Vi anfægter ikke ledelsesretten – vi ønsker blot gennemsigtighed

Børne- og Ungdomsforvaltningen i København er tilsyneladende ikke interesseret i at forbedre forholdene for lærerne ved at sætte klare rammer op i en ny lokal arbejdstidsaftale, konstaterer Thomas Poulsen i sit debatindlæg.

Debat | Af: Thomas Poulsen 01. april 2019

På bestyrelsesmødet i Københavns Lærerforening mandag 1. april blev vi orienteret om status på forhandlingerne om en ny lokal arbejdstidsaftale mellem lærerne i København, skolelederne og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Det var en særdeles deprimerende orientering. Det kan dermed konstateres, at der i forvaltningen og i Skolelederforeningen er en meget ringe forståelse for de arbejdsvilkår, som lærerne har i København.

Med en Ny Start for Folkeskolen og en klar melding i fagbladet Folkeskolen 15. august 2018 melder overborgmester Frank Jensen, skoleborgmester Jesper Christensen og KLF’s formand Lars Sørensen, at arbejdsgiver og arbejdstager “… vil stå sammen om fælles løsninger for fremtiden”.

KLF og BUF har brugt efteråret og vinteren på at afklare de udfordringer, der måtte være i de Københavnske folkeskoler. Således er KLF og forvaltningen enige om, at der er store problemer med rekruttering og fastholdelse i den københavnske folkeskole.

Vores forventninger til, at der mellem BUF og KLF kunne aftales forhold, der ville forbedre rammerne for lærerarbejdet i de københavnske folkeskoler, har dermed været store.

Der er i BUF’s forhandlingsdelegation en opfattelse af, at den meget store personaleomsætning, som skolerne i København har, blot er et vilkår, som vi må leve med. Men der er desværre ingen overvejelser om, hvad der kunne forbedre situationen.

Forvaltningen er tilsyneladende ikke interesseret i at forbedre forholdene for lærerne ved at sætte klare rammer op i en ny lokal arbejdstidsaftale. Holdningen er tilsyneladende, at den nuværende aftale er god, og at den tager højde for problemstillingerne på skolerne. Det er vi ikke enige i, derimod mener vi, at lærere og børnehaveklasseledere oftest står med en alt for stor og uprioriteret opgavemængde, og at det i sidste ende medfører, at undervisningen foregår uforberedt. Der er derfor en stor risiko for, at de nuværende rammevilkår går ud over eleverne, der ikke møder den kvalitet i undervisningen, de har krav på.

Den økonomiske situation fastlagt af regering og Folketinget gør, at der år efter år skal spares på skoleområdet. Flere elever kommer til uden, at der kommer flere penge og endda uden, at der tages hensyn til pris- og lønfremskrivning.

Besparelser på skolernes budgetter besluttes uden at det anvises, hvordan det skal hænge sammen. Samtidig vedtager politikerne nye ambitiøse planer for folkeskolen i København, som forventes at kunne løses af lærerne.

Skolelederne er på den måde nødsaget til at løse de økonomiske problemer ved at ansætte færre lærere, og der vil fra august 2019 være 1- 2 lærere færre på hver eneste københavnske folkeskole. De fleste skoler forholder sig desværre ikke til dette problem ved at prioritere i opgavemængden.

Sorteper ender hos lærerne, der skal gennemføre flere undervisningstimer, som skal forberedes og efterbehandles. Samtidig kommer nye opgaver til, og det har afgørende betydning for lærernes mulighed for at lykkes med opgaverne. Resultatet af den manglende prioritering kan aflæses i en meget problematisk personaleomsætning, hvor 52 % af lærerne i kommunens folkeskoler er ansat inden for de sidste fire år. Hvordan kan vi i en sådan situation sikre et godt skoletilbud til eleverne og et sundt og sikkert arbejdsmiljø for lærerne?

Vi har været i et langstrakt forhandlingsforløb, hvor vi har fjernet en række af de krav til en lokal aftale for lærernes arbejdstid, som vores medlemmer vedtog på KLF´s generalforsamling i efteråret 2019. Det har vi med udgangspunkt i en anerkendelse af, at regeringens økonomiske politik ikke gør det muligt at prioritere flere midler til folkeskolen. Vores tilbageværende krav til en lokal arbejdsaftale er derfor helt uden omkostning for kommunens økonomi.

I forhandlingerne om en lokal arbejdstidsaftale har Københavns Lærerforening derfor stillet krav om, at opgavemængden skal prioriteres.

Foreningens forslag går på, at skolelederen skal sætte et skønnet tidsforbrug på opgaverne, når den årlige opgaveoversigt udarbejdes.  Et skønnet tidsforbrug vil være med til at tydeliggøre opgavens omfang og være et godt udgangspunkt for at drøfte på hvilket niveau, en opgave skal løses. Vi anfægter ikke ledelsesretten - den er fortsat hos skolens leder. Det skal blot være synligt for lærerne, hvordan tiden er prioriteret. Det giver retning og gennemsigtighed til gavn for kvaliteten i undervisningen og arbejdmiljøet.

Er det virkelig et urimeligt krav, at man som lærer får anslået, hvor lang tid der bruges på de opgaver, som skal løses?

Foreningens forslag vil som nævnt ikke anfægte ledelsesretten men kun skabe gennemsigtighed. Hvad er det egentlig, man som forvaltning er nervøs ved i foreningens forslag?

Vi ønsker at stå sammen om fælles løsninger for og udvikling af den københavnske folkeskole. En forbedret lokal arbejdstidsaftale for lærerne er en central del af løsningen.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Søren | 05. april 2019 KL. 14:45

Tak Thomas Poulsen.

Du adresserer regeringens afviklingspolitik og Københavns socialdemokraters totale ligegyldighed ift. deres personale og den kommende generation. Alle taber - må taburetterne styrte sammen under dem.