Vi elsker folkeskolen, men hader budgetloven!

Københavns Kommune har i år lanceret en kampagne, der fortæller om, hvor godt det står til i den københavnske folkeskole. Jeg har modtaget kampagnen med blandede følelser, da hverdagen på skolerne handler om overlevelse og mere om afvikling end udvikling. En af årsagerne til denne situation er budgetloven – og derfor har vi en fælles kamp, som vi er nødt til at tage.

Synspunkt | Af: Katrine Fylking 07. maj 2019

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

Vi elsker folkeskolen

I den seneste tid er jeg blevet mødt af Københavns Kommunes store kampagne om folkeskolen. Når jeg færdes i byen på min cykel, ser jeg store, flotte plakater ved busstoppesteder og på andre centrale og travle gader, når jeg afleverer mine børn i henholdsvis børnehave og folkeskole, ser jeg plakater, når jeg møder ind på skolen, passerer jeg et stort roll-up banner ved indgangstrappen, og når jeg bevæger mig rundt på nettet, møder jeg opslag og videoer. Blikfanget er udsagn som; Vi ses i folkeskolen, vi vokser i folkeskolen, vi er ambitiøse i folkeskolen, vi udvikler i folkeskolen, vi har alle med i folkeskolen, vi trives i folkeskolen og vi elsker folkeskolen. Det har været en markant og synlig kampagne, der fortæller om, hvor godt det går i den københavnske folkeskole.

I København falder andelen af elever, som søger privatskoler, og flere søger folkeskolen. Det er en udvikling, som vi kan være stolte af. Men som lærer føles det nu alligevel som varm luft, når jeg møder Københavns Kommunes kampagne – for fra et lærerperspektiv ser det aldeles anderledes ud, end det billede kampagnen tegner.

På skolerne handler det mere om afvikling end udvikling

Vi er i øjeblikket midt i fagfordeling og forberedelserne af kommende skoleår, og det er tydeligt, at budgettet mindskes år for år. På mange skoler bliver personale afskediget eller overflyttet, og lærerne skal endnu en gang undervise mere i det kommende skoleår end i det forrige – og dermed klare forberedelse og efterbehandling af undervisningen og andre opgaver på stadig kortere eller ingen tid. Hvordan skal lærerne kunne løse alle de opgaver, og hvordan skal det lykkes at være en god lærer under så ringe arbejdsvilkår? Vi har brug for at kunne ansætte flere lærere, og fastholde de dygtige lærere, som vi har ansat i kommunen. Folkeskolen i København bliver ikke bedre end lærernes arbejdsvilkår.

Vi kan ikke lukke øjnene – vi er nødt til at reagere og protestere, det kan ikke være rigtigt, at vi gang på gang skal foregive at kunne løfte samme opgave for færre midler. Det kan ikke lade sig gøre. Forestillingen, om at vi kan løse flere opgaver for færre midler, er og bliver ren utopi.

Skrot budgetloven

Finanspagten vedtog i 2012 efter finanskrisen budgetloven og hermed regler om budgetbalance. Budgetloven er en måde at sikre, at EU's regler om budgetter overholdes. Der er hårde sanktioner mod kommunerne, hvis de ikke overholder budgetloven. Hvis servicelofter og anlægslofter overskrides, beskæres kommunens bloktilskud, som de kunne have brugt på velfærd og byggeri. Dette medfører, at kommunerne ikke bruger de penge, som de rent faktisk har, af frygt for at overtræde budgetterne og dermed blive mødt af de hårde statslige, økonomiske sanktioner.

Fra 2011-2018 har kommunerne haft et underforbrug på 23 milliarder – penge som kunne være brugt på velfærd. Det betyder, at kommunens pengekasse bugner med penge, og indenfor de sidste tre år er kommunernes kassebeholdning steget med knap 30%.

I den københavnske folkeskole står vi i en horribel situation, da vi kan glædes over de mange nye borgere og skoleelever, men desværre oplever vi også en økonomi, der ikke følger med. Vi skal drive skole for flere elever for færre penge. Københavns Kommune har penge til at øge budgettet for folkeskolen, men har grundet budgetloven ikke mulighed for det.

Det kræver tilslutning og handling – NU!

Evalueringen af budgetloven er udskudt til efter folketingsvalget, hvilket betyder, at vi har mulighed for at sætte en politisk dagsorden i form af krav til de kommende folketingspolitikere om at skrotte budgetloven. Der er bred opbakning fra de faglige organisationer, tre forældreorganisationer bakker op; KFO, FOLA og Skole og Forældre København ligesom flere politiske partier støtter forslaget om at skrotte budgetloven. Brug din stemme ved EP-valget og folketingsvalget til at sikre at budgetloven afskaffes.

Vi vil folkeskolen, vi elsker folkeskolen, og vi vil være ambitiøse i folkeskolen, men Københavns Kommunes kampagne Vi vil folkeskolen er løsrevet fra virkeligheden. Lad os sammen vende den udvikling, lad os tage et skridt på vejen. Skriv under på skrotbudgetloven.dk og mød op til demonstration 14. maj på Christiansborgs Slotsplads. Der er brug for, at vi bliver mange. Vi skal skabe opmærksomhed om sagen, og vi skal stå sammen, for vi har en fælles dagsorden på tværs af alle aktører i folkeskolen. Vi vil folkeskolen, og derfor skal vi sammen skrotte budgetloven!

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.