Tidl. skoleleder Lars Bjørner er død

Mindeord: Skolelederen fra ”landsbyskolen på stenbroen” var en stor drivkraft i københavnsk skoleudvikling.

Personalia | Af: Søren Thorborg 20. juli 2020
Lars Bjørner var en progressiv skoleleder på Matthæusgades Skole. Foto: Privat
Lars Bjørner var en progressiv skoleleder på Matthæusgades Skole. Foto: Privat

Lars Bjørner var nok en af de skolefolk, der havde størst betydning for udvikling af folkeskolen i 1980érne og 1990érne. Som leder a Matthæusgades Skole på Vesterbro i København satte han - sammen med sit personale - gang i en massiv skoleudvikling og en nytænkning, der gjorde stort indtryk på samtiden og resulterede i mange besøg af delegationer fra ind- og udland.

Fremsynet og visionær

Han gjorde skolen til lokalt kulturcenter med lokalsamfundets aktiviteter eftermiddag og aften. Han opfandt "åben skole" årtier før det blev indført. Han gennemførte skoleevaluering længe før nogen andre. Han indførte to-lærerordning og helhedsundervisning med nedbrydning af skoledagens opdeling i lektioner uden indbyrdes sammenhæng.

Matthæusgades Skole fik ved hans mellemkomst malet og udsmykket samtlige lokalet af kunstneren Poul Gernes. Han etablerede et tæt samarbejde med Ældresagen, hvis medlemmer fik funktioner på skolen, herunder madlavning sammen med indskolingseleverne. Han fokuserede i projektet "Ha' det godt i skolen" på elevernes deltagelse og medansvar.

Han lagde lokaler til Mødrehjælpens etablering af en afdeling på Vesterbro.

Opbakning til lærerne - og næser

Den omfattende udvikling på skolen skyldtes i høj grad hans personlige nytænkning, vovemod og arbejdsiver. Men i lige så høj grad skyldtes det hans evne til at engagere og facilitetere sit personale og sine samarbejdspartnere. Han bakkede altid op om nye idéer, lærerne kom med og forsøgte at skaffe rammer og økonomi til at gennemføre dem. Dette betød, at han havde et dedikeret personale, der sammen gennemførte kæmpestore projekter og oplevede et meget kraftfuldt, positivt og smittende arbejdsfællesskab på skolen.

Den professionelle kapital var en realitet. Ikke noget, man talte om.

Han levede efter devisen, at ingen regler måtte forhindre kærlighed og almindelig sund fornuft. Han ville også hellere bede om tilgivelse end at spørge om tilladelse. Det betød, at han fra tid til anden blev kaldt på rådhuset til alvorlige samtaler. Men da han på alle måder leverede så håndfaste og slagkraftige resultater på skolen, havde han en form for beskyttelse. På kontoret havde han et "næse-træ". Når han - for at gennemføre noget fornuftigt - og havde forbrudt sig mod en regel og fik en "næse", hængte han en ny papnæse op i dette træ.

Hans ungdom som erhvervsmand kom til udtryk i, at han gennemførte en massiv profilering og markedsføring af skolen. Skolen var lukningstruet og skulle være et "brand", der tiltrak elever og forældre. Det var en målsætning, at skolen hver uge skulle omtales med en positiv historie i Vesterbrobladet. Den attitude var ikke god latin i datidens leverpostegsfarvede skoleverden, og faldt da også nogen for brystet. Men indsatsen virkede: Skolen fik et godt omdømme, en massiv elevtilgang og stor respekt i pædagogiske kredse.

Alle lokaler på skolen havde fået et lille fynd-ord eller en talemåde som en del af vægdekorationen. På væggen bag Bjørners skrivebord stod: " Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe." (Matt. 5.15)

Tømmerhandler og udviklingsdynamo

Han blev optaget på historiestudiet på Københavns Universitet og fik sin kandidateksamen som 79 -årig.

Lars Bjørner var ud af en familie, der handlede med træ og tømmer. Som følge deraf var han  udstationeret og varetog familiens forretning på Filippinerne i 3 år og var også i Finland, Vestafrika og Frankrig. Derfor begyndte han først på Københavns Dag- og Aftenseminarium som 37-årig, og blev lærer på den kommunal forsøgsskole Emdrupborg, der var datidens pædagogiske kraftcenter.

Han blev viceskoleleer på Grøndalsvænget Skole fra 1979-1986 og blev derefter skoleleder på Matthæusgades Skole 1986 til 1999, hvor han - bl.a. gennem etablering af skolen som lokalt kulturcenter - skabte "landsbyskolen på stenbroen" og lagde skolen helt fremme i feltet som dynamo for skoleudvikling.

Lærervikar, cand.mag. og eftermæle

Han var ikke tilfreds med at skulle følge reglerne og gå af som skoleleder som 70-årig, men takkede nej til nogle konsulentstillinger, han blev tilbudt. I stedet blev han i et par år ansat som lærervikar på forskellige skoler. Derefter kastede han sig over sin store historie-interesse. Han har gennem tiden skrevet flere undervisningsbøger om historie og om skoleudvikling. Han blev optaget på historiestudiet på Københavns Universitet og fik sin kandidateksamen som 79 -årig.

Selvom det er to årtier siden han forlod broen som kaptajn på Matthæusgades Skole, har han sat sig et solidt eftermæle i dansk skolehistorie. Mange af hans - og personalets - tiltag og projekter har været med til at lægge grunden for en del af de udviklingstendenser, vi har set gennemført de seneste år. Et spændende, energisk og målrettet menneske med et stort hjerte har sagt farvel.

Af Søren Thorborg, skolechef i Køge Kommune. Tidligere medarbejder på Matthæusgades Skole.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.