Der bliver mangel på faglærte håndværkere om nogle år, hvis ikke flere unge søger erhvervsuddannelserne. ’Byggeboxen’ er et undervisningsprojekt, hvor elever oplever skolens fag i sammenhæng med værktøj, håndværk og byggeri. Målet er at give børn og unge lyst til praktiske uddannelser.

Dygtige faglærte håndværkere bliver en mangelvare om ganske få år. De boglige uddannelser er gennem en årrække løbet med de nye årgange, samtidig med at interessen for erhvervsskolerne er dalet. Der er flere årsager til begge tilstande, og nu skal udviklingen vendes. Folkeskolens elever skal allerede tidligt i skoleforløbet lære håndværksfagene at kende og se de mange muligheder, der ligger i at gå den vej.

Bygge- og anlægsbranchen har derfor sammen med Region Hovedstaden etableret ’Byggeboxen’ – et undervisningstilbud hvor skoleelever fra 4. til 7. klasse kan få en dags møde med konkrete byggeprojekter og selv blive sat i gang som håndværkere, altså på kreativt modelplan.

Eleverne repræsenterer fem byggefag

På en af årstidens råkolde dage mødte 7. klasse fra Guldberg Skole til byggedag i Byggeboxen på Bispebjerg Hospital. Hospitalsgrunden er i disse år ramme for et kæmpebyggeri og nedrivning af eksisterende bygninger. Inde midt i det hele er Byggeboxen placeret i nogle funktionelle pavilloner.

Hjemme på skolen har eleverne på forhånd haft mulighed for at se film, hvor fem fagpersoner fortæller om hver deres fag, der alle er primære i forhold til byggeri: VVS, tømrer, elektriker, anlægsstruktør og anlægsgartner. I den proces præsenteres eleverne for begreber og fagudtryk, der har tilknytning til fagene. I de ældre klasser kan læreren uddybe med baggrundsviden om uddannelserne og arbejdsliv.

Møde med byggepladser ude i terrænet

Da 7. klasse ankommer til Byggeboxen med matematiklærer Mikkel Rasmussen i spidsen sætter de sig ved bordene i de fem faggrupper, som de er inddelt i hjemmefra. De to undervisere byder velkommen – Daniel er tidligere tømrermester og nu byggekoordinatorstuderende, og Mikkel P er bygningskonstruktørstuderende. Begge har en masse praktisk erfaring og er i øjeblikket i gang med mere teoretiske studier. Desuden, viser det sig, har de begge pædagogisk næse og godt tag på den ganske livlige 7. klasse. Eleverne får hele tiden klar besked, både ros og ris, og hele tiden i en god tone.

Dagens første opgave er at iklæde sig sikkerhedsvest og sikkerhedshjelm, der er de helt elementære adgangstegn til en byggeplads, og så vandrer alle to og to ud for at bese et par steder på hospitalsgrunden, hvor der er byggeaktivitet. Det ene sted er bare en græsmark ud mod Tuborgvej. Her skal der opføres et nyt akuthospital. På grunden overfor står et råhus (dvs. en ydre skal, der er tæt) klar til, at der skal indrettes laboratorier, hvor 9-10 mio. blodprøver årligt skal undersøges.

Under jorden bygges en tunnel, der skal forbindes med de 4 km eksisterende tunnelsystem på hospitalsområdet. En mindre prangende bygning lidt nede ad vejen skal rumme en af de vigtigste funktioner på et hospital – nødstrømforsyningen, hvor en dieselmotor med et varsel på 10 sekunder starter op, hvis den normale strømforsyning til hospitalet svigter.

Ude på byggepladserne ligger det lige for at vise anlægsstruktørernes arbejde med at grave ud til kælder og kloakker, støbe og tilpasse under hensyn til jordforhold, vandafledning og kloakføring. 

”Så hvis I spørger, hvad I skal bruge matematik til, så er svaret her. I alle håndværksfag skal man bruge matematik, så I kan roligt hænge i med geometri og andengradsligninger”, lyder det fra rundviseren.

