Tillidsdagsordenen i København

København afholdt 8. april Tillidskonference 2.0 for borgmestre, tillidsrepræsentanter og ledere i kommunen.

Synspunkt | Af: Lars Sørensen 23. april 2014

I modsætning til tillidsdagsordenen på landsplan, som mest handler om at spare milliarder på offentlig velfærd, beskrives den københavnske tillidsdagsorden af politikerne som en kulturrevolution, der reelt set har til formål at fjerne meningsløse kontrolsystemer, og i stedet give medarbejderne et handlerum for faglig udfoldelse.

I kommunens hjemmepleje er de ansatte gået fra at levere 70 enkeltydelser til at have tre besøgsblokke, hvor længden af disse afhænger af borgerens behov. Nina Thomsen, borgmester for Sundheds- og omsorgsforvaltningen skriver i fælles kronik med FOA’s formand Dennis Christensen: ”Tillidsreformen i København åbner for en demokratisering, hvor de ansattes indflydelse på eget arbejde og arbejdsindhold er i højsæde, og hvor troen og tilliden til de ansattes faglighed er det bærende element”.

Kan tillidsreformen bruges til noget på skoleområdet. Ja, den forpligter til dialog og involvering af medarbejderne og anerkender retten til at være uenig og retten og pligten til at ytre sig.

I MED aftalen for Børne- og Ungdomsforvaltningen – hvor formålet med aftalen har været at forbedre samarbejdet og arbejdsmiljøet – er tillidsdagsordenen også et centralt omdrejningspunkt i arbejdet for at få skabt demokrati og få indflydelse på alle niveauer i forvaltningen.

Nu vokser træerne ikke ind i himlen, og som en tillidsvalgt på tillidskonferencen bemærkede, så oplever mange ansatte ikke tillid og medindflydelse og medansvar i praksis i dagligdagen. Derudover er det heller ikke uvæsentligt, at der i arbejdet er et råderum, der muliggør reelt handlerum for faglig indflydelse.  

 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.