Tilbageblik 2019: Et travlt år i KLF

Det har været endnu et indholdsspækket år i Københavns Lærerforening. 2019 bød på en ny lokalaftale, der blev forhandlet på plads efter lange tovtrækkerier, kampen for en læreroverenskomst på Sputnik-skolerne blev intensiveret, Budget 2020 afværgede en katastrofe på specialområdet og hovedstyrelsesvalget endte langt fra, som KLF havde håbet. Formand Lars Sørensen har talt med KLFnet.dk om året, der snart er gået.

Nyhed | Af: Jan Klint Poulsen 29. december 2019
Formand for KLF, Lars Sørensen, har sat sig til rette i et sæt biografstole hos redaktøren til en samtale om året, der er gået. Foto: Jan Klint Poulsen.
Formand for KLF, Lars Sørensen, har sat sig til rette i et sæt biografstole hos redaktøren til en samtale om året, der er gået. Foto: Jan Klint Poulsen.

De sidste dage i december er ved at nærme sig. KLF-formand Lars Sørensen har sat sig godt til rette i en vintagebiografstol, der står over for redaktørens skrivebord i foreningens hus på Frydendalsvej. Det er nogle travle måneder, der ligger bag formanden for Københavns Lærerforening, og nu er det tid til at gøre status over året. 

I et år, hvor den ene store arbejdsopgave følger den næste, kan de tidlige måneder af 2019 synes langt væk. Men det er altså her, vi starter:

Et af de helt store emner, vi skal tale om, er lokalaftalen. Det blev et meget langt tilløb, før der endeligt blev lavet en aftale. Hvorfor skulle det tage så lang tid?

”Du har helt ret i, at det tog sin tid. Det var ikke nemt. Til gengæld var forvaltningen indstillet på at komme helt til bunds i problemerne ude på skolerne. Vi fandt også fælles løsninger på mange af problemerne og kom meget langt omkring. Det som i mine øjne var udslagsgivende for processen, var de forskellige skolebesøg, vi foretog sammen. Her var det tydeligt, at det især var forberedelsestiden, der var presset af alle de mange opgaver, som lærerne skal forholde sig til.” 

Lars Sørensen har især én lærer i tankerne, når han tænker tilbage på de fem skolebesøg, som han deltog i sammen med Tobias Stax, direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, og Jeanne Jacobsen, formand for Skolelederforeningen i København.

”Vi mødte en lærer, der fortalte, at han ikke havde nået at forberede sig i fem uger, fordi der hele tiden kom andre opgaver i vejen. Der var møder med folk fra Socialforvaltningen, med kolleger i teamet, akutte samtaler med forældre, forskellige skrivelser, som pludselig skulle udarbejdes osv. Det gjorde et stort indtryk, for det er jo uholdbart. Derfor tror jeg også, at skolebesøgene var et rigtig godt udgangspunkt for at sige, vi har brug for nogle andre rammer, end dem vi har nu.” 

Det langstrakte forløb, der reelt startede i slutningen af 2018, fortsatte hen over vinteren og foråret 2019, før parterne satte sig til forhandlingsbordet. Det blev som bekendt ikke en nem omgang. Selvom skolebesøgene havde givet et fælles billede af virkeligheden ude på nogle skoler, så var der bestemt ikke enighed om løsningerne hele vejen igennem forhandlingsforløbet. KLF ønskede et skønnet tidforbrug på opgaverne, for på den måde at kunne sikre, at der også var tid til forberedelsen. Men her blev foreningen mødt af modstand:

”Det kunne vi ikke få. Vi var omkring det flere gange. Vi ville indhegne forberedelsestiden ved at få tid på de øvrige opgaver. Alligevel endte vi med en meget mere perspektivrig løsning, da forvaltningen foreslog en forberedelsesfaktor på 0,5 på den individuelle og fælles forberedelse af undervisningen. Så det endte alligevel fornuftigt, synes jeg.” 

