UU-vejledere frygter fyringer: ”Vi ved ikke, om vi overhovedet er her om et år”

Uddannelsesvejlederne i København kan stå overfor store forandringer, blandt andet fyringsrunder. Det skaber stor utryghed, fortæller tillidsrepræsentant.

Nyhed | Af: Martin Vitved Schäfer 01. februar 2019

I 2030 skal ni ud af ti unge have en ungdomsuddannelse, og andelen af unge, der hverken har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal halveres.

Sådan lyder en ny målsætning, Folketingets partier blev enige om før sommer. Den erstatter den hidtidige målsætning om, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Med den nye målsætning følger en lang række ændringer af uddannelsesvejledningen, blandt andet flytter flere 10. klasser til erhvervsskolerne og kommunerne får det fulde ansvar for, hvordan de vil organisere vejledningen for unge under 25 år og i folkeskolen.

Det kan komme til at betyde store forandringer for de 100 UU-vejledere, der vejleder unge københavnere i valg af ungdomsuddannelse. Hvordan de fremover skal være organiseret, vides nemlig endnu ikke, og det skaber stor utryghed blandt de ansatte, fortæller tillidsrepræsentant Sussie Johansen fra UU København.

”Vi ved ikke, hvordan den nye ungeindsats reelt skal udmønte sig. Vi ved ikke, hvor vi er om et år. Hvis man lægger 10. klasse ud på erhvervsskolerne, er det så os eller en erhvervsskolevejleder, der skal vejlede de unge i valg af ungdomsuddannelse? Alt er i spil”, siger Sussie Johansen. 

Samtidig indføres den såkaldte ”sammenhængende kommunale ungeindsats”, der er en del af vejledningsreformen fra 2017. Her blev det blandt andet besluttet at oprette den nye Forberedende Grunduddannelse og at give kommunerne det fulde ansvar for uddannelsesvejledningen.

De forandringer af vejledningsområdet falder sammen med, at analysevirksomheden Deloitte sidste år udarbejdede en rapport til Københavns Kommune, der indeholder forslag til besparelser på i alt 67 millioner på de bydækkende teams i Børne- og Ungdomsforvaltningen. 21 af de millioner skal ifølge Deloitte findes på uddannelsesvejledningen. De vurderer blandt andet, at lønudgifterne kan reduceres med 10-20 procent. Og selvom besparelserne nu er nedjusteret til cirka det halve, har det ifølge Sussie Johansen fået UU-vejlederne i København til at frygte fyringsrunder og øget arbejdspres.

”Worst case scenariet er, at vi skal dække mange flere skoler. Hvis der bliver fyret ti eller 20 vejledere, så skal dem, der er tilbage, stadig løfte den samme opgave”, siger Sussie Johansen. 

Hendes kollega, UU-vejleder Morten Petersen, supplerer: ”Hvis det sker, så bliver min mulighed for at gøre en forskel for den enkelte elev ringere. Og det er nogle af de elever, der har allermest brug for at blive hjulpet, der taber i det her. Det er det, jeg er allermest bekymret for”. 

De aktuelle forandringer i uddannelsesvejledningen er bare endnu en i række, der startede tilbage i 2004, hvor den såkaldte sektoruafhængige vejledning blev indført. Det var her man oprettede UU-Centrene, der skulle stå for den uafhængige vejledning af elever, sådan at vejledningen blev for elevens bedste. Siden er der blevet gennemført en række ændringer af uddannelsesvejledningen. Både Sussie Johansen og Morten Petersen har i over ti år arbejdet med at vejlede unge københavnere til den videre færd efter folkeskolen. Og i den tid, er relationen mellem vejlederne og eleverne blevet dårligere, fortæller de.

”Det er meget mere et system, end det var før. Tiden er blevet mere presset. Vi skal dække rigtig mange grundskoler, og hvis jeg skulle dække endnu flere, så ville jeg få stress i løbet af en måned”, lyder det fra Sussie Johansen.

Morten Petersen, der selv tidligere har undervist på en erhvervsskole, arbejder primært med socialt udsatte unge i København, dvs. unge, der udover at være udfordret i skolen ofte også har sager i Socialforvaltningen. Og ifølge ham bliver arbejdet med netop den gruppe særligt presset af besparelser.

”Jeg bruger rigtig meget tid på at have det forkromede overblik, holde hovedet koldt og blive ved med at presse på i forvaltningen. Det arbejde bliver forringet, fordi jeg ikke har tiden til det”, siger Morten Petersen. 

Skal lærerne vejlede mere?

Ifølge reglerne skal UU-vejledere som Sussie Johansen og Morten Petersen kun forholde sig til de cirka 20 procent af eleverne, der af lærerne bliver vurderet ikke-uddannelsesparate. De resterende 80 procent får ikke tilbudt personlige samtaler med UU-vejlederen om deres valg af ungdomsuddannelse. De forventes, at klare det selv og gennem kollektiv vejledning.

”Mange vejledere synes det er fint, at vi skal fokusere der, hvor behovet er størst, man har bare glemt den store mellemgruppe”, siger Sussie Johansen og fortsætter: ”Vi synes, alle skal udfordres i deres valg af ungdomsuddannelse, så selvom vi i princippet kun må tale med dem, der er ikke-parate, har vi valgt at lave kollektive oplæg for alle eleverne, så alle bliver udfordret”.

