En ny og en erfaren tillidsrepræsentant fortæller, hvordan de oplever deres TR-job. Begge samarbejder med meget positive skoleledelser, og det er en stor gevinst. Lockouten var et slag for mange kolleger, men der sker små fremskridt. Holdningen udefra skal ændres radikalt, for vi arbejder ikke med makrel på dåse.

I de seneste to år efter lockouten og lov 409 er udskiftningen af tillidsrepræsentanter på skolerne gået temmelig stærkt. På Gasværksvejens Skole havde udskiftningen dønninger tilbage til konflikten, og Dorte Meyer blev sidste år tillidsrepræsentant efter kampvalg og er nu i gang med TR-uddannelsen. På Amager Fælled Skole blev Morten From tillidsmand for to år siden efter fire år som suppleant og fuldført TR-uddannelse. Det skete på den nemme måde, som han siger, for tillidsmanden flyttede til andet arbejde, og så rykkede han bare ind.

Den store udskiftning i tillidsmandskredsen kunne antyde, at TR-hvervet er en for stor belastning oven i alle de andre opgaver, der er kommet rullende, så hvordan befinder den næsten nyvalgte Dorte og den erfarne Morten sig som kollegernes repræsentant?

Vores ledere vil os det godt

”Jeg synes, TR-arbejdet er fantastisk spændende, og jeg føler mig meget privilegeret, for jeg har en ledelse, der vil tillidsrepræsentanten rigtig meget”, fastslår Morten. ”Det hører man sjældent i disse tider, men så heldig er jeg. Min leder kalder mig ofte ind for at orientere mig eller for lige at spørge, hvordan jeg synes, vi skal gøre det ene eller andet.”

”På Amager Fælled Skole har vi trio-møde en gang om ugen, og her snakker arbejdsmiljørepræsentanten (AMR), skolelederen og jeg det hele igennem. Vi har en fantastisk god dialog, og så har jeg nogle gode kolleger, der bakker op, og det er jo alfa og omega. De åbner munden og kommer med gode input”, fortæller Morten, der kunne tælle 30 deltagere ved det seneste KLF-møde.

Dorte fortæller, at meget af det første år er gået med at finde frem til en KLF-klubform, hvor medlemmerne orker at komme trods det store arbejdspres. ”Det grundlag jeg stillede op på var, at en TR ikke er noget uden medlemmerne, og det tager jeg meget alvorligt. Klubarbejdet er i mine øjne fundamentet i TR arbejdet. Derudover var det især i starten meget svært, at der ingen regler eller paragraffer var at henvise til eller sætte krav ud fra.”

En stor del af Dortes første tid som TR gik også med personsager. Kolleger henvendte sig blandt andet med problemer, der havde med den nye arbejdstid at gøre. Det drejede sig fx om forældre, der ikke kunne nå at hente børn i institution og i det hele taget få hverdagen til at hænge sammen. Dorte var ind imellem med som bisidder til samtaler med ledelsen, og her havde hun navnlig en støttende funktion, for som hun siger, så havde hun jo ikke decideret noget at skulle have sagt.

”Men jeg kunne løbende følge op og spørge ind til problemerne, og så har jeg heldigvis også en ledelse, der vil os det godt. Det gør unægtelig arbejdet langt nemmere. Jeg har jo hørt på kurser, hvor svært nogle tillidsrepræsentanter har det med at samarbejde med deres ledelse – det lyder somme tider som en slagmark.”

LÆS OGSÅ: TR i en ny tid

”Men heldigvis – min ledelse kalder mig også ind, når der er noget, og vi har også jævnligt trio-møder”, fortæller Dorte, der som ny TR sidste år lige skulle vænne sig til at håndtere de mange oplysninger, hun nu modtog, og finde sig til rette i rollen:

”Når man kommer så meget med i beslutningerne gennem trioen og MED-systemet, skal man lige holde hovedet koldt og huske, at jeg er her for medlemmerne. Man kan nemt falde i den grøft, hvor man pludselig sidder og bliver med-leder, og det er langt fra det, jeg vil med at være TR”, siger Dorte.

Den personlige kontakt med kolleger

Dorte oplever den personlige kontakt med kollegerne som en meget positiv del af TR-arbejdet. Men hun efterlyser et tillidsmands- og AMR-lokale på skolen, for det er et problem, at man må stå og snakke på gange og trapper.

”Det er vigtigt, at vi har ro til de samtaler, vi skal føre. Vi havde fx en svær tid før sommerferien, for vi skulle stige ret meget i undervisningstimer, og det skabte en del ravage. Den slags lægger et stort pres på kollegerne, der skal til at skære i den i forvejen knappe forberedelsestid. Og så er der samtaler om sygefravær”, siger Dorte, og Morten fremhæver netop sygefraværssamtaler som et eksempel på, hvor vigtig samtalen mellem kollega og tillidsrepræsentant kan være.

”Det er jo interessant, at det, jeg hører, når jeg er med til en sygefraværssamtale, ofte er noget helt andet end det, kollegaen, der er til samtale, hører. Jeg hører ofte ledelsen sige, at vi vil dig rigtig gerne, hvad kan vi gøre for at få din skoledag til at fungere? Men bagefter siger kollegaen, at det gik ikke godt, for nu er de, ledelsen, efter mig.” 

