Volden opstår når rammen er forkert for barnet

Volden mod lærerne på de Københavnske skoler er steget kraftigt. Den opstår, fordi nogle elever ikke kan fungere i folkeskolens rammer, uanset hvor meget hjælp de får, fortæller to lærere fra Skolen i Sydhavnen. De oplever begge volden som stærkt belastende.

Nyhed | Af: Rikke Tjørring 11. april 2019
Kathrine Kristensen og kollegaen Christian Johansen har flere gange oplevet vold på egen krop i forbindelse med deres lærerjob. Foto: Rikke Tjørring.
Kathrine Kristensen og kollegaen Christian Johansen har flere gange oplevet vold på egen krop i forbindelse med deres lærerjob. Foto: Rikke Tjørring.

Kathrine Kristensen er en garvet lærer og tillidsrepræsentant. Hun har undervist i 15 år, heraf fire år i København. Christian Johansen er mere grøn. Han har været lærer i halvandet år. Begge er de ansat på Skolen i Sydhavnen, hvor de har vold inde på livet.

”Folk bliver slået, spyttet på og raget i skridtet. Når man fortæller kammerater fra andre studier om det, bliver de chokerede og spørger, om man virkelig skal finde sig i det,” fortæller Christian Johansen.

Den netop offentliggjorte trivselsundersøgelse fra Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning viser en markant stigning i antallet af lærere, der oplever vold fra elever. Fra 2017 til 2019 er tallet steget fra 14 til 25 procent. Årsagen til volden er, at der lukkes børn ind i folkeskolen, som ikke trives i rammen, og som derfor reagerer voldeligt, vurderer Christian Johansen og Kathrine Kristensen. De er begge meget belastede af volden, når de udsættes for den.

”Det er voldsomt. Man reagerer fysisk på det. Adrenalinen kommer ud i kroppen, og man er i alarmberedskab og på overarbejde. Man kan være nervøs for, at det sker igen, og nervøs for hvad der kan ske med de andre elever,” beretter Kathrine Kristensen.

Som erfaren lærer er hun dog ikke overbevist om, at volden reelt er steget. Hun mener, at stigningen i voldstallet kan skyldes, at lærerne er blevet bedre til at dokumentere, at den foregår, og at de samtidig er blevet mere opmærksomme på, at psykisk vold også er vold.

”Jeg tror, at vi er blevet ret gode til at få det skrevet ned, fordi vi har fundet ud af, hvordan det over tid slider på os. Der er også kommet en øget bevidsthed om, at det er nødvendigt at dokumentere tingene, så børnene kan få hjælp,” forklarer Kathrine Kristensen.

Børn på overarbejde

Som relativt nyuddannet har Christian Johansen ikke følt sig godt nok klædt på til den opgave, der ventede ham. Han var overrasket over den virkelighed, der mødte ham, da han begyndte i lærerjobbet. Ifølge ham er folkeskolen blevet for rummelig.

”Man sender alt for mange børn ind i skolen, som har et alt for stort behov for specialpædagogisk undervisning. Jeg har ingen specialpædagogiske kompetencer overhovedet. Som lærere er vi didaktisk uddannede,” fortæller Christian Johansen.

Med sine halvandet år på bagen som lærer mener han ikke, at løsningen er at klæde lærerne bedre på.  Ifølge ham er løsningen derimod at screene eleverne bedre inden skolestart, så man undgår at få elever ind i folkeskolen, som ikke kan trives i dens rammer, og som derfor bliver voldelige.

”Når en elev kaster rundt med syre i fysiklokalet eller med knive i biologilokalet, så er man utryg. De andre børn bliver taget som gidsler i dette her. Det er megahårdt at være i. Jeg bliver spids, presset og kort for hovedet. Når de pågældende elever ikke er i skole, så har jeg et helt andet overskud. Det er uhyggeligt at sige det, men det er sådan, det er,” fortæller Christian Johansen.

Katrine Kristensen tror heller ikke, at bedre uddannelse af lærerne er svaret. Hun har fået mange specialpædagogiske kompetencer i kraft at sit mangeårige arbejde i folkeskolen og forklarer, at hun i en vis grad er blevet bedre til at forebygge vold, men at hun stadig er udsat.

”Man vælger, hvilke kampe man tager og hvornår. Men derfor endte jeg alligevel i år med at måtte lave en magtanvendelse på en elev på en gårdvagt. Det var rigtig, rigtig voldsomt, men jeg var nødsaget til det, for ellers var det endt i en slåskamp med mange børn. For at beskytte de andre børn må man bruge magtanvendelse, men så slår og sparker eleven typisk på den voksne, der fastholder ham eller hende. Der er børn, der har så mange udfordringer, at det er svært for dem at være i denne her ramme,” forklarer Kathrine Kristensen.

Hun er glad for samarbejdet med blandt andre inklusionspædagoger og støttepersoner og oplever, at det i nogen grad forebygger vold, når sårbare børn får hjælp inden for folkeskolens rammer. Men hun understreger samtidig, at der er børn, som ikke trives i folkeskolen, uanset hvor meget hjælp de får.

”Jeg kan have børn med mange udfordringer, som har en rigtig god dag og er glade, men som stadigvæk kan slå eller sparke mig eller en anden elev, på trods af at vi bruger alle de værktøjer, vi har, og på trods af at samarbejdet med inklusionspædagog, støtteperson, familieskole, psykolog og forældre er rigtig godt,” beretter Kathrine Kristensen.

Hun har ondt af de børn, som i hendes øjne er fejlplaceret i folkeskolen.

”De bliver udstillet og kommer hele tiden til kort og får dårlige oplevelser. De er på overarbejde for at kunne fungere i denne skoleramme.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

MatBymn | 25. juni 2019 KL. 08:51

Amoxicillin 875 Sinusitus Amoxicillin Treatment Anafranil Pills <a href=levipill.com>vardenafil india bay</a> Provera Internet Medication. Discount Online Cod Only Provera Veraplex Visa Pharmacy. Cheap Free Shipping Provera Internet Website Cash On Delivery

StepShuts | 18. juni 2019 KL. 07:18

Zithromax Pfizer 250 Mg <a href=ausgsm.com></a&gt; Cialis Without Perscription

MatBymn | 16. juni 2019 KL. 09:59

Priligy Venta En Colombia Usadirectpharmacy <a href=lapizmoon.com>tadalafil cialis from india</a> Cialis Without Perscription