Tema: Take off til nye høyder (del 3:3)

BIVIRKNINGER // Med elevresultater, konkurrence på alle niveauer og økonomisk bundlinje som ledestjerne bliver københavnske skoleledere videreuddannet efter ideer fra Handelshøyskolen BI i Oslo, der bygger på markedsstyring og koncerntænkning. Det giver på trods af karaktermæssige forbedringer tilsyneladende også en række alvorlige bivirkninger, men læreren og forfatteren Simon Malkenes og mange af Osloskolens interessenter stiller spørgsmålstegn ved, om ikke bivirkningerne overskygger de gode testresultater. Læs sidste del af Erik Schmidts beretning og kommentar fra Oslo-skolen.

Nyhed | Af: Beretning og kommentar Erik Schmidt 15. april 2019
På vej ind i Stortinget for at møde Torstein Tvedt Solberg fra Arbeiderpartiet, Mona Fagerås fra Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiets Marit Knutsdatter Strand. Foto. Erik Schmidt
På vej ind i Stortinget for at møde Torstein Tvedt Solberg fra Arbeiderpartiet, Mona Fagerås fra Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiets Marit Knutsdatter Strand. Foto. Erik Schmidt

Om artikelserien: Take off til nye høyder 

Lærer og journalist Erik Schmidt deltog i pædagogisk udvalgs (KLF) studietur til Oslo, der blev gennemført i januar 2019. I tre artikler, hvor denne er sidste del, beskriver Erik Schmidt Oslo-skolen, der danner forbillede for den nyindførte skolelederuddannelse i København og Ålborg. Denne artikel er en beretning og kommentar fra Erik Schmidt.

AFTALEN MED KØBENHAVNS KOMMUNE

I vinteren 2017 indgår Johan From og BI en aftale med Københavns Kommune og Aalborg Kommune om videreuddannelse af skoleledere fra disse kommuner.

Den nye skolelederuddannelse er udviklet i samarbejde mellem Københavns Kommune, Aalborg Kommune og Handelshøyskolen BI fra Oslo. Det er BI, der skal stå for undervisningen. 

Uddannelsen har et samlet budget på 21 mio. kr., hvoraf A.P. Møller Fonden bidrager med 12 mio. kr., mens resten kommer fra Københavns og Aalborg Kommuner.

I en internt brev til medarbejderne ved de Københavnske skoler skriver Mikkel Vidø fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, at ”BI er valgt, da de har 15 års erfaring med at undervise i denne type skoleledelse. BI har i en årrække samarbejdet tæt med Oslo Kommune, som er en væsentlig inspirationskilde til uddannelsen. Oslo Kommune har, med et markant fokus på faglig ledelse, hævet elevresultaterne betragteligt over de seneste år.”

I København skal fire-fem deltagere fra 15-20 skoler i første omgang på en toårig efteruddannelse fra sommeren 2018.  Initiativet skal efterfølgende evalueres, så det kan komme andre kommuner til gavn.

LÆS OGSÅ: Take off til nye høyder del 1

Thomas Roy Larsen fra Københavns Lærerforening håber, at de københavnske skoleledelser ”Administrerer deres tilgang til databaseret ledelse bedre end mange skoleledere i Oslo har gjort.”   Han var turleder, da københavnerdelegationen besøgte Oslo for nylig.

”Vi skal helst have skolens opgave for øje - ikke måltal og resultater.  Man skal da være bekymret når man lægger op til, at man driver skole på markedslignende vilkår.”

Efter at have besøgt Oslo og Handelshøyskolen BI er hans indtryk, at udmøntningen af intentionerne i Oslouddannelsen i høj grad afhænger af den enkelte skoleledelse.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er positiv over for initiativet.

”Vi kigger nysgerrigt med over skulderen på projektet, for nogle af de praksisrettede elementer, som skal afprøves i det her projekt, er nogle af de samme elementer, som vi har foreslået skal ind i en kommende skolelederuddannelse,” siger han til Politiken Skoleliv. 

BETÆNKELIGE BIVIRKNINGER

Gennem et par århundreder har de nordiske skoler været grundpiller i opbygningen af stabile og demokratiske velfærdssamfund med stor individuel frihed og præget af høj tillid til både medmennesker og institutioner, lav korruption, stor grad af lykke og lige adgang for alle til både sundheds- og uddannelsessystemer.

Siden 1990 er der sket et værdiskred på skole- og uddannelsesområdet. Uddannelsesfilosofien i de nordiske lande har i forskellig grad overgivet sig til en markedsliberalisme og en instrumentalistisk opfattelse af pædagogikken, der primært betragtes som et redskab for økonomien.

Kun i Finland bærer man grundlæggende den nordiske skoletradition baseret på frihed og tillid videre. Til gengæld klarer den finske skole sig godt i alle internationale sammenligninger.

Spørgsmålet er, hvad Københavns Kommune med støtte fra A.P. Møller-midler ønsker at finde i en efteruddannelse, der er tilrettelagt i samarbejde med Handelshøyskolen BI i Oslo. Begrundelsen er at skabe en mere effektiv skole til gavn for eleverne. 

Oslo-skolerne har opnået gode resultater målt på elevernes afgangskarakterer og en mængde test – langt flere end herhjemme – men bivirkningerne har der ikke været talt så meget om: instrumentalisering af undervisningen, forsømmelse af bredere dannelsesperspektiver, manglende spontane og lystbetonede projekter, manglende motivation og manglende frihed og fællesskab, kunstige og opblæste resultater, segregering, forøgelse af social ulighed, mere stress og sygdom hos elever.  Det er nogle af de bivirkninger, som lektor Simon Malkenes og andre kritikere nævner.