Morten har oplevet kolleger, der har hængt i laser og været helt nede i kælderen, og når man har det sådan, er det meget svært at høre og fastholde, hvad der bliver sagt til én.

”Bagefter snakker jeg så det hele igennem med kollegaen. Jeg kan blive helt høj af sådan en samtale, hvor der falder ro over situationen, brikkerne falder på plads, og kollegaen hører budskabet – at de vil dig rigtig gerne.” 

Dorte og Morten er enige om, at deres ledere også er ofre for det enorme pres, der i disse år bliver lagt på offentligt ansatte. Systemet presser nedad, og skolelederne har fået diktat om oppefra, at sygefraværet skal ned. Før konflikten fik de at vide, at nu skulle de bestemme det hele, men også de blev snydt, de bestemmer ikke ret meget. De sidder som lus mellem to negle.

Ikke de store dilemmaer 

Også en tillidsrepræsentant kan føle sig klemt – fx mellem ledelse og kolleger eller mellem stridende kolleger. Det gode forhold til ledelserne på Gassen og Amager Fælled bevirker, at samarbejdet ikke presser tillidsrepræsentanten ud i den slags ubehagelige situationer. Dorte har en enkelt gang måttet afstå fra at være bisidder for to uenige kolleger. Her anbefalede hun dem at henvende sig til konsulenterne i KLF, men det gjorde de nu ikke.

Både Dorte og Morten har oplevet kolleger, der har klaget over deres skemaer, fordi de mente, at de ikke var til at leve med. Hos Dorte var klagen berettiget, men kollegaen havde allerede fundet et andet job, og det var jo på sin vis ærgerligt. Og når Morten er i en tilsvarende situation, sætter han sig ned og analyserer skemaet.

”Jeg har måttet sige til folk, at vi snakker om problemerne ud fra de arbejdsforhold, vi har. Hvis én klager over, at han er træt kl. 14, så må jeg bare sige, at det er jeg også. Det her er en arbejdsplads, og det er nødvendigt, at vi kender de regler, der gælder, for det er vores betingelser”, siger Morten, der på det seneste KLF-møde på skolen gennemgik hele strukturen i lov 409, forståelsespapiret mellem BUF og KLF og desuden skolens egne tilføjelser til forståelsespapiret.

”Jeg føler faktisk ikke, at jeg kommer i klemme, fordi vi har som sagt et godt samarbejde indbyrdes og med ledelsen. Som TR har jeg selvfølgelig sat mig ind i reglerne, og jeg opfordrer også mine kolleger til at gøre det”, siger Morten.

Han har i øvrigt indrettet sig lidt alternativt sammen med sin AMR. De overlapper hinandens områder og har et tæt samarbejde hele vejen. 

”Vi mødes en gang om ugen. Jeg ved, at der er folk, der har brugt ham som bisidder. De kender måske ham bedre eller svinger godt med ham. Han er en meget reflekterende person, mens jeg er mere den, der går direkte i gang med at lave en handlingsplan. Fint nok, vi er forskellige, og det er kollegerne også.”

Fra konflikt til kommende udfordringer

I løbet af de to år, der er gået siden konflikten, er der sket nogle forbedringer i form af OK 15 og diverse forståelsespapirer. Men som Dorte siger, så er den helt store og nødvendige opgave at få skåret ned på undervisningstimerne, så der bliver mere tid og ro til forberedelse og andre opgaver.

”Som det er nu har vi kun fix-tid, når vi underviser eller har møder på skolen, ellers har vi flex. Så hvis man først har noget kl. 12, så kan man flytte sin arbejdstid. Vi skal minimum være på skolen i 35 timer, og i gennemsnit 40/41 timer pr. uge” fortæller Dorte, der på KLF’s generalforsamling netop fik vedtaget et forslag om, at foreningen skal arbejde for, at lærerne får 5 timer ugentligt til forberedelse hjemme.

”Nogle lærere kan forberede sig overalt, andre kan ikke. Den forskellighed er vi nødt til at tage hensyn til. Jeg vil sige, at den proces har været tillidsmandsarbejde, når det er bedst. Forslaget kommer fra et klubmøde, og vi endte med at få det vedtaget i foreningen,” konstaterer Dorte.

Morten husker, hvor hårdt konflikten tog på mange kolleger, men den gav også et sammenhold. ”Det største problem har været ændringen af lærernes hele identitet. Tidligere var man født lærer. Det var en livsstil, og vi tænkte ikke i tid.”

Efter at alt har været låst og helt rigidt efter konflikten, er der nu blandt andet gennem OK 15 og forståelsespapiret kommet lidt flexibilitet ind.

”Vi har brug for en arbejdstid, der kan fungere, så når vi er på, er vi på, men på en måde så vi ikke skal hænge og dingle i reglerne hele tiden. Kollegerne brænder for at være lærere, og jeg håber, der kommer nogle forhold igen, hvor vi kan få lov at brænde på de tidspunkter, hvor vi har ilden”, siger Morten og hæver stemmen:

”Men der skal en anden holdning til udefra, hvor der bliver ryddet ud i nationale test, målstyret undervisningsplanlægning og new public management, for vi er i skolens verden. Vi arbejder ikke med makrel på dåse. Man kan ikke måle os på, hvor mange dåser vi får pakket. Vi er faglige, men vi er også pædagogiske.”

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.