Vil du klare dig i verden, må du være dannet

Fire former for dannelse må skolen tage sig af, mener professor: Etisk dannelse, som er god opførsel, kreativ dannelse, klassisk dannelse og kritisk-konstruktiv dannelse.

Nyhed | Af: John Villy Olsen 16. december 2019

Dannelse! - mange skolefolk taler om dannelse i disse år, men hvad er ’dannelse’ egentlig for en størrelse? Det prøver professor Jeppe Bundsgaard at udrede i en artikel i en ny antologi, ”Dannelse i alle fag”. Han opdeler begrebet i fire delelementer:

  • ­­Eleverne skal lære at opføre sig ordentligt. Lære gode manerer og etik. En historisk reference kunne være Emma Gads ”Takt og Tone” fra 1918 - den var en slags selvhjælpsbog for datidens nyrige, som måtte aflære deres bondske og grove adfærd og lære gode manerer for at kunne begå sig i de bedre kredse. Moralsk dannelse.
  • Eleverne skal stifte bekendtskab med den finlitterære europæiske og danske dannelsestradition. Klassisk dannelse/borgerlig dannelse.
  • Eleverne skal lære at tænke kritisk og selvstændigt; de skal lære at bruge deres fornuft, så de kan blive myndige borgere i et demokratisk samfund. En dannelses-forståelse, der har sit udspring i oplysningstænkningen i 1700-tallet (blandt andet Kant); i nyere tid videreudviklet af blandt andre Klafki. Kritisk-konstruktiv dannelse/demokratisk dannelse.
  • Eleverne skal have mulighed for at opleve glæden ved selv at skabe ting og sager – tekster, teater, kunsthåndværk, digte, dans, formning, billeder, film, lyd … Kreativ dannelse.

Skole og lærere må i dag inkorporere samtlige fire dannelsesformer i undervisningen og skolens dagligliv, mener Jeppe Bundsgaard, der er professor i danskdidaktik og it-didaktik ved DPU, Aarhus Universitet.

”Nu er vi alle sammen nyrige, og vi ved ikke, hvordan vi skal opføre os. Og vi har ikke nogen Emma Gad, der kender reglerne, til at hjælpe os. Sammen med deres lærere har de unge derfor behov for at udvikle regler for, hvordan man opfører sig ordentligt i hinandens selskab, så de kan tage vare på hinanden og fællesskabet”, siger Jeppe Bundsgaard.

”Og gennem klassisk dannelse får eleverne indblik i, at verden har set anderledes ud til andre tider, for andre personer; at livsomstændigheder, muligheder og opfattelse af det sande, det gode og det skønne har set anderledes ud. Det kan eleverne for eksempel opdage i skønlitteraturen i danskundervisningen”, fortsætter Jeppe Bundsgaard.

Maskiner overvåger os

Kritisk-konstruktiv dannelse er nok den dannelsesform, der er mest behov for i dag, mener Jeppe Bundsgaard.

”Vi lever i en verden, hvor kommunikationsvidenskaben har oprustet – for nu at bruge en krigsmetafor. I dag er kommunikationseksperterne meget dygtige til at få overbevist os om, hvad der er godt for os, hvad vi skal købe, og hvad vi skal mene”, siger han.

”De virksomheder, som indsamler data om os, kan identificere os, sammenligne os med andre og derigennem forudsige vores ønsker og behov – og den viden bruger de til at påvirke os. Vi skal være i stand til at gennemskue, at de, der tilbyder os gratis tjenester, manipulerer med os. Vi skal kunne tage stilling til deres mål og hensigter og vurdere, om det faktisk er i overensstemmelse med vores interesser og mål”.

Eleverne har behov for at forstå, at teknologierne ikke bare er en hjælp, men også bunder i interesser, som har indflydelse på os og på vores fællesskaber, påpeger professoren.

”Eleverne må udvikle en sammenhængsforståelse; de må forstå, hvordan verden hænger sammen, for at kunne handle i fælles interesse og i egen interesse. Man kan også kalde det demokratisk dannelse”, siger han.

Det er sundt at skrive digte

Og hvad angår kreativ dannelse: ”Eleverne har brug for selv at udfolde sig som levende mennesker med tanker og ønsker, og de har brug for at udvikle og dele deres egen opfattelse af, hvad meningen med det hele er”, siger Jeppe Bundsgaard.

”Det er sundt og godt for os at skabe noget, og også at møde andre, der skaber og gør sig tanker om livet og meningen med det.  Det er vigtigt, at et menneske skaber noget – kunstværker ligefrem -, der også kan føre til tanker om, hvad der er godt, sandt og meningsfuldt; skabe noget, som ikke har været i verden, før vi skabte det.”