LÆS OGSÅ: Podcast: Ny lokalaftale i København

Det skulle nå at blive årstid for korte bukser og strømpefri sandaler, før lokalaftalen mellem KLF, Børne- og Ungdomsforvaltningen og skolelederne i København blev endelig underskrevet. Kort før skolernes sommerferie lå aftalen klar til implementering fra august 2019. 

Hvordan går det så med lokalaftalen ude på skolerne?

”Vi skal evaluere aftalen i starten af det nye år – både centralt mellem parterne og lokalt mellem lærerne, tillidsrepræsentanterne og skolelederne. Det bliver rigtig vigtigt, at man ude på skolerne får set på, om der er ting, der har brug for at blive rettet til i forhold til den måde, man håndterer aftalen lokalt.” 

Hvad siger lærerne, I møder rundt omkring, til aftalen? 

”Jeg synes, det har været positive tilbagemeldinger. Flere har sagt, at det var mere, end man havde forventet, og at det har haft en betydning for deres forberedelse af undervisningen.” 

Er der slet ikke kritiske røster?

”Der er fortsat nogle ting, der skal arbejdes med i det kommende år. Vi hører også, at man oplever, at forberedelsestiden forsvinder på grund af opgaver, der opstår akut. At der er dage, hvor der ikke er tid til at løse opgaver, som pludseligt trænger sig på. Det skal vi se på.”

Lars Sørensen peger på, at aftalen også indeholder en tydelig forventning om en prioritering af opgaverne ude på skolerne, og at det er vigtigt for at kunne fungere i arbejdet, at der også er indlagt pauser:

”Der skal være tid til pauser. Altså ikke tid, der går til tilsyn med elever og møder med kolleger. Man skal have mulighed for at restituere – sidde og drikke en kop kaffe og snakke med kolleger om andre ting i en fornuftigt anlagt pause.”

LÆS OGSÅ: Lærerne i København får ny forbedret lokalaftale

Som en del af evalueringen af lokalaftalen vil KLF sammen med Skolelederforeningen i København og forvaltningen tage på en række nye skolebesøg for at høre om erfaringerne med lokalaftalen ude på skolerne.

Excel skal hjælpe lærerne med tiden

For at lærerne nemmere kan holde styr på opgaver og tiden til forberedelse, har konsulenterne fra KLF’s sekretariat udarbejdet et excel-skema, der kan anvendes til tidsregistrering. Det har ifølge Lars Sørensen været en stor hjælp for mange lærere:

”Jeg har talt med flere lærere, der har brugt skemaet til at tage en samtale med deres leder om omfanget af deres opgaver. De har efterfølgende fået fjernet opgaver, fordi det blev tydeliggjort, at der ikke var en tilstrækkelig prioritering af forberedelsestiden.”

KLF’s konsulenter har i løbet af efteråret og vinteren besøgt en stor del af de københavnske folkeskoler og introduceret excel-skemaet for lærerne, så de ved, hvordan de anvender det. Tillidsrepræsentanterne har også fået præsenteret skemaet i sensommeren.

I midten af december kom Lærerkommissionen med sine analyser og anbefalinger, der kan danne grundlaget for en ny overenskomst for lærerne i 2021. Er der indhold i rapporten, som KLF vil tage med til drøftelserne med forvaltningen i det nye år? 

”Jeg synes, at den analyse, som Lærerkommissionen kommer med, er meget præcis i forhold til de problemer, som vi ser rundt omkring også med de ting, vi har diskuteret med forvaltningen tidligere i vores fælles analyse. Så på den måde er der ikke noget nyt, men der er problemstillinger, som kommissionen peger på, som jeg synes er vigtige at tage med. Blandt andet at rigtig meget er styret fra kommunen, og at det giver problemer lokalt ude på skolerne i forhold til at få lavet en fornuftig skoleudvikling.” 

