Ud med tabu, ind med åbenhed

I hvor mange år har vi dog ikke snakket om psykiske arbejdsmiljøproblemer på skolerne og de konsekvenser, der følger for den enkelte lærer og for skolen som helhed? Er problemerne løst, eller sker der ingenting? Der kommer næppe en endelig løsning én gang for alle, for alting forandrer sig som bekendt – der kommer nye medarbejdere, der opstår nye problemer og måske kan man opfinde nye sofistikerede løsninger. Men her er fem korte film, der dykker ned i nutidens problemer og viser veje ud af dem og veje frem.

Velformuleret lærer reflekterer over forløbet

Som en opfølgning på Balance-projektet, der var i gang på otte københavnske skoler for et par år siden, er der lavet fem korte film, der kan inspirere alle på en skole til at komme i gang med at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø og gøre noget ved det. For det skal løbende plejes, og der skal være aftaler, procedurer og en ansvarsfuld indstilling til, hvordan det skal gøres, og hvem der gør hvad. 

De fem film, der hver varer fra 6 til 10 minutter, folder hele opgaven og dens indhold ud på forbilledlig vis, og filmene vil kunne åbne og inspirere enhver, der kender det mangesidede pres, som lærere oplever i deres arbejdsliv. En lærer, Jeppe fra Christianshavns Skole, er en slags hovedperson, der fortæller, hvordan stressen kom snigende uden, at han opdagede det i tide, selv om opgaverne længe havde vokset ham over hovedet. Han fortæller nøgternt og næsten medrivende om sine personlige oplevelser i den forbindelse og om det forløb, der fulgte i samtaler med en arbejdsmiljøkonsulent.

Uddybende spørgsmål i stedet for ’gode råd’

En stor del af stress-erkendelsen ligger i at skabe en åbenhed omkring den. Det lykkes for Jeppe sammen med en indsigtsfuld arbejdsmiljøkonsulent, der ikke har tilknytning til skolen og derfor er neutral. Hun stiller ham hele tiden uddybende spørgsmål og lytter intensivt, så Jeppe til sidst selv når frem til erkendelserne og løsningerne. Gennem sine svar til hende får han tid og mulighed for at bearbejde det hele i løbet af samtalerne. Det er oplevelsen af at kunne tale frit, blive taget alvorligt, blive hørt og få lejlighed til at forklare sig, der skaber rummet for forståelse og vejen til at komme på fode igen.

LÆS OGSÅ: Balance-projektet gav mig overskuddet tilbage

Arbejdsmiljøkonsulenten kan som ekstern person skabe en tryghed og fortrolighed i de personlige samtaler, og det kan være forudsætning for, at nogle mennesker åbner sig. Men det har også haft stor gavnlig effekt, når kriseramte lærere åbent har fortalt alle kolleger om deres situation fx ved et medarbejdermøde, netop fordi de har stået frem og taget bladet fra munden. Altså, ud med tabu, ind med åbenhed.

Målet er naturligvis helt at undgå, at kolleger mister fodfæstet under arbejdsbyrden, og derfor skal der skabes en kollektiv åbenhed i hverdagen, hvor det er legalt at tale om stress, arbejdspres og behov for hjælp – en bestræbelse som souschefen på Christianshavns Skole beskriver udmærket.

Åbenheden skal formaliseres i skolens struktur

Filmene omtaler, hvordan trioen og ledelsen kan bidrage til at skabe et positivt arbejdsmiljø, og de giver konkrete anbefalinger til, hvordan det kan organiseres og praktiseres. En tanke er, at der altid er mindst én person på en arbejdsplads, der har færten af, hvis en kollega ikke har det godt, og så er rådet, at det skal man ikke gå og kigge på ret længe – man skal tage initiativet, åbne snakken, afsætte tiden og lytte. Konkret foreslås det, at trioen fordeler sig som kontaktpersoner til hver sin afdeling for at have en stabil varm trivselslinje til medarbejderne.

LÆS OGSÅ: Trioen fletter balance-projekt med aktiv arbejdsmiljøindsats

Trioen opfordres til at tage et kritisk syn på, om alle ansatte på skolen lever op til de vedtagne værdier og den ønskede kultur på stedet – på samme måde som man vil gøre det sammen med elever i forhold til deres klasseregler. Lever både ledelse og medarbejdere op til de bedste hensigter i skolens værdier? Til åbenheden? Som konsulenten siger: ’Man bliver ikke mere åben i en lukket kultur.’

Når en medarbejder har været nede med flaget og har arbejdet sig op igen, er alting ikke bare på plads og i orden. Der følger en efterbearbejdning, hvor læreren skal genindtage sin rolle som professionel underviser. Det kræver opmærksomhed og anerkendelse fra andre, fordi der stadig kan sidde sår og nederlagsfølelse. Der skal også være åbenhed i forhold til kollegerne om de træk, der er taget for at lette arbejdspresset. Hvilke opgaver er fx droppet eller fordelt til andre, og hvad har man i øvrigt aftalt for den ramte lærer. Som i så mange andre sammenhænge har aftalerne først mellemmenneskelig legitimitet, når alle kender dem.

En pligt for hver enkelt skole

Der er meget brugbare forslag til, hvordan skolen som organisation kan strukturere arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, så den forebygger, at medarbejdere kommer galt af sted. De politisk vedtagne arbejdsbetingelser kan den enkelte skole ikke gøre så meget ved, hvor gerne den end ville, men skolens ansvarsfulde håndtering af dem er en skal-opgave, der desværre stadig forsømmes nogle steder.

Balance-projektet kørte i 2013-15 på de otte københavnske skoler og blev rundet af med en 100 sider lang rapport, der måtte konstatere, at der efter afviklingen af projektet ikke kunne spores en statistisk signifikant forbedring af lærernes psykiske velbefindende – bortset fra på Christianshavns Skole.

LÆS OGSÅ: Stressprojekt afsluttes: Gav ikke entydige resultater

Nu ved vi jo fra andre sammenhænge, at alt ikke nødvendigvis skal kunne måles og vejes for at have værdi. Når projektet munder ud i fem så brugbare og fine film, så har det værdi for den fremtidige pleje af det psykiske arbejdsmiljø på forhåbentlig mange skoler.

Du kan se de fem film her:

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/projekter/fastholdelse-af-arbejdsevne-og-arbejdstilknytning-blandt-folkeskolelaerere/film

Filmene er produceret af journalist Anne-Mette Holm for Videnscenter for Arbejdsmiljø.