og dermed hvor længe man skal være til stede. Det har især betydning for børnefamilierne."

Der er masser af glæde sig over i København, som er en dejlig by at bo og arbejde i. At der så også er masser af problemer skal lige med i billedet af den lykkelige cykelby. En af grundene til at København udmærker sig, er det tætte samarbejde, der er mellem politikerne og fagbevægelsen organiseret i Fællesrepræsentationen KFF. Siden Frank Jensen blev overborgmester, er det i fællesskab lykkedes at skabe en tillidsdagsorden, der har til hensigt at skabe bedre balance mellem kontrol og tillid, at mindske bureaukratiet og skabe et bedre arbejdsmiljø ved at inddrage de ansatte. Det har resulteret i et vedtaget politisk kodeks om tillidsdagsordenen, og hele forløbet er nu beskrevet i en spændende ph.d.-afhandling af Tina Øllgaard Bentzen. Sidste skud på stammen er begrebet arbejdsfællesskaber, der er indskrevet i kommunens budget for 2016.

Hvordan så med lærernes arbejdstid? Er København med på noderne dér?

Ved OK 13 blev LC/DLF i kraft af regeringsindgrebet – med vedtagelse af arbejdstidsloven Lov 409 – frataget forhandlingsretten. KL kørte sammen med regering og Folketing lærerne over, udvidede ledelsesretten og opfordrede kommunerne til at lægge lærerkredsene på is. Det lykkedes også den første tid. Men siden har den ene kommune efter den anden indset, at forudsætningen for at få lærerne med er at få den lokale lærerforening med. Det betyder, at over 70 kommuner nu har aftaler, forståelsespapirer, administrationsgrundlag eller hvad man nu vælger at kalde det. Lærerne er derved kommet på banen igen, bid for bid og med vekslende indflydelse. Her i København er det to gange lykkedes at indgå et Forståelsespapir, hver gang efter fire måneders forhandling. P.t. er Københavns Lærerforening i forhandling med Børne- og Ungdomsforvaltningen med adm. dir. Tobias Stax i spidsen. De første krav fremførte vi helt tilbage i september 2015, og p.t. har vi forhandlet i mere end 6 måneder, så tempoet har været behersket.

Det kommunale landskab har udviklet sig med store variationer. Nogle lokalpolitikere har været mere klarsynede og modige end andre, der bare har danset efter KL´s pibe. I Lyngby-Taarbæk valgte kommunalbestyrelsen allerede i 2014 en enkel løsning. Med få linjers tekst fastslog man, at lærerne ikke skulle have fuld tilstedeværelse på arbejdspladsen – som det står i Lov 409 – men blot 32 timer pr. uge. I de resterende timer kan den enkelte lærer selv vælge, om hun vil arbejde på skolen eller hjemme. Har det ført til et fald i de faglige resultater i forstadskommunen? Overhovedet ikke. Der er altså ingen tegn på, at fuld tilstedeværelse – eller ´normalisering af lærerne´ som det så smagløst blev kaldt – er en forudsætning for høj kvalitet i undervisningen.

Ikke alene er folkeskolen blevet en politisk kampplads, kommunernes skoler er blevet markedsgjort. Det er de blevet, fordi lærere i dag nøje vurderer de lokale arbejdstidsregler, især om der er mulighed for selv at bestemme, hvor man skal forberede sig, og dermed hvor længe man skal være til stede. Det har især betydning for børnefamilierne.

Det er derfor interessant at se nærmere på, hvad andre kommuner har aftalt. Odense har i årevis været præget af dårlig økonomi og slet administration. Det har fået de lokale politikere til at presse på for at få en mere fleksibel aftale, som efter et langt forhandlingsforløb mellem forvaltning og Odense Lærerforening førte til en aftale, der nu er konfirmeret i byrådet. Det betyder, at hver eneste odenseansk lærer nu har ret til selv at disponere over 5 timer pr. uge. Et andet endnu mere overraskende resultat er opnået i Frederikssund Kommune, hvor lærerkredsen har sikret, at lærerne har fået ret til selv at råde over 7,5 timer pr. uge + to andre puljer til forberedelse, efterbehandling m.v. Det sker i en Venstrekommune, hvor politikerne har indset, at for at få uddannede lærere er man nødt til at give lærerne mere frihed og vise tillid til standen.

