Blog: Fornemmelsen af tid

"En undersøgelse fra Scharling Research – publiceret i Folkeskolen nr. 15 – viser at 22 % af lærerne oplever, at ledelsen fordeler forberedelsen forskelligt med negativ indvirkning på det sociale miljø som konsekvens. Af dét kan vi konkludere, at lærerne har brug for en ret til i en vis udstrækning selv at råde over noget tid og på samme tid opleve at vilkårene på arbejdsstedet er retfærdige. Det er nogle af grundene til, at KLF´s ønske om minimum 5 timer til hver lærers egen disposition er yderst velbegrundet."

Trojaborgs Blog | Af: Jan Trojborg 12. september 2016

Jo mere teamsamarbejde jo mere vidensdeling. Sådan lød et af de hyppigst fremførte argumenter ved indførelsen af folkeskolereformen i 2014. Lærerne skal arbejde mere sammen, det øger kvaliteten og effektiviteten. Holder den antagelse så? Det tyder det ikke på, hvis man lytter til antropologen Helle Hein, der har studeret arbejdsforholdene på 6 gymnasier, der vel med god ret kan sammenlignes med folkeskoler.

”Drik mere kaffe med kollegerne, det styrker vidensdelingen”, er hendes overraskende konklusion. På de skoler med fleksible rammer sker der mest vidensdeling. Det skyldes, at ´fornemmelsen af tid´ er anderledes. Med en fleksibilitet i tilstedeværelsen har man ikke så travlt med at blive færdig til kl. 16, men snakker mere med kollegerne på lærerværelset. Ud af disse uformelle samtaler vokser nye, kreative idéer. Hein rapporterer tillige, at sådan en vidensdeling sjældent sker på de aftalte, formelle møder. Her går det mere på at aftale praktiske ting og foretage konkret planlægning. Der er altså god grund til at revidere forestillingen om, at bare lærerne er mere tilgængelige for hinanden ved maksimal tilstedeværelse – at arbejde smartere som det hedder i lingoen – så øges udbyttet. Den holder simpelt hen ikke.

Det er altså kombinationen af, at man ikke har så forbandet travlt med at blive færdig med dagens dont inden lukketid OG det uformelle samvær uden egentligt formål andet end at snakke med sine kolleger, der er udslagsgivende. Det kommer der nye og spændende idéer ud af, som lærerne så hver for sig kan arbejde videre med. Den subjektive oplevelse af tid er således en ganske overset faktor for at kunne hæve kvaliteten i undervisningen afgørende. Se artiklen i Folkeskolen nr. 15.

Lad os også se på anden fakta, der viser, hvad der gør undervisningen bedre. Det kan en række andre forhold, der er vigtige for lærere og undervisere generelt. Fagprofessionelle har brug for autonomi, retten til og muligheden for selv at råde over tid og rum. Det har lærerne ikke formelt ret til i dag i København. Derfor udviser ret mange skoleledere civil ulydighed og lader under forskellige betingelser lærerne få en vis form for uautoriseret autonomi. Men den er ikke en ret, den er ikke klart beskrevet, og den gælder ikke alle. Det strider alvorligt mod en tredje faktor, der betyder meget for de ansatte på skolerne, nemlig social kapital. Når den halter, forringes det sociale klima og så falder produktiviteten. Det véd enhver indsigtsfuld arbejdsgiver.

En undersøgelse fra Scharling Research – publiceret i Folkeskolen nr. 15 – viser at 22 % af lærerne oplever, at ledelsen fordeler forberedelsen forskelligt med negativ indvirkning på det sociale miljø som konsekvens. Af dét kan vi konkludere, at lærerne har brug for en ret til i en vis udstrækning selv at råde over noget tid og på samme tid opleve at vilkårene på arbejdsstedet er retfærdige. Det er nogle af grundene til, at KLF´s ønske om minimum 5 timer til hver lærers egen disposition er yderst velbegrundet.

Lad mig nævne andre fakta. I 2015 udkom fire statusrapporter om folkeskolereformen på nationalt plan. De er meget interessante. De er udført af KORA (Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Annalyse og Forskning) og SFI (Det nationale forskningscenter for Velfærd). SFI fastslår: ´Der er sket et signifikant fald fra 2011 og 2013-15 i skoleledernes udøvelse af generel pædagogisk ledelse´. Det er da et problem, hvis skolen skal udvikles. ´Skolelederne arbejder i 2015 i gennemsnit 2 timer mere om ugen, som primært bruges på administrativ ledelse´, og ´Næsten alle skoleledere har høj tillid til, at lærerne gør deres bedste´. Så er det lige jeg spørger, hvorfor lederne så skal bruge tid på i ´dialog med læreren´ at fastlægge, hvor vedkommendes fleksible forberedelsestid skal ligge. Det er da komplet overflødigt. Det skulle da lige være, hvis SKK´s argument om, at de 5 timer som pulje blokerer for fleksibiliteten. Umiddelbart lyder argumentet besnærende. Men holder det, når vi tjekker fakta? Næh, det gør det ikke. Under forhandlingernes gennemgang af en stor mængde skemaer var der kun ét, hvor læreren ikke kunne få opfyldt ønsket om 5 timer til forberedelse hjemme – hvis det var ønsket. Disse skemaer var vel at mærke ikke udformet med en ´pulje´ som forudsætning. Dette er et eksempel på, at virkeligheden overtrumfer ideologiske forestillinger.

