Åbenhed, sparring, kollegial supervision og fælles sprog er Hanssted Skoles projekt, som de nu fletter sammen med balanceprojektet. Målet er at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø og undgå mistrivsel og sygdom – se også KK 1 side 8.

Tekst og foto: Peter Garde

– Jeg tror, vi har lavet et lille columbusæg ved at sige, at balanceprojektet ikke er et arbejdsmiljøprojekt, der kommer oveni, men det er et projekt, vi taler ind i det, vi gør i forvejen, siger skoleleder Kåre Landgren på Hanssted Skole og fortsætter:

– At sætte noget i gang, der skal gøre, at man kan være åben over for hinanden, også når det går lidt skævt, det er ikke bare nemt. Derfor er det en gevinst, at vi kan kombinere balanceprojektet med noget af det, som vi i forvejen gerne vil.

– Vi har italesat balanceprojektet samtidig med, at vi vil prøve at dyrke lidt kollegial supervision, feedback, observation af undervisningen og sparring med hinanden til fælles bedste, fortæller Kåre og tilføjer, at alle har jo travlt nok i forvejen med alle mulige ting.

– Nu sætter vi det lidt mere i system at gå ud og observere hos hinanden, end vi måske ellers ville have gjort. Vi har fx sat fem grupper i gang med at observere hos hinanden og komme med noget feedback.

– Det vil vi gerne videreudvikle til en fremtidig kollegial sparrings-, supervisions- og feedback-kultur her på skolen.

– Alle kan se ideen i, at vi går ind i balanceprojektet samtidig med, at det indeholder noget, vi er i gang med.

Gensidig sparring sat i system

Efter et seminar med Arbejdsmiljø København fandt tolv kolleger sammen i seks sparringsgrupper, der får vikardækket at gå ind hos hinanden og observere efter et skema, som skoleleder og TR har lavet. Parrene skal sparre tre gange i løbet af fire uger og melde tilbage med, hvad de har haft ud af det.

Man kunne frit vælge den sparringsmakker, man ønskede, og flere valgte at sparre med en kollega fra deres team.

– Vores holdning var, at det er ok at blive observeret og få tilbagemelding af én, man føler sig tryg med, siger tillidsrepræsentant TinaElse Aabo.

Emnet for sparringen er frit, og den enkelte lærer kan spørge, om en kollega vil sparre om noget pædagogisk i en klasse eller et fagligt spørgsmål.

– Nogle vil måske gerne ind og lære hos hinanden, andre ønsker en decideret feedback – ’hvad kunne vi have gjort anderledes i de situationer’? nævner Kåre som eksempel.

Hvordan fletter sparringsgrupperne og balanceprojektet sammen?

– Når vi har fået de første sparringsskemaer tilbage fra kollegerne, så mødes vi med balanceprojketet og ser, hvad det er for tegn, der viser sig med henblik på vores overordnede fremtidige mål: tydelighed, hjælpe hinanden og tale samme sprog.

– Det hjælper balancefolkene, der er psykologer og konsulenter, os med at afklare. Vi får indkredset, hvad vores kolleger har særligt behov for her på skolen, og hvad vi eventuelt skal arbejde videre med.

Ved i noget om det allerede?

– Den almindelige travle hverdag åbner ikke store muligheder for, at man går ind og kigger hos hinanden, vi knokler jo rundt alle sammen. Men det falder fint i tråd med, hvad vi gerne vil, fastslår skolelederen og tilføjer:

– Ledelsen har været på kursus i ’observation som kvalitetsudvikling’, og vi har taget nogle få spæde skridt til at sætte noget i gang. Vi har også nogle lærere på et kursus, som kommunen tilbyder, hvor de får nogle eksterne sparringspartnere.

TinaElse Aabo understreger det positive i at arbejdet foregår i flere sammenhænge:

– De fleste lærere er i nogle balanceproblemer hele tiden, fordi de skal fungere med nogle krav og under nogle vilkår, som vi ikke kan gøre noget ved. De fleste lærere står over for at have en kollega eller eller selv være i ubalance og have svært ved at håndtere det og heller ikke have tiden til at gå ind i det.

– Ofte er det TR eller AMR, der snakker med en kollega eller ledelsen. Det er jo et skridt frem mod det, vi gerne vil med kulturen på Hanssted Skole. Vi forholder os til ubalance og tør interagere med den, og det prøver vi at sætte i system, og TR-suppleant Jakob Rosenkilde tilføjer:

– Hvis man laver et system eller en ramme, så er der mulighed for, at kulturen kan ændre sig gradvist, og det skal ske stille og roligt i en så tryg ramme som muligt.

Vikartimer til observation

Er jeres fælles ramme pædagogisk råds møder, teammøder eller hvilke fora?

– Nu i januar går sparringsparrene i gang med deres arbejde, og derefter tager vi det på pædagogisk råds møde og breder det ud den vej. Så vil jeg tro, at vi på en pædagogisk eftermiddag i februar spreder det lidt mere ud. Hele viften er ikke slået ud endnu, men vi er i gang, siger TinaElse Aabo.

Kåre Landgren nævner, at ledelsen fra skoleårets start har lagt op til, at hvis lærerne vil ind og kigge hos hinanden, så har alle ret til at bede om en vikar i et antal timer.

Alle?

– Ja, alle. Det har indtil nu få gjort brug af, men det kommer nok.  Jo flere frontløbere vi får i gang, jo flere andre vil prøve.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.