KLAR, PARAT, SKOLESTART

"Med en temmelig våd dansk sommer blev ferien lidt af en læseferie. I hvert fald for mig hvor læsningen af prof. Svend Brinkmanns dejligt provokerende bog ´Stå fast´ har været god medicin mod de permanente forandringer – den såkaldt flydende modernitet."

Første skoledag er gensynsglæde og varme. Det er en dag, hvor det hele bobler. Et nyt skoleår er nu startet. Et år der byder på nye indsigter, gode oplevelser, nedture og hårdt arbejde. Landets største kulturinstitution har åbnet dørene i en tid, hvor der på den ene side skal laves kulturkanon og på den anden side hersker forandrings- og udviklingstvang. Samfundskulturen er accelererende, hvor ændringer i et væk er dagens orden uden vurdering af udbyttet og uden inddragelse af de berørte. Magthavernes skråsikkerhed er skræmmende, de har ikke behov for at lytte. I sådan en tid er det vigtigt at minde om sammenhængen mellem fortid, nutid og fremtid.

Med en temmelig våd dansk sommer blev ferien lidt af en læseferie. I hvert fald for mig hvor læsningen af prof. Svend Brinkmanns dejligt provokerende bog ´Stå fast´ har været god medicin mod de permanente forandringer  – den såkaldt flydende modernitet. ”En orientering i nuet er kun mulig, for så vidt man har en fortid at forholde sig til. For at vide, hvem vi er, må vi forstå, hvor vi kommer fra. Det er, når vi deltager i sådanne traditioner – for familieliv, pædagogik, arbejde, kunst, sport osv. – at vi bliver til som mennesker. Vi kan kun forstå os selv, hvis vi kender til de traditioner, inden for hvilke vi skabes og lever vores liv. Uden traditioner fra fortiden findes der intet meningsfuldt”, fastslår Brinkmann. Vel egentligt ret banalt, men totalt overset af politikerne, der fra 00´erne og frem har tæppebombet skolen med skolelovsændringer, forandringer og omstruktureringer, hvor kritikken hele tiden er kommet haltende bagefter og derfor er uden virkning, som sociologen Rasmus Willig beskriver i sin bog ´Afvæbnet kritik´.

Når juli ikke har været til havbad, men i stedet har givet tid til at dykke ned i romaner, bliver man inspireret. Svend Brinkmann udtrykker det sådan: ”I modsætning til selvhjælpsbøger og de fleste selvbiografier kan romaner præsentere livet mere loyalt som sammensat, tilfældigt, kaotisk og multiperspektivisk. Romaner kan minde dig om, hvor lidt du faktisk kan kontrollere her i livet, og kan samtidig vise dig, hvor sammenfiltret dit liv er med sociale, kulturelle og historiske processer. Den erkendelse kan give dig ydmyghed og måske hjælpe dig til at gøre din pligt fremfor at kredse om dit eget selv og din selvudvikling”. Her henviser både han og Willig til den tidsånd, der kræver, at den enkelte udvikler sig og gør sig robust med fitness, wellness og mindfulness. Strukturelle problemer bliver individualiseret, og ansvaret lægges på den enkeltes skuldre. Krav der blandt lærere og andre offentligt ansatte har ført til tab af mening, øget sygefravær og stress. Derfor er opgaven – ifølge sociologen Zygmunt Bauman – at få oversat de mange individuelle bekymringer til en offentlig diskussion, for først da har vi en chance for at rette op på tvangsindividualiseringens skadevirkninger. Det er også den overskrift, vi arbejder under i KLF: ´Vi går fra det individuelle til det kollektive´. Derfor er det vigtigt, at KLF-afdelingerne tager de nødvendige diskussioner og gør udviklingen af skolen og arbejdspladserne til et stærkt samarbejde med ledelse og forældre. Skolen er en kompleks organisme, hvor det er væsentligt at finde en balance mellem det individuelle og det kollektive. Det er den balance, vi tilstræber i forhandlingerne med forvaltningen om en aftale om arbejdstiden for lærere m.fl. den kommende måneds tid. Kernepunkter er her, hvor stor en rolle ledelsesretten skal spille, og hvor meget frirum den enkelte lærer kan få til at forberede sig m.v. Skolen er en helt anderledes arbejdsplads end et rådhus eller en forvaltning og har derfor også brug for en særlig organisering er vores grundsynspunkt.

