Vi har inviteret tillidsrepræsentanterne Dorte Meyer, Gasværksvejens Skole, og Morten From, Amager Fælled Skole, til at gøre status på lærernes arbejdssituation efter, at den københavnske lokalaftale kom i stand for tre måneder siden. De fem timer opleves som en forbedring ude på skolerne, men der er stadig alt for mange opgaver, så folk bliver syge. De plages blandt andet af dårlig samvittighed, fordi de ikke har tid til at gøre deres arbejde ordentligt. Og der ligger nye farer på lur.
Spændetrøjer kontra metodefrihed
Morten From: ”Jeg synes, det er vigtigt, at vores fagforening bliver ved med at gøre Københavns Kommune opmærksom på, at kommunen har en forpligtelse over for deres ansatte. Vores arbejdsforhold afhænger i høj grad af, hvordan vi bliver betragtet. Efter lockouten bliver der pludselig talt rigtig pænt om os. Vi får at vide, at vi er dygtige og engagerede. Men hvorfor skal vi så være i sådan en spændetrøje, hvor vi skal møde til den tid og gå til den tid, og nu kan vi allernådigst få fem timer, som vi selv kan administrere. Jeg synes ikke, det er en rimelig behandling af fagfolk. Sæt to lærere sammen, og de snakker skole uanset, hvor de kommer fra. For lærere er dedikerede. Den gamle idealisme er ikke død.”
LÆS OGSÅ: Arbejdstid – dialogen fortsætter
Dorte Meyer: ”Lærere er et helt særligt folkefærd. Det er mærkeligt, at lærere pludselig skulle ensrettes med alle andre faggrupper. Det er en ødelæggende uselvstændiggørelse, at vi bliver pålagt ting, der ikke giver mening. Vi har stadig, som Marianne Jelved siger, metodefrihed. Hvorfor skal vi så pålægges en masse merarbejde uden saglig begrundelse. Tænk bare på målstyret undervisningsplanlægning – det vil i virkeligheden kun kunne gavne et meget lille mindretal af eleverne. At alle skal omfattes af målstyret undervisning, bare fordi nogen har fundet på det – nej, så får det snarere karakter af overvågning, næh tak.”
Kollegerne er glade for lokalaftalen
Dorte Meyer: ”I og med at vi på Gasværksvejens Skole selv har været med til at stille forslaget om fem timers selvdisponeret forberedelse på generalforsamlingen forrige år, så var kollegerne henrykte over lokalaftalen, men der er reelt nogle, der slet ikke bruger flexordningen. Kun én var direkte imod den af mere principielle grunde. Nogle af de unge lærere flexer næsten ikke. De er fra læreruddannelsen vant til at sidde sammen og forberede sig, og den arbejdsform ser det ud til, at de viderefører.”
”I det papir, vi i trioen har skrevet, står der som et tillæg til lokalaftalen, at alle kan få fem selvdisponerede timer, hvis de er interesseret i det. Især i udskolingen er det dog svært med fem timer hver uge til alle lærerne, og i perioder kan de så have et øget antal selvdisponerede timer i et mere sammenhængende forløb. Vi har forsøgt at tilgodese alle, og hvis nogen er kommet i klemme, så må de tage fat i mig og vores leder.”
”Desuden har ledelsen åbnet for, at man i dagens løb kan skabe luft i arbejdsdagen ved fx at tage en walk-and-talk-tur med en kollega. Det kan være bedre end at sidde for lukkede døre inde i en bygning.”
Aftalen på Gasværksvejens Skole lægger op til lærernes egen selvforvaltning og selvdisciplin. Rammen er, at man skal arbejde cirka 40 timer om ugen i snit, og heraf kan de fem timer disponeres af den enkelte. Det har ifølge Dorte Meyer været helt uproblematisk at indføre lokalaftalen, og hun har netop i dag været rundt og høre nogle kolleger, og de er glade for ordningen – glade for det luft det giver i deres fortravlede uge.
Vi skal følge vores kollektive aftaler
Fra Amager Fælled Skole kan TR-repræsentant Morten From fortælle, at også her var kollegerne glade for lokalaftalen, omend de ikke synes, at den er vidtgående nok. Alle var forberedt på indførelsen af de fem timer, så ordningen kunne starte straks. Også her har trioen nedskrevet, hvordan reglerne skal forstås og udmøntes, Morten From:
”Der er ingen, der ikke er med i flexordningen. Nogle kolleger bliver alligevel på skolen og sidder og forbereder sig, men alle bruger på et eller andet tidspunkt flex-muligheden. Den sidder i baghovedet. Vi ser også de nye unge kolleger, der sidder i grupper på skolen og arbejder videre, som de gjorde på læreruddannelsen. Men jeg kan se her efter jul, at de er begyndt at få andre arbejdsvaner. De er begyndt at komme lidt senere. De kan sidde og forberede sig lidt hjemme i fred og ro og vente til kl. 9 med at komme på skolen.”
