Skal din klasse deltage i madkoloni på Bornholm?

Vil du og din klasse opleve en spændende, tværfaglige lejrskole på Bornholm, hvor madkundskab er omdrejningspunktet, så er der et velsmagende tilbud til jer. Københavns Madhus søger testklasser på mellemtrinnet til at deltage i en madkoloni i uge 36 eller 37.

Foto: Niclas Jessen
Foto: Niclas Jessen

Hvor kommer maden egentlig fra, inden den havner i supermarkedet? Hvordan er maden, vi spiser, forarbejdet inden vi sætter tænderne i den? Det er nogle af de spørgsmål, som eleverne på en test-madkoloni skal blive klogere på sammen med fagfolk og deres egne lærere fra skolen. 

Et forsøgsprojekt udviklet af Københavns Madhus, Børnenes Madhus og Københavns Lærerforenings Kolonier skal afprøves i uge 36 og 37 – måske er det din klasse, der skal med?

Fra hav og jord til bord

Visionen er at skabe en madkoloni, hvor deltagerne bruger madlavning og madproduktion som afsæt til at forstå sammenhængen mellem råvarernes tilblivelse, og den færdigproducerede mad man køber i supermarkedet. Eleverne skal eksperimentere med madlavning, høste grøntsager, fiske og lave bornholmsk slik. Der bliver masser af spændende og lærerige oplevelser for alle deltagerne.

Det hele skal dog ikke kun handle om mad og madlavning. På madkolonien er der også plads til at være på traditionel lejrtur, hvor samværet og fælleskabet kan styrkes. Testopholdet er gratis for eleverne, men skolen skal selv afholde udgifterne til transport. Der kan søges om frirejse til Rønne via DSB.

Læs mere om projektet og tilmeld jer via ansøgningsblanketten herunder:

Testskole til madkoloni på Bornholm

Ansøgningsblanket

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.