Sommerens skoledebat har været anderledes positiv end de forrige års. Skolen og lærerne er ikke blevet skældt huden fuld, og alle glæder sig over den stigende søgning til læreruddannelsen på 2.700, selvom optaget stadig er under dét i 2012. Skolereformen er fortsat stærkt underfinansieret, men alle gør sig umage med at give eleverne den bedst mulige undervisning. Alt tyder på, at uge 26 og 31 uden Sommeruni er blevet godt udnyttet i teamene til at forberede det tredje reformår bedst muligt, hvor kræfterne i stedet er lagt på hjemmebane.

Lad os håbe, at politikere og forvaltningsfolk også har brugt ferien til romanlæsning, så de indser, hvor uforudsigelig verden er, og dermed hvor svært det er at sætte alt på formler og i excelark. Måske kan de endda begynde både at tvivle, tøve og dermed at lytte.

Hermed velkommen til det nye skoleår og god arbejdslyst.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Arkiv

ORDEN I BUTIKKEN

"Vi har sammen taget et vigtigt skridt i den rigtige retning. Der skal imidlertid mere til, for der er for mange opgaver til den tid, der er til rådighed".

Er folkeskolen i København stadig en social smeltedigel?

Folkeskolen har ry for at være stedet, hvor børn fra forskellige miljøer møder hinanden. Det betyder kendskab og venskab, forståelse for andres vilkår og mulighed for, at klassekammerateffekten kan løfte børn med svagere...

ILDEN FRA LOCKOUTEN

"Det er derfor fantastisk, når skolelederne igen og igen fremturer med, at en pulje på 5 timer til lærerne vil låse skolelederne i planlægningen af hverdagen på skolerne. Det er ganske enkelt usandt. Det viser forholdene i andre...

Blog: Fornemmelsen af tid

"En undersøgelse fra Scharling Research – publiceret i Folkeskolen nr. 15 – viser at 22 % af lærerne oplever, at ledelsen fordeler forberedelsen forskelligt med negativ indvirkning på det sociale miljø som konsekvens. Af dét kan...

UÆRLIGHEDSKULTUR OG FORHANDLINGER MED BLIND MAKKER

"Realiteterne er, at direktøren har været bundet på hænder og fødder og derfor heller ikke har kunnet give sig en tomme undervejs. Det er ganske enkelt urent trav. Sammenbruddet er en logisk konsekvens af dette. Forløbet er...

'Brokhoveder' er uundværlige

Det er bekymrende, at 60 % af de ansatte er bange for at ytre sig. En organisation uden ´brokhoveder´ sander til, fastslog forskere på DPU allerede for år tilbage.

KERNEN I ARBEJDET

Hvorfor meningen med det hele betyder alt, og hvorfor lærerne har behov for et råderum.

Kommer København i front med lærernes arbejdstid?

"Ikke alene er folkeskolen blevet en politisk kampplads, kommunernes skoler er blevet markedsgjort. Det er de blevet, fordi lærere i dag nøje vurderer de lokale arbejdstidsregler, især om der er mulighed for selv at bestemme,...

Nej, Kaj Ove har ikke ret

De offentligt ansatte nægter at underkaste sig det politiske flertals økonomiske prioriteringer og tager ikke medansvar for fremtidens velfærdsstat lyder prof. Ove Kaj Pedersen fuldtonede opsang i Politiken dagen før 1. maj.

De kritiske røster breder sig

Lærerne står ikke alene med at være utilfredse med forholdene i folkeskolen. Nu høres kritiske røster lige fra Skolelederforeningen, de københavnske politikere og til Skole & Forældre. Der må prioriteres, siger...