Til kamp mod social dumping på undervisningsområdet

Året har også budt på faglig kamp mod det private dagbehandlingstilbud Sputnik-skolerne, som KLF i flere år har forsøgt at tegne overenskomst med. Sputnik har i stedet indgået en overenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund, SL, men det er helt forkert, mener Lars Sørensen. SL kan ikke tegne overenskomst på undervisningsområdet. Derfor er der nu en faglig konflikt, der tidligere på året betød, at Danmarks Lærerforening, DLF, indførte en stillingsblokade mod Sputnik-skolerne og en række andre mindre behandlingstilbud. Blokaden medfører, at medlemmer af DLF ikke må søge arbejde på Sputnik-skolerne.

Lars Sørensen fastholder det politiske pres på Sputnik-skolerne for at få dem til at indgå en læreroverenskomst. Foto: Jan Klint Poulsen.
Lars Sørensen fastholder det politiske pres på Sputnik-skolerne for at få dem til at indgå en læreroverenskomst. Foto: Jan Klint Poulsen.

Samtidigt stod KLF’s bestyrelse og en håndfuld tillidsrepræsentanter sammen med folk fra Uddannelsesforbundet og DLF ved Sputnik-skolerne i foråret for at tale med lærerne på skolerne og informere dem om, hvorfor der skal indgås en læreroverenskomst.

Der er jo en overenskomst på skolerne nu, så hvorfor er denne kamp nødvendig?

”Det er den, fordi det er vores medlemmer, der bliver klemt her. De har ringere vilkår for arbejdet end deres kolleger med en læreroverenskomst. De har lavere løn og et lavere pensionsniveau. Men det er også børnene på skolerne, der bliver taberne her. Hvis børnene kun får et undervisningstilbud i forhold til serviceloven og ikke folkeskoleloven, som børnene har krav på, så modtager de et ringere tilbud. Det er svært at se, at Københavns Kommune kan acceptere det.”

I har kaldt det for social dumping, mener I det? 

”Jeg fastholder, at det er social dumping. Der er tale om et tilbud, som kommunen køber billigere end et tilsvarende kommunalt tilbud. Lærerne på Sputnik-skolerne får en løn, der er væsentligt mindre end en lærer med en læreroverenskomst. Det er jo fordi Sputnik-skolerne ikke ønsker at indgå en overenskomst for undervisningspersonalet – for en læreroverenskomst er dyrere end en SL-overenskomst. Dermed kan de holde deres tilbud billigere end andre tilbud med den rigtige overenskomst”.

I december stod forskellige lærerkredse, DLF og Uddannelsesforbundet ved bagindgangen til Københavns Rådhus og delte flyers ud til kommunalpolitikerne, der skulle til møde i Borgerrepræsentationen. I materialet forklarede lærerforeningerne, hvordan forholdene er på området, og hvorfor det er vigtigt, at politikerne handler på forholdene, når kontrakten med dagbehandlingsskolerne skal forhandles i foråret 2020.

LÆS OGSÅ: Et vink med en flyer

”Jeg er også bekymret for arbejdsmiljøet på Sputnik-skolerne. Vi hører fra lærere, der er ansat på skolerne, at der er en meget stor personaleomsætning og et stort sygefravær. Det er jo børn, der i høj grad har brug for ro og struktur, og en uforudsigelig hverdag er bestemt ikke det, de har brug for. I mine øjne er det det, børnene har fået.”

Lars Sørensen kan godt se, at man kunne få den tanke, at det i virkeligheden er en situation, som KLF blandt andre har været med til at skabe ved at etablere en stillingsblokade, men han mener, bolden er hos modparten: 

”Det er Sputnik-skolerne, der har ansvaret for den situation, fordi de underbyder på løn- og ansættelsesforhold.”

Seneste nyt i sagen om overenskomstforhold på de private dagbehandlingstilbud er, at Behandlingsskolerne har indgået en overenskomst med LC, der forhandler på vegne af lærerorganisationerne. Det ser Lars Sørensens som et udtryk for, at presset på de private tilbud virker. Han håber nu, at Sputnik-skolerne også kommer til fornuft og indgår en lignende aftale snarest muligt.