Værktøj og hvad man bruger det til

Tilbage i pavillonen tager eleverne plads i deres grupper. Sikkerhedsvestene skal hænges på bøjle og hjelmene skal op på hylden. Nu får hver gruppe en kasse med fem stykker værktøj, der er karakteristisk for hver deres fag og desuden et kort med navnet på værktøjet. Nu skal værktøj og navn kombineres rigtig, og når det er gjort, vendes kortene med navnene nedad, og så skal vi se, om alle kan huske alle de rigtige betegnelser. Desuden skal eleverne kunne beskrive det enkelte værktøjs funktion.

Elektrikerne får på den måde blandt andet gennemgået, hvad en polsøger er og et 5-polet hunstik. Tømrerne en fukssvans og vaterpas. VVS’erne en afgrater og kuglehane og sådan også med de andre fag. Der er mange nye ord og funktioner.

”Kender I nogle håndværkere, hvad laver de?” bliver der spurgt, og på den måde kommer flere fag på banen. ”En, der lægger mursten, hvad hedder han mon?” ”Ja, en murer.” ”En, der lægger gulv?” ”Ja, en gulvlægger.” ”En, der lægger tag?” ”Nej, den driller. Det er en tagdækker med to d’er.”

At skabe et mødested for mennesker

Hvad er et mødested? Det har klassen snakket om hjemme på skolen, og nu skal hver gruppe arbejde sammen om at bygge et mødested i forholdet 1:20. Ja, her kommer matematikken igen ind i billedet. Byggeboxen er i forvejen befolket af to papfigurer, én der med sikkerhedshjelm er 183 cm høj og en lille fyr i størrelsesforhold 1:20. Det er anskuelsesundervisning.

Hver gruppe skal særligt udnytte og fokusere på det håndværk, deres gruppe repræsenterer. Altså tømrerne på træ i deres mødested og anlægsstruktørerne på det, der er under jordhøjde. Undervisningsforløbet inddrager ikke kun matematik og dansk, men i høj grad også natur/teknik, billedkunst og håndværk & design. Og rent praktisk en hel del håndsnilde og fingernemhed.

Midt på gulvet står en række kasser med alle mulige materialer i stumper, rester, stykker, dimser og riv. Pap, plast, pinde, sten, bånd, stof, snor, net og kunstgræs i metermål – en indbydende materiale-buffet, som den bliver kaldt. Et særligt limebord er der også med ladte limpistoler. Fra det ene øjeblik til det andet vender stemningen i lokalet fra lidt passiv høre-efter-mode til inspireret aktivitet. Diskussioner opstår ved bordene. Så gør jeg sådan, og så gør du sådan. Alle grupperne er nu i gang med skabe deres mødested af fortrinsvis genbrugsmaterialer – et sted hvor mennesker mødes om noget. Aktivitetsniveauet er højt. 

På skift prøver eleverne også med store skærmbriller at tegne en model i 3D virtual reality. De, der ikke har prøvet det før, får virkelig en på opleveren, mens de næsten danser en ballet på gulvet, og underviser Mikkel P sørger for, at de ikke støder ind i bordene eller vælter ned i materiale-buffet’ens mange kasser.

Modellerne og tankerne bag

”Så er tiden gået, vi skal snart tilbage til skolen”, afbryder matematiklærer Mikkel Rasmussen. Nu skal hver gruppe fremvise deres model af et mødested og fremlægge tankerne bag det. Der er rigtig mange sjove ideer. Der er også fine udførelser. Funktion og æstetik er begge to vigtige sider af et mødested.

Elektrikergruppen har fx tænkt i forskellige former for belysning. Anlægsgartnerne har lavet et herligt pyramideformet mødested med græs og grønne planter. Anlægsstruktørerne har opført et to etagers mødested, hvor underetagen med alle faciliteter er gravet ned under jorden

De forskellige håndværksfag er inddraget i de forskellige modeller. Fantasi og forestillinger er realiseret i en meget kreativ time. Elevernes tanker har fået nye baner at bevæge sig i. Temaet er, hvad du mon skal være, når du bliver stor. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.