Ifølge lovgivningen skal vejlederne foretage kollektiv vejledning for de elever, der vurderes uddannelsesparate, men med erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 blev reglerne ændret, sådan at vejlederne fremover skal fokusere endnu mere på de elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate.

Men ifølge Sussie Johansen og Morten Petersen er skolerne slet ikke gode nok til at løfte opgaven med at vejlede de 80 procent tilstrækkeligt.

”Nogle skoler tager det ikke alvorligt og de har slet ikke forholdt sig til, hvordan man laver den her proces. Men det er selvfølgelig fordi, der er mange opgaver, der presser sig på”, lyder det fra Morten Petersen, som fortsætter: ”Det kan være meget stigmatiserende for en udsat og usikker 14-årig at få at vide, at du ikke er uddannelsesparat. Vi i UU arbejder meget med, hvordan man kan gøre det på en ordentlig måde”. 

Et af de forslag, der ifølge vejlederne bliver diskuteret i kommunerne, er at flytte mere af uddannelsesvejledningen ud på den enkelte folkeskole, sådan at det ikke nødvendigvis er en uddannet vejleder fra UU-Centret, der står for al vejledningen, men i stedet eksempelvis en lærer. I København har kommunen uddannet enkelte lærere på skolerne til uddannelsesambassadører, der skal understøtte vejledningen på den enkelte skole.

Netop den model har forstadskommunen Ballerup indført. Her får otte ud at ti elever, dvs. dem, der bliver erklæret uddannelsesparate, kun vejledning af deres lærere. Men den model mener Sussie Johansen ikke kan bruges til noget:

”Lærerne er super gode til dansk og matematik, men de ved ikke, hvad der skal til for at gennemføre en tømreruddannelse, og de kender ikke nødvendigvis de mange andre ungdomsuddannelser end gymnasiet. Eleverne bliver ikke udfordret, og det bliver en enorm forsimpling. Samtidig har lærerne rigeligt travlt med at forberede sig, og nu skal de også finde tid til at vejlede. Det synes jeg ikke er rimeligt”, siger hun.

Ifølge Sussie Johansen er et af problemerne, ved at overlade vejledningen af de 80 procent af eleverne til lærerne netop at ungdomsuddannelsesområdet efterhånden er blevet enormt komplekst.

”De nye karakterkrav har ikke hjulpet på nogens overblik over noget som helst. Det er et kludetæppe og virkelig kompliceret. Det er svært at forstå for både den unge og alle andre. Det er blevet alt for uoverskueligt”, siger hun og henviser blandt andet til, at man som elev skal have fem i gennemsnit for at komme ind på en gymnasial uddannelse, fire i snit til HF, to i dansk og matematik for at komme på erhvervsskole og at man som elev får særlige rettigheder, hvis man har bestået folkeskolen med to ellertre i gennemsnit.

”Der er også en fin sondring i, at vi ikke er lærere. Jeg skal ikke give en karakter i næste uge. Hvis læreren selv skal vejlede, så har læreren også et etiske dilemma, fordi det er dem, der skal give de karakterer, som er afgørende for, hvilke muligheder den unge har. Der er vi en neutral samarbejdspartner, der kommer udefra”, siger Sussie Johansen.

Om UU København står overfor besparelser, og hvad det i så fald vil medføre, vides ikke. Men ifølge Sussie Johansen er der ingen grund til at pakke konsekvenserne af det ind:

”Da vi blev besparet i 2014 hed det, at vi skulle ’automatiseres’. Så hvis man er rigtig grov kan man spørge, hvad vi egentlig skal med mennesker i uddannelsesvejledningen, når vi har et karaktersystem?”, spørger hun. 

Trods gentagene henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

JeaGoatte | 08. marts 2019 KL. 11:33

Amoxicillin Indications <a href=realviaonline.com>generic 5mg cialis best price</a> Levitra 10 Vidal Cialis 5 Mg Best Price

Sisse Carelse | 05. februar 2019 KL. 19:37

Jeg håber på ingen måde, at det kan komme på tale, at der spares på vejlederne. Vi står med en ny kæmpe opgave foran os "den Forberedende ungdomsuddannelse" blandt mange andre. Men FGU kræver i den grad en tværfaglig indsats hvor flere instanser skole, forskellige typer forvaltninger, kontaktpersoner vejledere m.fl skal tilrettelægge sårbare unges veje gennem uddannelsessystemet. Derfor vil det for nuværende være hul i hovedet at begynde at spare på dem der i den grad skal være rygrad og udgøre et stort koordinerende led i indsatsen Kom så Københavns kommune - det er en ommer!

Thomas Roy | 03. februar 2019 KL. 16:46

UU er uundværlige! Vi har i udskolingerne simpelthen ikke tid til at lave vejledning! Vi har ikke en gang tid til vores andre opgaver! Den eneste vej frem er at styrke UU-vejledningen - og ikke lade vejledere have 5-8 skoler at vejlede på - apropos relationer!

Lars Sørensen | 03. februar 2019 KL. 11:48

UU vejlederne i København gør en stor og uvurdering indsats for vejledningen af kommunens unge.

Det er ikke kun opgaven med at vejlede de ‘ikke uddannelsesparate’ der er vigtig, også opgave med at kvalificere alle unges valg, så flere bliver klar over at en erhvervsfaglig grunduddannelse kan være det rigtige.

Hvis dele af den komplekse vejledningsopgave, der ligger langt fra folkeskolelærerens kerneopgave, tænkes placeret her, er der tale om et tankeløst og samfundsmæssigt dyrt selvmål.