Næstsidste afdeling fakta: ´75 % af lærerne vurderer, at de nye arbejdstidsregler har en negativ betydning for mulighederne for at levere høj kvalitet i undervisningen´ (KORA).  Det er da bekymrende, lige så vel som ´andelen af skoleledere, som melder, at mangel på kvalificerede lærere hæmmer undervisningen er gået fra 14 % i 2013 til 37 % i 2015. En stigning på 164 % på to år´ (SFI). 

Sidste afdeling fakta: I 2011 var der en personaleomsætning på 8 % i København. I dag er den på 16 % (iflg. BUF). Det vil sige, at der hvert år på en skole med 60 lærere og børnehaveklasseledere er 10 lærere, der søger andre græsgange eller går på pension. Det er mange, alt for mange. Det er også værd at se på sygefraværet, der før lockouten i 2013 var på 11,4 dagsværk, i 2015 er på 12,8 (iflg. Økonomiforvaltningen).

Ordet ´ultimativt´ har floreret i debatten. Kan man egentlig gradbøje ordet? Det ultimativiste? Tobias Stax hævder, at KLF´s krav om de 5 timer til lærernes selvbestemmelse er et ultimativt krav. Så spørger jeg bare, er BUF´s krav om 100 % lederstyring ikke et ultimativt krav? Vores ønske er vel bare, at lederne uddelegerer en beskeden del til lærerne. Er det ikke mindre ultimativt? Sagt på en anden måde, så drejer det sig ikke om mere eller mindre ultimative krav, det handler om, hvordan vi får skabt bedre arbejdsbetingelser aftalt på en bydækkende facon.

Er dette en krig på tal? Næh, men det gør jo ikke noget at skele til dem. De taler deres ret entydige sprog. Det handler først og fremmest om sund fornuft, om at komme lærerne i møde og få systemet til at virke bedre. Og det handler i høj grad om at fastholde folk og at kunne tiltrække lærere. 5 timers forberedelse redder ikke manglen på tid til at løfte kvaliteten, men det giver et råderum, og det er en tillid, til at lærerne kan disponere klogt og udnytte forberedelsestiden bedre.

 

 

 

 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Arkiv

ORDEN I BUTIKKEN

"Vi har sammen taget et vigtigt skridt i den rigtige retning. Der skal imidlertid mere til, for der er for mange opgaver til den tid, der er til rådighed".

Er folkeskolen i København stadig en social smeltedigel?

Folkeskolen har ry for at være stedet, hvor børn fra forskellige miljøer møder hinanden. Det betyder kendskab og venskab, forståelse for andres vilkår og mulighed for, at klassekammerateffekten kan løfte børn med svagere...

ILDEN FRA LOCKOUTEN

"Det er derfor fantastisk, når skolelederne igen og igen fremturer med, at en pulje på 5 timer til lærerne vil låse skolelederne i planlægningen af hverdagen på skolerne. Det er ganske enkelt usandt. Det viser forholdene i andre...

UÆRLIGHEDSKULTUR OG FORHANDLINGER MED BLIND MAKKER

"Realiteterne er, at direktøren har været bundet på hænder og fødder og derfor heller ikke har kunnet give sig en tomme undervejs. Det er ganske enkelt urent trav. Sammenbruddet er en logisk konsekvens af dette. Forløbet er...

'Brokhoveder' er uundværlige

Det er bekymrende, at 60 % af de ansatte er bange for at ytre sig. En organisation uden ´brokhoveder´ sander til, fastslog forskere på DPU allerede for år tilbage.

KERNEN I ARBEJDET

Hvorfor meningen med det hele betyder alt, og hvorfor lærerne har behov for et råderum.

Kommer København i front med lærernes arbejdstid?

"Ikke alene er folkeskolen blevet en politisk kampplads, kommunernes skoler er blevet markedsgjort. Det er de blevet, fordi lærere i dag nøje vurderer de lokale arbejdstidsregler, især om der er mulighed for selv at bestemme,...

KLAR, PARAT, SKOLESTART

"Med en temmelig våd dansk sommer blev ferien lidt af en læseferie. I hvert fald for mig hvor læsningen af prof. Svend Brinkmanns dejligt provokerende bog ´Stå fast´ har været god medicin mod de permanente forandringer – den...

Nej, Kaj Ove har ikke ret

De offentligt ansatte nægter at underkaste sig det politiske flertals økonomiske prioriteringer og tager ikke medansvar for fremtidens velfærdsstat lyder prof. Ove Kaj Pedersen fuldtonede opsang i Politiken dagen før 1. maj.

De kritiske røster breder sig

Lærerne står ikke alene med at være utilfredse med forholdene i folkeskolen. Nu høres kritiske røster lige fra Skolelederforeningen, de københavnske politikere og til Skole & Forældre. Der må prioriteres, siger...