Budget 2020 – katastrofen blev afværget

Der var dystre toner fra rådhuset, da de første meldinger om massive besparelser på specialskoleområdet blev præsenteret tidligere på året. Andelen af elever, der visiteres til specialskoler, er steget markant de seneste år, og forvaltningens egne prognoser varslede, at der i de kommende år ville mangle 135 millioner kroner på specialområdet. KLF var hurtigt ude og advare om konsekvenserne for specialskolerne og presse på for en politisk løsning. Flere tillidsrepræsentanter og medlemmer af KLF’s bestyrelse deltog i en arbejdsgruppe, der igangsatte forskellige initiativer for at gøre opmærksom på de massive økonomiske og menneskelige omkostninger, som nedskæringerne ville have for byens mest skrøbelige børn.

LÆS OGSÅ: Besparelser er den største trussel lige nu

Med et lille mirakel lykkedes det forligspartierne på Københavns Rådhus at give en tiltrængt håndsrækning, der reddede specialområdet fra en økonomisk katastrofe. Budget 2020 endte derfor som en positiv nyhed for den københavnske folkeskole, vurderer Lars Sørensen:

”Jeg er overordnet tilfreds med budgettet for 2020. Det blev en god løsning.”

Men du var tidligere ude og ønske flere lærere, fordi der netop kommer mange flere elever i den københavnske folkeskole. Det fik I ikke med budget 2020?

”Vi har i første omgang fået løst det, at flere elever har brug for et specialundervisningstilbud. Det er faktisk en fast bevilling.  Det synes jeg er rigtig flot politisk arbejde, som jeg har sagt til politikerne på rådhuset, var den rigtig beslutning at træffe. Derudover, og det er jo heller ikke uvæsentligt, så er der også kommet en kommuneaftale, som er indgået mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, hvor der er kommet penge til de mange flere børn, der kommer til København. Så med det demografiske pres, der er på daginstitutioner og skoler, får vi nu penge fra kommuneaftalen, der er indgået. Det betyder, at der ikke år efter år skal findes penge til de mange flere børn i daginstitutionerne og elever i folkeskolen. Det er positivt for elever og lærere.” 

LÆS OGSÅ: Budget 2020: Specialskolerne reddet fra økonomisk krise

København har ifølge Lars Sørensen i gennemsnit 5,5 færre lærere pr. skole i forhold til de andre store byer i landet. 

”Det har selvfølgelig stor betydning for kvaliteten og kræver en benhård prioritering af opgaverne ude på skolerne. Det kan være opgaver, som man måske tænker er rare at få løst, men som man må bortprioritere. Med den resurse, der er udmeldt til skolerne, har jeg svært ved at se, at der i større stil fx skal være efteruddannelse af lærerne.”

Stemmefremgang ved hovedstyrelsesvalget, men …

Vindene blæser ikke kun i KLF’s retning. I hvert fald blev medvind for en stund til modvind, da foreningen på den ene side lykkedes med at få markant flere medlemmer til stemmetasterne ved det nyligt overståede hovedstyrelsesvalg, men samtidigt kun fik valgt én af tre kandidater.

Stemmeprocenten løftede sig med mere end 20 procentpoint i København, hvilket gav Lars Sørensen troen på, at det nok skulle lykkes at få valgt KLF’s tre kandidater ind i DLF’s hovedstyrelse. Men sådan skulle det ikke gå. 

LÆS OGSÅ: Katrine Fylking er valgt som eneste københavner til DLF's hovestyrelse

Mens Katrine Fylking blev valgt med et imponerende stemmetal, måtte næstformand i KLF, Inge Thomsen, og bestyrelsesmedlem Kjell Nilsson se sig slået af det faktum, at der over hele landet blev stemt som aldrig før. Det betød, at der i modsætning til hovedstyrelsesvalget for fire år siden skulle langt flere stemmer end forventet til at opnå valg.

”Jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, men vi skal nok få vores indflydelse alligevel,” konkluderer Lars Sørensen og fortsætter efter lidt betænkningstid:

”Strategien var jo at få flere medlemmer til at stemme og få vores tre kandidater valgt. Vi lykkedes med den første del af strategien. Vi fik over 60% af medlemmerne til at stemme, og det er historisk højt. Jeg tror, at vi kan få den politiske indflydelse, som vi har behov for med Katrine Fylking. Men det kommer til at kræve noget mere, for det kræver, at Inge Thomsen og jeg selv benytter os af nogle andre kanaler til at få indflydelse på de fagpolitiske dagsordner i Danmarks Lærerforening, før de endeligt bliver fastlagt.”

Hvad er det for nogle dagsordner, som I ønsker at få indflydelse på?

”Det er jo fx, hvordan man arbejder med inklusion og specialundervisning. Hvad er vigtig der? Danmarks Lærerforening har jo møder med undervisningsministeren, om folkeskoleloven og udvikling af folkeskolen – altså sådan nogle ting er jo helt afgørende at have indflydelse på, før der bliver lagt en linje for det.” 

Mere tid til formandsopgaven

Før valget meddelte KLF-formand Lars Sørensen, at han ville stoppe i hovedstyrelsen og derfor ikke genopstillede. Det betyder, at Lars Sørensen fra januar får mere tid til at fokusere på forholdene i København:

”Jeg savner at være på skolebesøg. Det er afgørende for mit arbejde som formand i KLF, at jeg har kendskab til, hvad der foregår lokalt ude på skolerne og andre arbejdspladser, hvor medlemmerne er. Ind til nu har jeg måttet ty til de informationer, som bestyrelsen har givet – det har de til gengæld været rigtig gode til at formidle.”

Fremover vil Lars Sørensen have mere tid til at fokusere på Københavns Lærerforening, når han fra 1. januar ikke længere er en del af Hovedstyrelsen i DLF. Foto: Jan Klint Poulsen.
Fremover vil Lars Sørensen have mere tid til at fokusere på Københavns Lærerforening, når han fra 1. januar ikke længere er en del af Hovedstyrelsen i DLF. Foto: Jan Klint Poulsen.

Lars Sørensen fortæller, at der fremover vil komme mere på skrift fra formanden på hjemmesiden og i nyhedsbreve til medlemmerne og tillidsrepræsentanterne.

Betyder det også, at du genopstiller som formand til valget i KLF om få måneder? 

”Det gør jeg. Det havde jeg allerede besluttet, da jeg stillede op for to år siden. En toårig periode er for kort tid i forhold til at komme til at fungere godt i arbejdet, og så kræver det selvfølgelig, at jeg bliver genvalgt, og det er der jo ingen naturlighed i. Under alle omstændigheder så ville jeg ikke have stillet op i en toårig periode uden at have tænkt, at det fint kunne blive en fireårig periode også.”

Et kig ind i fremtiden 

Mens de absolut sidste dage af 2019 ebber ud, er der også tid til at tage et smugkig ind i fremtiden med formandsbriller på. Hvilke emner og forhold vil i det kommende år sætte sit præg på landets største lærerkreds?

”Som nævnt skal vi tage hul på evalueringen af lokalaftalen, der nu har fungeret i knap fem måneder. Så kommer der et bestyrelsesvalg, som også vil fylde meget i foreningen. Vi skal også arbejde videre med de politiske dagsordner, og her fylder lærernes oplevelser med vold og trusler meget. Det skal vi have handlet på sammen med skolelederne og forvaltningen. Og så fortsætter arbejdet med at få en overenskomstaftale med Sputnik og de andre dagbehandlingsskoler også i det nye år,” afslutter KLF-formand Lars Sørensen.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

TemplaVoila ERROR:

Couldn't find a Data Structure set for table/row "tt_content:6633".
Please select a Data Structure and Template Object first.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.