Styring og ledelse i folkeskolen

"Jeg har den opfattelse, at databaseret ledelse i høj grad fylder for meget i skolens hverdag, og at det er med til at sætte en dagsorden, der handler om præstation og konkurrence og meget lidt om samarbejdet mellem lærerne og alt for lidt om den enkelte elev."

Synspunkt | Af: Peter Steen Jensen 26. juni 2019

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

På Folkemødet havde Københavns Lærerforening og Bornholms Lærerforening inviteret til debat om ”Styring og ledelse i Folkeskolen” lørdag 15. juni i DLF’s hus i Allinge.

Emnet var velvalgt. At debattere, hvordan skolen skal ledes og styres, er et aktuelt og vigtigt emne. Det er tid til genovervejelse og forandring når det gælder rammer og struktur for Folkeskolen. Selvom ”Styring og ledelse i Folkeskolen” var overskriften for mødet i Allinge, fik det en lidt anden retning end den brede overskrift. Vi kom overvejende til at høre om to ledelsesformer ”databaseret og tillidsbaseret ledelse”. To ledelsesredskaber, der skulle supplere hinanden og fungere sammen indenfor rammerne. 

Men hvad taler vi om?

Jeg manglede helt klart information om og debat af, hvordan de indsamlede data kan og skal anvendes.

Data i sig selv angiver ikke nogen retning for ledelse og styring. Imidlertid opleves data, der er baseret på karakterer, nationale test, fraværsregistrering osv. af mange som negativ ledelse, overvågning og kontrol. Tillidsbaseret ledelse forudsætter tilstedeværelse, autencitet og et godt arbejdsmiljø, som rammerne i hverdagen ikke kan give plads til.

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, der også sad i panelet ved mødet på Bornholm, udtrykte sin bekymring over det ensidige fokus på de indsamlede data i dialogen mellem ledelse og lærere om undervisningen og elevernes progression.

Jeg har den opfattelse, at databaseret ledelse i høj grad fylder for meget i skolens hverdag, og at det er med til at sætte en dagsorden, der i høj grad handler om præstation og konkurrence og meget lidt om samarbejdet mellem lærerne og alt for lidt om den enkelte elev.   

Jesper Christensen, børne- og ungdomsborgmester i København, blev af Katrine Fylking - lærer og bestyrelsesmedlem i KLF – spurgt om, hvorfor der i forvaltningen bliver kigget mod Oslo, når der skal udvikles lederuddannelse, og ikke fx Finland. Det kom der ikke et reelt svar på. Han sagde: Der bliver kigget mange steder hen. Vi har jo fx lige været sammen i London. 

I Oslo har man forsøgt at styre og lede skolen som en koncern med konkurrence og målstyring på alle niveauer. Og nogle danske skoleledere er allerede i gang med et kursus, for at lade sig inspirere af Oslo -modellen.

Simon Malkenes, lærer fra Oslo har i årevis kritiseret Oslos skolesystem for at fungere som en ”markedsskole” og har for nylig udgivet bogen ”Det store Skoleeksperiment”. Malkenes har stillet kritiske spørgsmål, søgt aktindsigt, skrevet afslørende artikler og bøger, mens politikere og chefer har forsøgt at stoppe ham.

Malkenes opnåede i 2017 aktindsigt i dokumenterne om den nye skolelederuddannelse. I bogen citerer han lederen af Handelshøjskolen, som også stod for ledelsen af uddannelsen, for følgende: 

 ”Nu skal modstanden mod konkurrence væk. Elever skal konkurrere med hinanden. Lærerne skal konkurrere med hinanden. Skolerne skal konkurrere med hinanden. Og skolelederne skal konkurrere med hinanden. Skolerne skal gennemsyres af konkurrence, fordi det giver de bedste resultater”. Og han sluttede af med: ”Det kommer til at gå ilde for den, der ikke forstår det”. 

Her er tale om et system, der uden bekymring vil drive skoler som virksomheder på markedsbetingelser. Så hvorfor danske skoleledere nu skal uddannes efter Oslo-modellen fatter jeg ikke. Det er ikke den retning, vi skal gå i.  Vi skal hellere, som næstformand Dorthe Lange plæderede for på mødet, ”… eksperimentere mere med den karakterfrie skole, hvor tillid og dialog er i højsædet”.  Vi bør i stedet for tage udgangspunkt i formålsparagraffen for folkeskolen - og lade den være styrende for skolens virksomhed.

Vi skal ikke lade de eksisterende rammer – hverken budgetlov eller ekstremt bureaukrati – være en hindring. Data og info skal tage form af opgaven og ikke omvendt.

Er tiden ikke inde til at formulere en demokratisk ledelsesstrategi for folkeskolen, der ejes af fællesskabet, og derfor ikke skal være domineret af konkurrence og markedsbetingelser? Den skal være inspireret af tillid til lærernes faglige kompetencer, indsigt i børns læring og udvikling samt øget medindflydelse på skolens styring og ledelse.

 Vi har netop indgået en lokal arbejdstidsaftale mellem Københavns Kommune og KLF. Den kan være et skridt i den rigtige retning.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.