Kan vi finde melodien - sammen?

"Jeg mener bestemt, at der nærmest på trods laves megen god undervisning på de københavnske skoler og udføres dygtig ledelse. Og vores hjemmeside har ugentlig reportager om spændende pædagogiske projekter. Jeg er imidlertid bekymret for, at de nuværende forhold slider for hårdt på personalet og ikke skaber den fornødne kvalitet i undervisningen, og derfor er uholdbare i længden."

´Det sku´ vær´ så godt, og så´ det faktisk skidt´. Det refræn kender de fleste fra ´Sangen om Larsen´. Det rummer hele pointen i teaterstykket ´Melodien, der blev væk´ af Kjeld Abell, som netop nu opføres på Nørrebro Teater i en fantastisk opsætning. Larsen havner i en trædemølle skabt af hans rutineprægede og topstyrede kontorarbejdsplads og samfundets normer udtrykt ved svigermorens håndhævelse af datidens snærende konventioner. Larsen mister melodien og dermed livsmodet, men lykkeligvis træder konen Edith virkelig i karakter og går på jagt. ”Må jeg be´om en hel mand, med sjæl og med krop, som passer sit naturlige job”, synger hun i sangen ´Hvad er meningen mon me´n mand?´. På trods af at stykket har 81 år på bagen er det en fuldstændig nutidig problemstilling – hvordan kan arbejdsliv og fritidsliv hænge sammen. I dagens Danmark kniber det for mange lærere, så også ´Livets sang´ er superaktuel. ”Næ, sangen kommer først, når vi/ arbejder for os selv,/ når vi alle sammen gør det for vores alles/fælles vel,/ og ikke jeg for dig,/og ikke du for mig,/men det skal hedde: vi for os. // Den sku´ I ha´ kendt,/ den melodi,/ så vi ku´ få endt/ det roderi/og få fundet Livets sang,/ som vi har glemt.”

Mange lærere har svært ved at finde melodunden i disse år. Det kan aflæses i trivselsundersøgelsen, det kan ses i sygefravær, stressramte, problemer med inklusion, de mange fyringer, og hjerneflugt, idet over 500 lærere forlod det københavnske skolevæsen i 2015. Denne bekymrende virkelighed ser flere politiske partier nu, og det er vigtigt for muligheden for at skabe bedre forhold for lærerne. Derfor udspiller der sig en spændende afstemning i Borgerrepræsentationen på torsdag 17. marts, hvor politikerne skal tage stilling til, hvorvidt BUF skal indgå en lokalaftale med KLF, ´der både omfatter bydækkende normer og åbner for lokale aftaler´ (det vil sige aftaler på skolerne). Ikke alle partier ser virkeligheden sådan og anklager os for at se sort på tingene og tale skolen ned. Jeg mener bestemt, at der nærmest på trods laves megen god undervisning på de københavnske skoler og udføres dygtig ledelse. Og vores hjemmeside har ugentlig reportager om spændende pædagogiske projekter. Jeg er imidlertid bekymret for, at de nuværende forhold slider for hårdt på personalet og ikke skaber den fornødne kvalitet i undervisningen, og derfor er uholdbare i længden. Det er KLF´s forpligtelse at gøre opmærksom på forhold, der er sundhedsskadelige eller demotiverende. Der er brug for gejst og tro på, at det går den rigtige vej, hvis kvaliteten i undervisningen skal højnes.

Diskussionen om hvordan virkeligheden skal anskues blev også et tema torsdag 10. marts, hvor jeg var inviteret til at tale ved den københavnske skolelederforenings generalforsamling. Opfordringen fra SKK lød på ´Hvad forventer KLF af skolelederne?´. KLF mener, at der er brug for pædagogisk ledelse, som giver lærerne feedback på undervisningen og for god personaleledelse. De alt for store krav i reformen individualiserer ansvaret for kvaliteten i undervisningen til den enkelte lærer med mindre ledelsen forstår at prioritere opgaverne. Her er der plads til forbedringer. Der er også behov for, at der skabes fælles standarder for elevplaner, ugebreve, brugen af digitale læringsplatforme osv. Derfor er der tillige brug for, at SKK anerkender, at der er seriøse problemer frem for at sige, at vi er godt på vej med reformen. Der er brug for, at lederne ærligt vedkender sig, at arbejdsmiljøet er truet, og at der er brug for, at tingene i højere grad løses i fællesskab. Derfor opfordrede jeg også lederne til at sikre mere tid til TR´erne og tid til, at de kan mødes med kollegerne i ´åbningstiden´ for at skabe opbakning til fælles løsninger. Jeg ser store muligheder i en egentlig lokalaftale, hvor vi kan aftale at uddelegere præcist formulerede områder til forhandling mellem skoleledelse og TR. Det vil give mulighed for løsninger, der passer til den enkelte skole, og det vil skabe den medindflydelse og det medansvar fra lærernes side, som er en forudsætning for, at vi kan forbedre arbejdsmiljøet og højne kvaliteten i arbejdet. Der skal blandt andet findes løsninger, som legalt giver lærere mulighed for at kunne vælge at arbejde hjemme i et vist omfang.

