KERNEN I ARBEJDET

Hvorfor meningen med det hele betyder alt, og hvorfor lærerne har behov for et råderum.

Trojaborgs Blog | 22. august 2016

Hvad driver lærere og børnehaveklasseledere i deres arbejde? Det er der tre ting, der gør. For det første behovet for autonomi. Dét selv at bestemme hvordan opgaverne skal løses og at have lov til selv at tage ansvar for hvornår. For det andet behovet for mestring. Drivkraften er at mestre jobbet, af den indre glæde der følger med ved at udvikle sig og blive dygtigere. For det tredje behovet for mening. Medarbejderne ønsker at indgå som en del af en større helhed. Arbejdet skal give mening ud over dem selv. Når disse tre elementer er til stede, er engagementet det også, hvilket er en afgørende drivkraft i alt pædagogisk arbejde.

Bliver disse tre grundlæggende behov opfyldt i dagens Danmark? Det enkle svar er nej. Medarbejderne i den offentlige sektor er blevet instrumenter til at øge BNP og til at styrke landets konkurrenceevne. Prof. Svend Brinkmann, der byder på spændende, anderledes analyser, siger i en omtale af sin nye bog ´Ståsteder´: ”Vi er blevet rigtig gode til at finde ud af, hvordan vi skal gøre tingene – vi har denne tekniske, instrumentelle rationalitet, som den vestlige civilisation har boostet helt enormt – men vi véd ikke rigtig længere, hvorfor vi gør tingene. Det meste af det, vi gør, er efterhånden blevet et middel til noget andet end sig selv”.

Skolens ansatte har altid været optaget af at betyde noget for eleverne, at få dem til at vokse og gøre dem i stand til at håndtere deres liv. Lærere og ledere er motiveret af at overlevere den kulturelle og faglige arv. Skolen er derfor helt afhængig af, at den enkelte og fællesskabet kan se meningen med arbejdet i den vigtige kulturinstitution, skolen er. I en tid med hastige og accelererende forandringer kniber det. Skolen er blevet mere ydre- end indrestyret. Det betyder, at lærernes professionsidentitet er udsat. Der er derfor behov for, at den enkelte skole og dens medarbejdere selv beskæftiger sig med at definere meningen med arbejdet.

I København har de faglige organisationer i Fællesrepræsentationen KFF været meget optaget af at finde nye veje for at skabe bedre omsorg for borgerne og bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Drevet af LFS er det lykkedes at få indført begrebet arbejdsfællesskaber i kommunens Budget 2016. Hvad det konkret betyder skal beskrives på den enkelte arbejdsplads og forvaltning. KLF´s bestyrelse har netop vedtaget et bud på, hvad arbejdsfællesskaber er på en skole, hvilket vi håber kan skabe både debat og afklaring. Notatet er vedhæftet denne blog. Essensen er, at der er en mangfoldighed af arbejdsfælleskaber på en skole, som er en kompleks organisation. Der er klasse- og årgangsteam, der er fagteam, der er ressourcecentret, skolebestyrelse, udviklingsgruppe m.v. og endelig hele personalet. Dét er det store arbejdsfællesskab, der desværre i disse år har svære betingelser, fordi skolerne bliver afdelingsopdelte, fordi teamene under arbejdspresset lukker sig om sig selv, fordi tiden er knap, og fordi det ikke bliver tilstrækkeligt prioriteret.

En lærer indgår i mange personalemæssige sammenhænge og skal forholde sig menneskeligt og arbejdsmæssigt til dette. Samtidig skal læreren og børnehaveklasselederen som selvledende varetage de individuelle opgaver. Balance og prioritering er derfor nøgleord i denne myriade af samarbejdsrelationer. Ledelsen er krumtappen i arbejdsfællesskabet, der også omfatter alle de efterhånden mange professioner, der er repræsenteret på en skole. Arbejdspladsen skal have ledere, der både vedligeholder og udvikler arbejdsfællesskabet og værdsætter en stærk og tydelig faglighed. Det skal ske i et tæt samarbejde med TRIO, således at LokalMED er velfungerende og har god kontakt med hele personalet. Det er afgørende vigtigt, at alle véd, hvor beslutningerne tages – at organisationen er styringsmæssigt gennemsigtig.

Arbejdsfællesskaber er imidlertid kun en rammesætning, et middel og ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at løse kerneopgaven, som på kommunalt plan kan defineres som: ´En kommunal enheds grundlæggende opgave med at skabe langsigtede effekter i form af værdi for en enkelte borger og/eller for samfundet´. På en folkeskole kan et bud på kerneopgaven være: ´At hjælpe alle børn uanset baggrund med at opnå faglige og sociale kundskaber, der ruster dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse og til et sundt og aktivt liv som engagerede samfundsborgere´. Så kerneopgaven er ikke begrænset til kun at levere god undervisning, som lærerne står for. Alle medarbejdere på skolen bidrager med hver deres faglighed til at løse den samlede samfundsmæssige opgave. At arbejde med kerneopgaven er at udvikle arbejdspladsens kultur – det vil sige fastlægge, hvad der er vigtigt, og hvordan man samarbejder om det. Kulturen vil være under konstant forandring, og derfor skal man huske, at kerneopgaven er et dynamisk forhold. KL og Forhandlingsfællesskabet har gennem det fælles projekt ´Fremfærd´ beskrevet det på denne måde: ”Det er igennem arbejdet med kerneopgaven, at medarbejderne både skaber værdi for borgerne og mening for sig selv. Stærke samarbejdsrelationer, der også forudsætter gensidig tillid og en oplevelse af retfærdighed på arbejdspladsen, har vist sig på én gang at kunne føre til højere produktivitet, bedre kvalitet og øget trivsel”.

For KLF er der to mål. På den ene side at kæmpe for flere midler til en underfinansieret reform og på den anden side at arbejde for et bedre arbejdsmiljø og øget trivsel, der skaber kvalitet for både elever og ansatte. Den kamp skal foregå såvel i foreningen som på den enkelte skole. Det kræver hårdt arbejde, og det giver mening.

Og hjertelig tillykke med OL-sejren til det danske herrelandshold i håndbold – et guldrandet arbejdsfællesskab!

 

Læs hele notatet her.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.