Der var stor tilstrømning til receptionen i fredags, hvor KLF sagde farvel og tusind tak til sin afgåede formand, Jan Trojaborg.

Arbejdermuseets festsal var den smukke ramme, da Københavns Lærerforening sagde farvel til sin formand gennem 23 år og bød ham velkommen i foreningens store flok af aktive pensionister.

Fremmødet var så overvældende, at de gamle vægge i Rømersgade næsten stod til at sprække. Og stemningen og samtalefrekvensen i salen gav det indtryk, at der var rigtig mange, der kendte hinanden.

Den afgåede formand, Jan Trojaborg, lagde da heller ikke skjul på, at han havde inviteret alt, hvad der kunne krybe og gå. Talrige lærere fra skolerne var mødt op, tillidsrepræsentanter, skoleledere, foreningens pensionister, kolleger fra de øvrige faglige organisationer, politikere og en bred vifte af familiemedlemmer var med til at gøre eftermiddagen særdeles festlig.

En forening i god form

Musikken har været en betydelig del af Jan Trojaborgs liv, og det blev markeret på overbevisende vis, da KLFs seniorkor sang sit kendingsstykke, Københavnermarch, med tilhørende festlig ramasjang på flyglet. Derefter fulgte flere sange og musikstykker og skiftende taleres humoristiske stikpiller om formandens ind imellem excentriske, til tider perfektionistiske forhold til dresscode, grammatisk kommatering og elementær sproglære.

Netop det musikalske blev fremhævet af flere. Den nyvalgte formand, Lars Sørensen, så det som en stor og positiv udfordring at overtage de fagpolitiske opgaver efter Jan, men han erkendte, at de musikalske spor med sang og guitarspil vil blive vanskelige at videreføre. 

Sekretariatschef Ivan Jespersen, der har arbejdet sammen med Jan Trojaborg siden 1986, da Jan blev valgt ind i bestyrelsen, fremhævede Jans indsats, da han var blevet valgt til formand i 1994.

”På det tidspunkt var der ballade på alle hylder i foreningen, men det lykkedes dig at skabe ro, og du har ikke hvilet på laurbærrene. Du efterlader en forening i god form,” fastslog Ivan Jespersen. 

Der tegner sig et billede

Blandt talerne var også pensionistafdelingens næstformand Kjeld Dahl, KLFs nyvalgte næstformand Inge Thomsen, LFS’s næstformand Jan Hoby, Vibeke West, formand for sygeplejerskerne i København, Jens Thorsen fra Skole & Forældre i København og pensioneret skoleleder Søren Ellesøe.

Som talerne skred frem, tegnede der sig et billede af en dygtig og afholdt formand, der er respekteret for sin arbejdsindsats, sine kommunikative færdigheder og meningers mod, sin vedholdenhed og sine fagpolitiske kampe på den ene side. Og på den anden side et musisk, empatisk menneske med gavmilde sociale kompetencer og blik for fællesskaber.

Hvordan er vi havnet her?

Selv undrede Jan Trojaborg sig som sidste taler over, at skønt vi arbejder for ordentlige forhold for lærerne og gode betingelser for eleverne – ”hvordan er vi så havnet, hvor vi er i dag?”

”Arbejdet må fortsætte. Fagforeninger er den største og bedste opfindelse, og det ses ved, at mennesker frivilligt betaler til et fællesskab, fordi der er brug for den struktur og dialog, som en fagforening kan skabe. Jeg håber, at LO og FTF nu 13. april i år beslutter at gå sammen. Vi har brug for en stærk og samlet fagbevægelse”, sagde han og modtog et meget overbevisende bifald, da han gik fra talerstolen.

Helt konkret og billedligt trådte han ind i pensionisternes rækker ved at lægge formandsjakken og iføre sig Københavns Lærerkors sorte t-shirt for at tage del i dagens sidste musikalske indslag. Koret, der opstod under lockouten i 2013, har fået et nyt medlem med sangkraft. KLFs syngende kamptropper er blevet styrket. Måske skal de snart på gaden igen.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.