Stressprojekt afsluttes: Gav ikke entydige resultater

Lærere og ledelse på Christianshavns Skole har været glade for et stressprojekt, som de formoder har forhindret 3-4 langtidssygemeldinger. Resultaterne var dog ikke som forventet, lyder det fra BUF-direktør.

Sygefraværet blandt lærere i Københavns Kommune ligger højt. Også for højt, sammenlignet med andre faggrupper i kommunen, mente man i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Derfor satte de det såkaldte Balance-projekt i gang på 15 skoler i København – otte deltagende skoler og syv kontrolskoler. Projektet skulle afprøve, om en indsats på området kunne fange lærerne, før de blev sygemeldte. 

Lærerne på de otte udvalgte skoler blev tilbudt at blive screenet for psykiske arbejdsmiljøproblemer – stresssymptomer – gennem et anonymt spørgeskema. Hvis en lærers resultater viste risiko for stress, kontaktede kommunens rådgivningscenter for arbejdsmiljø og arbejdsliv, Arbejdsmiljø København, den pågældende lærer – stadig helt anonymt.

Anonymiteten er vigtig

Først hvis læreren efter den første kontakt takkede ja til en samtale og et efterfølgende kursus i stresshåndtering, blev ledelsen på skolen orienteret. Så var det nemlig op til dem at sørge for, at der blev set på strukturerne for lærerens opgaver på skolen, og hvordan de også kunne ændres for at hjælpe læreren.

Alt i alt har det været et virkelig godt forløb, mener Anders Boesen, souschef på Christianshavns Skole, som var en af de deltagende skoler i Balance-projektet.

”Det har været en rigtig positiv oplevelse at være med i projektet. Det har især været godt, at det har været anonymt for lærerne at være med, indtil de selv ytrede ønske om at få set på deres arbejdsopgaver sammen med ledelsen. Min fornemmelse er, at det gjorde det mere legalt for lærerne at arbejde med den udfordring, stress selvfølgelig er,” siger han og fortæller, at projektet har ført til små justeringer for en god håndfuld lærere på skolen.

”Det handler ikke om, at folk er gået ned på halv tid – men vi har lavet en omfordeling af deres opgaver. Samtidig er vi blevet langt mere opmærksomme på arbejdsmiljørelateret stress, og der er kommet en anden omgangstone og åbenhed om det. Vi er ikke i mål endnu – det kommer man ikke – men vi har fået gode redskaber til at sætte fokus på problemet.”

Flere lærere i farezonen end forventet

Skolen fik lidt af en brat opvågning, da lærerne havde taget testen, fortæller tillidsrepræsentant Peter Jensen. Lidt flere end hver tredje lærer blev nemlig fanget i farezonen. Og selvom de havde regnet med en del, var det alligevel en større gruppe, end de havde forventet.

”Der var skræmmende mange, der bonnede ud i testen. Jeg tror, mange var klar over, at noget var galt. At vi var under pres - og ikke kun på grund af reformen. Men det kom alligevel bag på mig, at det var så mange,” siger han og tilføjer:

”Derfor er det vigtigste, vi har fået ud af projektet, at vi har fået påvist, at der er et stort problem, så vi kan sætte fokus på det.”

Heller ikke souschef Anders Boesen var overrasket over, at mange var i farezonen – men det var alligevel også et større tal, end han havde forventet. Derfor er han også taknemmelig for, at skolen deltog i Balanceprojektet, for både han og Peter Jensen peger på, at de tror, projektet har forhindret 3-4 langtidssygemeldinger blandt lærerne.

Fælles opgave for ledelse og medarbejdere

For tillidsrepræsentant Peter Jensen har en vigtig del af forløbet været, at man så på stress som noget, der blev skabt af strukturer på skolen og i den enkeltes arbejdsopgaver – ikke i den enkelte lærer selv. 

”I projektet ser man ikke på stress som et individuelt problem, men som et udtryk for nogle forhold på arbejdspladsen, der påvirker medarbejderne. Derfor skal begge reagere – medarbejderen ved at gøre en indsats på kurset, og ledelsen ved at se på, hvordan man kan strukturere medarbejdernes opgaver bedre. Det har givet rigtig god mening,” siger han.

Tvivlsomme resultater

Den daværende direktør og nu administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, Tobias Børner Stax, var med til at sætte Balance-projektet i gang sammen med både Jan Trojaborg og Lars Sørensen fra Københavns Lærerforening. Han fortæller, at Balance-projektet ikke gav helt så entydige resultater, som de havde håbet på i forvaltningen.

”På både de medvirkende skoler og kontrolskolerne har der været stigende og faldende fravær i næsten lige stort omfang. Så det har desværre ikke givet den effekt, vi havde håbet på. Men selvom projektet ikke fik sygefraværet til at falde, kan det have haft andre positive effekter for skolerne,” siger han og tilføjer:

”Projektet har lært os, at det er en god ide at finde en model, hvor man kan tale om sygefraværet på skolerne - men at det her er vigtigt, at der er en stor grad af tillid mellem tillidsrepræsentant og ledelse, så der kan være en god dialog om sygefravær, som ellers kan være et svært emne at tage op.”

Han mener, at det er alle skolers ansvar at fokusere på sygefraværet, men påpeger, at der er ikke et facit for, hvordan man kommer det til livs. Derfor bør skolerne lokalt se på, hvad de har brug for.

Christianshavns Skole har søgt dispensation til at arbejde videre med projektet, som ellers afsluttes efter planen, når slutevalueringen kommer dette efterår. Desværre har det ikke været muligt at forlænge projektet på skolen.

Gode råd fra TR og souschef på Christianshavns Skole
  • Tag ansvar som arbejdsplads for stressen. Se det som et strukturelt problem, ikke et individuelt.
  • Sæt det på dagsordenen og gør noget aktivt ved det. Det kan eksempelvis være en rigtig god ide at hente nogle udefra, hvis det er muligt. Stress er et følsomt emne, så det virker godt, at andre stiller spørgsmålene.
  • Vær åbne omkring problemet – afmystificer det ved at tale om det.
  • Det skal være frivilligt hele vejen. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Jan Trojaborg | 18. august 2015 KL. 19:22

Ja, det er ærgerligt, at resultaterne ikke er entydige. Det skyldes måske, at projektet er foregået efter lockouten og samtidig med indførelsen af reformen, der nok har distraheret en hel del.

Alligevel er der grund til at hæfte sig ved de positive resultater, som Christianshavns Skole påpeger. At man er blevet opmærksom på, at stress har sammenhæng med strukturelle forhold. At dét at TRIO´en, leder, TR og AMR, har været på kursus sammen og har lært at aflæse kolleger på vej mod stress og derfor har kunnet sætte ind på et tidligt tidspunkt. De erfaringer bør andre skoler få del i.