Tak til dem, der tog kampene før os!

"Vi kan gøre opmærksom på værdien af vores arbejde. Vi kan se og vise fællesskabets styrke. Vi kan vise de privatansatte, at deres støtte er og har været af en betydning, der ikke kan overvurderes. Vi kan vise yngre generationer, hvad det er for nogle rettigheder, vi har i dag, som er tilkæmpet gennem mange års overenskomster f.eks. i vores egne organisationer KLF og DLF."

Debat | Af: Eva Stemann Larsen 11. april 2018

Tak for en storslået demo i går – sikken en stemning, den giver håb!   

Vi står ved en korsvej. Nogle vil vores fællesskab og faglighed til livs. Nytter det at kæmpe, spørger nogle. Vores modpart kan jo bare gøre som sidst- lockoute os og efterfølgende lave et lovindgreb.

Jeg siger: ”Jo, for dælen, det nytter!”

I disse måneder tænker jeg tilbage - ikke bare på de voldsomme hændelser, der ramte os i 13. Jeg tænker også på andres kampe før vores. Lad mig nævne kampen for kvindernes stemmeret – jeg var med i et fantastisk optog i 2015, hvor vi fejrede 100 års jubilæet. Her mærkede jeg den histories vingesus. Jeg husker typografernes kampe, porcelænsmalernes – hvor de sad og malede på paptallerkener for at få råd til mad til dem selv og børnene og gøre opmærksom på deres kamp for bedre løn, mens de ingen løn fik i ugevis. Jeg husker, at skraldemændene har kæmpet og mange flere.

Kampene har været nødvendige - de skulle tages.

Hvad kan vi offentligt ansatte få ud af at kæmpe mod så stor en overmagt?

Vi kan gøre opmærksom på værdien af vores arbejde. Vi kan se og vise fællesskabets styrke. Vi kan vise de privatansatte, at deres støtte er og har været af en betydning, der ikke kan overvurderes. Vi kan vise yngre generationer, hvad det er for nogle rettigheder, vi har i dag, som er tilkæmpet gennem mange års overenskomster f.eks. i vores egne organisationer KLF og DLF.

Sammenholdet, der nu er der på tværs af organisationerne og med ansatte i det private,  har og vil i kommende år få en afgørende betydning for vores løn – og arbejdsvilkår.

Og kampe koster kræfter, hjerteblod, sved og tårer. Men det er det hele værd. Der er intet alternativ. Vi står stærkere nu end nogensinde. Musketereden holder fortsat og flertallet i befolkningen bakker os op.

Det er nu vi skal kæmpe for at få en arbejdstidsaftale igen.

Eva Stemann Larsen er kandidat ved det kommende bestyrelsesvalg i Københavns Lærerforening.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.