Borgerrepræsentationen besluttede 17. marts i år at pålægge BUF at indgå i forhandlinger med KLF og Københavns Skolelederforening SKK om indgåelse af en bydækkende lokalaftale. Aftalen skal rumme: en opblødning af tilstedeværelsen; at den udmøntes lokalt funderet i den ambitiøse Med-aftale; og at der er mulighed for fortsat gode rammer for TR´ernes og AMR´ernes arbejde. Politikerne motiverer det med, at den københavnske skole skal være et godt og attraktivt sted at være ansat, med et stærkt arbejdsfællesskab, et ordentligt arbejdsmiljø og tid til forberedelse.

BR´s pålæg er ret åbent og derfor udsat for diverse fortolkningsmuligheder. Spørgsmålet er så, om man er villig til at se realiteterne i øjnene og forholde sig udogmatisk.

Der har været en betydelig lærerflugt fra Københavns Kommune, og der har været alvorlige problemer med for højt sygefravær og stress. Det må vække til både bekymring og behov for nye løsninger. Der er nemlig – i modstrid med vores Forståelsespapir – sket en lempelse af tilstedeværelseskravet på mange skoler. Mange ledere trodser aftalen i forståelse for medarbejderes behov for mere råderum og selvstændighed og giver derfor lærerne mulighed for at forberede sig hjemme. Vores Forståelsespapir regulerer således ikke adfærden. Dét er et problem, der skal løses. En aftale, hvis rammer ikke følges, er ikke det papir værd, den er skrevet på.

Det er derfor spændende, om København vil slække på ideologien og tage ved lære af ganske pragmatiske kommuner, der forstår, at det gælder om at vise lærerne tillid, at give dem noget selvbestemmelse tilbage og dermed øge motivationen og arbejdsglæden. Dét skaber både mere kvalitet og effektivitet. Frank Jensen har folkeskolen som en af sine topprioriteter, hvilket vel også indbefatter bedre og mere fleksible arbejdsvilkår for lærerne.

Om København har taget ved lære, vil den nærmeste tid vise.

 

 

 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Arkiv

ORDEN I BUTIKKEN

"Vi har sammen taget et vigtigt skridt i den rigtige retning. Der skal imidlertid mere til, for der er for mange opgaver til den tid, der er til rådighed".

Er folkeskolen i København stadig en social smeltedigel?

Folkeskolen har ry for at være stedet, hvor børn fra forskellige miljøer møder hinanden. Det betyder kendskab og venskab, forståelse for andres vilkår og mulighed for, at klassekammerateffekten kan løfte børn med svagere...

ILDEN FRA LOCKOUTEN

"Det er derfor fantastisk, når skolelederne igen og igen fremturer med, at en pulje på 5 timer til lærerne vil låse skolelederne i planlægningen af hverdagen på skolerne. Det er ganske enkelt usandt. Det viser forholdene i andre...

Blog: Fornemmelsen af tid

"En undersøgelse fra Scharling Research – publiceret i Folkeskolen nr. 15 – viser at 22 % af lærerne oplever, at ledelsen fordeler forberedelsen forskelligt med negativ indvirkning på det sociale miljø som konsekvens. Af dét kan...

UÆRLIGHEDSKULTUR OG FORHANDLINGER MED BLIND MAKKER

"Realiteterne er, at direktøren har været bundet på hænder og fødder og derfor heller ikke har kunnet give sig en tomme undervejs. Det er ganske enkelt urent trav. Sammenbruddet er en logisk konsekvens af dette. Forløbet er...

'Brokhoveder' er uundværlige

Det er bekymrende, at 60 % af de ansatte er bange for at ytre sig. En organisation uden ´brokhoveder´ sander til, fastslog forskere på DPU allerede for år tilbage.

KERNEN I ARBEJDET

Hvorfor meningen med det hele betyder alt, og hvorfor lærerne har behov for et råderum.

KLAR, PARAT, SKOLESTART

"Med en temmelig våd dansk sommer blev ferien lidt af en læseferie. I hvert fald for mig hvor læsningen af prof. Svend Brinkmanns dejligt provokerende bog ´Stå fast´ har været god medicin mod de permanente forandringer – den...

Nej, Kaj Ove har ikke ret

De offentligt ansatte nægter at underkaste sig det politiske flertals økonomiske prioriteringer og tager ikke medansvar for fremtidens velfærdsstat lyder prof. Ove Kaj Pedersen fuldtonede opsang i Politiken dagen før 1. maj.

De kritiske røster breder sig

Lærerne står ikke alene med at være utilfredse med forholdene i folkeskolen. Nu høres kritiske røster lige fra Skolelederforeningen, de københavnske politikere og til Skole & Forældre. Der må prioriteres, siger...