Den gængse fortælling om Osloskolerne er, at de resultatmæssigt har løftet sig.  Men det lader sig ikke skjule, at der har været store bivirkninger og store omkostninger.

Ifølge byrådssekretær Tarjei Helland øver eleverne testene gennem ”fortest”, og man tager de dårligst præsterende elever ud af prøverne.  For ti år siden blev 3 procent af eleverne ifølge ham fritaget.  I dag er det 6 procent.

Disse og flere bivirkninger af det stærkt monitorerende skolesystem i Oslo blev bekræftet og udbygget, da de københavnske lærere mødte ledere og styrelsesmedlemmer fra blandt andet Utdanningsforbundet og Skolernes Landsforbund til en rundbordssamtale.  Utdanningsforbundet er med 175.000 medlemmer det største forbund.

Flere af deltagerne berettede blandt andet om den udbredte praksis med fortest, eller ”teaching to the test”.

Helene Bank fra den tværgående norske fagforeningsorganisation 'For Velfærd' var ordstyrer i en rundbordssamtale om Osloskolen mellem repræsentanter fra blandt andre Utdanningsforbundet og Skolernes Landsforbund.  Her ses Helene Bank sammen med Thomas Pou
Helene Bank fra den tværgående norske fagforeningsorganisation 'For Velfærd' var ordstyrer i en rundbordssamtale om Osloskolen mellem repræsentanter fra blandt andre Utdanningsforbundet og Skolernes Landsforbund. Her ses Helene Bank sammen med Thomas Poulsen, Thomas Roy Larsen, Katrine Fylking og Inge Thomsen fra Københavns Lærerforening, under besøget i januar. Foto: Erik Schmidt.

Der var også talrige eksempler på, at elever helt ned til 1. klasse skulle selvevaluere efter hver undervisningstime.  Lærerne fra København, der var på studietur i Oslo, blev præsenteret for et eksempel på 24 evalueringsspørgsmål til naturfagsundervisningen i indskolingen.

Der var grumme eksempler på børn, hvis mistrivsel steg, fordi de ikke længere troede på egne evner, og derfor konsekvent satte kryds ved ”Jeg kan ikke”, fordi de helst ville undgå nederlaget ved at skrive ”Jeg kan”, hvis læreren efterfølgende vurderede, at de ikke kunne.

LÆS OGSÅ: Take off til nye høyder del 2

Deltagerne var blandt andet lederen af Skolernes Landsforbund (LO) Anne Finborud, lederen af Skolernes Landsforbund i Oslo Fylkeslag, Ellen Møller (et fylke er at sammenligne med et amt, red.), fylkesstyremedlemmerne i Utdanningsforbundet i Oslo, Jorunn Folkvord, Cathrine Strindin Amundsen og Jannicke Fredriksen samt forælder og skoledebattør, Gunhild Nohre-Walldén og konsulent for den tværgående fagforeningsgruppe For Velfærd, Helene Bank.

Andre negative virkninger var ifølge deltagerne i rundbordssamtalen, at der var en del snyd ved prøverne, hvilket nogle lærere anonymt meldte ind til fagforeningen, og at der ifølge indrapporteringer fra lærere var elever, der blev bedt om at blive væk på dage, hvor der blev afholdt nationale eller lokale test.

Forælder og skoledebattør Gunhild Nohre-Waldén, der deltog i rundbordssamtalen. Foto: Erik Schmidt.
Forælder og skoledebattør Gunhild Nohre-Waldén, der deltog i rundbordssamtalen. Foto: Erik Schmidt.

Osloskolerne har stadig 5.000 vejledende mål, som eleverne skal forholde sig til i deres ”Vurdering for læring”.  Det er et målvirvar, som man nu i Danmark politisk har forladt.  Norske børn skal i de såkaldte ”kartlegging”-prøver også svare på adfærdsregulerende spørgsmål.

”Vi udfylder skemaer i et væk, men har aldrig tid til at kigge på dem,” siger en lærer fra Utdanningsforbundet.

Hun beskriver dynamikken således:

”Der er frit skolevalg i Oslo, og pengene følger eleven.  Derfor er resultaterne vigtige, og derfor tør lærerne ikke sige noget.  De risikerer straffeaktioner. Systemet med kortlægningsprøverne er bygget sådan op, at Utdanningsetaten måler skolernes resultater, områdedirektøren kræver bedre resultater, skoleledelsen lægger prøver ind i prøveplanen og lægger pres på lærerne for at opnå gode resultater, og lærerne presser eleverne.”

I et uddannelsesøkonomisk og driftstyret system indgår eleverne i risikovurderinger.  De er den ukendte, volatile faktor.

Osloskolerne leverer gode testresultater.  Men de øver sig også meget.  I grundskolen har eleverne samlet set op mod 325 test ud over de vanlige prøver.  Alt tyder på, at de gode testresultater går ud over noget andet.

Spørgsmålet er, om ikke tiden er løbet fra en meget markedsorienteret styring af skolen med fokus på læringsmaksimering og overvågning af både elever og lærere. Om ikke Handelshøyskolen BI’s  ledelsesidealer og forestillinger om den gode skole på en måde kommer på tværs af nye og mere fribårne pædagogiske og skolepolitiske strømninger.    

Der er i hvert fald tegn på, at både Oslos bystyre og det skolepolitiske Danmark så småt er på vej væk fra en meget målbaseret og resultatorienteret undervisningspraksis og en udialogisk styring hen imod mere tillidsbaserede ledelsesidealer og en pædagogik, der tager udgangspunkt i kulturens og naturens frembringelser, historien og mødet mellem læreren, eleven og verden.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.