”Alle fire dannelsesformer er samlet set et udtryk for, hvad det vil sige at være menneske”, opsummerer Jeppe Bundsgaard. ”Vi skal lære at udvikle og følge regler; vi skal vide, at der har været nogen før os; vi skal forstå sammenhænge; og vi skal være med til at forandre verden gennem skabende arbejde.”

Dannelse udgør et forsvarsværk mod teknologigiganterne

Faktisk er dannelse vigtigere nu end nogen sinde før, mener Jeppe Bundsgaard - fordi vi i dag lever i et såkaldt overvågningskapitalistisk samfund. I overvågningskapitalismen bliver ikke kun varer kapitaliseret, også opmærksomhed bliver kapitaliseret, siger han.

”I dag er kommunikation ekstremt specialiseret; engang var det et håndværk, i dag er kommunikation en videnskab”, tilføjer professoren.

 ”Teknologigiganterne og deres kommunikationseksperter ved mere om os, end vi selv ved – om vores længsler, vores håb, om hvad, hver enkelt af os bør gøre, efter deres mening. Vi har brug for at forsvare os, for at blive i krigsmetaforikken. De har oprustet, og så må vi forsvare os”.

Alt det, som teknologigiganterne ved om os, udfordrer ikke kun voksne, teknologigiganterne har nemlig også utrolige mængder af datapunkter om børn, anfører Jeppe Bundsgaard.

”Den finske datalogiprofessor Matti Tedre anslår, at når børn bliver 13 år, findes der 70 millioner datapunkter på dem hos teknologigiganterne. De har data om børn, fra de bliver født, via deres forældres brug af tjenesterne, og fra de er ganske små via deres egen brug af mobile devices - de ved så meget, teknologigiganterne, og de lever af at analysere og forudsige vores adfærd, så de kan sælge oplysninger til andre virksomheder, som forsøger at tjener penge på os”, siger Jeppe Bundsgaard.

Teknologigiganterne kommercialiserer den sande, det skønne og det gode

I dette kompleks af dataindsamling, forudsigelse og, ja, manipulation er der brug for at holde tungen lige i munden, mener Jeppe Bundsgaard. Der er brug for dannelse.

”Nogen siger: ’Jeg har ikke noget at skjule’. Javel, men ved at give disse virksomheder adgang til, hvor du er, hvem du møder, og hvad du er optaget af, så giver du virksomhederne data, som kan bruges til at forudsige både dine egne og andres bevægelser, interesser og svagheder. Vi har altså alle noget at tage stilling til – individuelt og som samfund. Vi skal tage stilling til, om det, firmaer vil gøre for os og sælge til os, er godt og sandt. Hvis vi bare gør, hvad de vil have os til at gøre, kommer kommercielle interesser til at definere, hvad der er skønt, godt og sandt i livet”, siger Jeppe Bundsgaard.

Vi skal altså tage stilling til, hvad vi selv synes er sandt og godt og skønt, mener han. Og det kræver dannelse, herunder kritisk kompetence, sammenhængsforståelse og handlekompetence.

Hvad kan lærerne gøre?

”I dansk kan lærerne bruge mindre tid på staveord, mere tid på analyse. Selvfølgelig skal elever lære at sætte komma og stave, men det behøver ikke være flere timer hver uge; nogle af disse timer skulle de hellere bruge på medie- og kommunikationskritiske analyser: Hvem er det, jeg kommunikerer med nu, hvem er de andre? Ja, de andre er dine venner, men de andre er desuden Facebook og andre virksomheder. Altså: Hvem er det tredje subjekt, som teknologigiganterne sender videre til, når du klikker på et opslag om Trump eller klimaforandringer eller bistandshjælp og så videre?”

”Dannelse i alle fag” er udgivet af Dafolo i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Antologien består af artikler, der giver konkrete undervisnings-eksempler på dannelse i skolefagene, samt af overordnede artikler om dannelse. I forordet til antologien, der er tænkt som en inspirationsbog for lærere og skoleledere, skriver lærerformand Anders Bondo Christensen:

”Mit håb er, at bogen kan medvirke til at løfte fokus op fra en ensidig interesse for, hvilke færdigheder eleverne skal opnå, til de store spørgsmål om, hvad vi skal med skolen, fagene og undervisningen, og hvordan vi bedst understøtter elevernes dannelsesprocesser med undervisningen i skolen”.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.