Det er meget positivt, at formanden for LFS, Britt Petersen, og jeg fik lejlighed til at tale til og med skolelederne. Tak til SKK for dette initiativ som jeg ser som et vigtigt skridt i retning af en stærkere og helt nødvendig dialog mellem de to foreninger. Derfor inviterede jeg SKK´s bestyrelse til møde med efterfølgende frokost i juni. Vi er langtfra altid enige, men jeg roste formanden, Jeanne Jacobsen, for altid ved vores forhandlinger med direktionen at beskrive, hvor pressede lærernes forhold er.

Tilbage står at vi sammen med politikere, forvaltning og ledere finder melodien og skaber bedre balance i forholdet mellem mængden af opgaver og tiden dertil og dermed genskaber den vigtige balance mellem arbejds- og fritidsliv. Det ku´ bli´ så godt …

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Arkiv

ORDEN I BUTIKKEN

"Vi har sammen taget et vigtigt skridt i den rigtige retning. Der skal imidlertid mere til, for der er for mange opgaver til den tid, der er til rådighed".

Er folkeskolen i København stadig en social smeltedigel?

Folkeskolen har ry for at være stedet, hvor børn fra forskellige miljøer møder hinanden. Det betyder kendskab og venskab, forståelse for andres vilkår og mulighed for, at klassekammerateffekten kan løfte børn med svagere...

ILDEN FRA LOCKOUTEN

"Det er derfor fantastisk, når skolelederne igen og igen fremturer med, at en pulje på 5 timer til lærerne vil låse skolelederne i planlægningen af hverdagen på skolerne. Det er ganske enkelt usandt. Det viser forholdene i andre...

Blog: Fornemmelsen af tid

"En undersøgelse fra Scharling Research – publiceret i Folkeskolen nr. 15 – viser at 22 % af lærerne oplever, at ledelsen fordeler forberedelsen forskelligt med negativ indvirkning på det sociale miljø som konsekvens. Af dét kan...

UÆRLIGHEDSKULTUR OG FORHANDLINGER MED BLIND MAKKER

"Realiteterne er, at direktøren har været bundet på hænder og fødder og derfor heller ikke har kunnet give sig en tomme undervejs. Det er ganske enkelt urent trav. Sammenbruddet er en logisk konsekvens af dette. Forløbet er...

'Brokhoveder' er uundværlige

Det er bekymrende, at 60 % af de ansatte er bange for at ytre sig. En organisation uden ´brokhoveder´ sander til, fastslog forskere på DPU allerede for år tilbage.

KERNEN I ARBEJDET

Hvorfor meningen med det hele betyder alt, og hvorfor lærerne har behov for et råderum.

Kommer København i front med lærernes arbejdstid?

"Ikke alene er folkeskolen blevet en politisk kampplads, kommunernes skoler er blevet markedsgjort. Det er de blevet, fordi lærere i dag nøje vurderer de lokale arbejdstidsregler, især om der er mulighed for selv at bestemme,...

KLAR, PARAT, SKOLESTART

"Med en temmelig våd dansk sommer blev ferien lidt af en læseferie. I hvert fald for mig hvor læsningen af prof. Svend Brinkmanns dejligt provokerende bog ´Stå fast´ har været god medicin mod de permanente forandringer – den...

Nej, Kaj Ove har ikke ret

De offentligt ansatte nægter at underkaste sig det politiske flertals økonomiske prioriteringer og tager ikke medansvar for fremtidens velfærdsstat lyder prof. Ove Kaj Pedersen fuldtonede opsang i Politiken dagen før 1. maj.