”Den enkelte lærer kan også aftale med ledelsen at have mere end de fem timer til forberedelse hjemme, hvis der er brug for at få en større pukkel af opgaver gjort færdig”, tilføjer Morten, og nu overtager Dorte Meyer for at præcisere, at på hendes skole pointerer man kraftigt, at lokalaftalen på ingen måde åbner for det grænseløse arbejde, selv om der er givet line til nogen forberedelse hjemme:
”Netop det spørgsmål blev der snakket meget om på KLFs generalforsamling, og når vi har skrevet det ind i aftalen, er det for at understrege, at man kan altså ikke bare gøre, som man vil. Aftalen rummer stadig og indtil videre ikke mere tid til forberedelse, og det forventer vi, at alle retter ind efter”, fastslår Dorte Meyer og understreger, at vi skal følge vores kollektive aftaler.
Regnskab med arbejdstiden
Morten From: ”Det er vigtigt at overholde aftalerne ikke mindst af hensyn til de skoler, hvor ledelsen ikke er særlig fleksibel. Selv om vi finder ud af det hos os, har vi aftalt, at vi holder nøje regnskab med vores arbejdstid. Regnearket styrer ikke vores arbejde, men vi er meget bevidste om, hvor lang tid vi er på vores arbejdsplads.”
Dorte Meyer: ”Der er grænser for, hvor meget luft man kan putte ind i en gummibold, før den sprænger, altså – det er så nemt at sige, at det lægger vi ud i teamene, det lægger vi her, og det lægger vi dér. Det ville være dejligt, hvis vi sort på hvidt kunne få klarhed over, hvad vi egentlig laver. Jeg har ganske vist ikke kunnet få mine kolleger til at registrere deres arbejdstid. Først lavede vi en temmelig omstændelig registreringsmetode, der skulle vise alt det, der er spildtid, al ikke-undervisning, og hvad tiden ellers bliver brugt til. Men der var ingen, der havde overskud og tid til at udfylde det. Siden har jeg forsøgt med det skema til opgørelse, som blev udsendt fra KLF, men foreløbig har ingen givet tilbagemelding på, om de bruger det”, fortæller Dorte Meyer.
Morten From: ”På Amager Fælled begyndte vi med helt enkelt at notere, hvornår vi møder, og hvornår vi går hjem. Derefter udbyggede vi notaterne. Vi har den aftale, at to gange om året har vi en uge, hvor ledelsen kan bede om at se opgørelserne. Det har blandt andet jeg ønsket, fordi jeg vil gerne have, at også ledelsen kan se, hvor meget der bliver arbejdet. Så kan ledelsen også med god samvittighed sige, at medarbejderne her arbejder det, de skal, og det kan vi på et hvilket som helst tidspunkt dokumentere. Tilliden går begge veje.”
For lidt fleksibilitet, for meget kontrol
Begge tillidsfolk er enige om, at det er vigtigt at synliggøre både arbejdet og arbejdstiden og helst gennem kollektive aftaler, så alle er med. Med de fem timer er der kommet mere fleksibilitet ind, men det er slet ikke tilstrækkeligt.
Morten From: ”Jeg mener, der skal meget mere fleksibilitet ind. Det er på tide, at man begynder at stole på lærerne igen. I lockout-perioden skulle vi høre på alt det om, at lærerne ikke laver nok, at de har 19 ugers sommerferie, og at de aldrig er på skolen og bob, bob, bob. Men i dag hører vi om de dygtige, trofaste og arbejdsomme lærere. Sådan bliver vi omtalt nu. Men der er ikke nogen, der siger, at vi er så dygtige, at vi selv kan styre vores arbejde. Så gode er vi åbenbart ikke endnu.”
”Når du siger det, kommer jeg til at tænke på, hvad der er i vente til os”, indskyder Dorte. ”Nu har vi fået det med målstyret undervisningsplanlægning, og vi skal måske til at lægge en beskrivelse af hele vores undervisning ind på en it-platform. Det er jeg bekymret for, for hvad vil det stjæle tid fra – i den grad fra vores forberedelse. Det vil blive en slem tidsrøver, og da platformen har været dyr at lave, bliver vi nok tvunget til det. Så bliver det endnu mere vigtigt at holde regnskab med tiden.”
Max undervisningstimetal skal sikre f-tid
Dorte: ”Det handler alt sammen om kontrol af lærerne, som du siger, Morten, at vi ikke bliver stolet på, som om vi ikke kan administrere vores arbejdsliv. Det er i min verden helt galt. Jeg vil gerne lægge vejledende årsplaner ind på en platform, og hvad vi tænker på at lave i næste uge, men hvis vi skal lægge alt om undervisningsforløb ind på en læringsportal, så er det simpelthen ren overvågning. Og man siger, at alle skal kunne læse og forstå det, også dem der ingen forforståelse har for det, de læser. Det holder simpelthen ikke.”
Morten From påpeger, at det endnu ikke er afgjort, hvem der har rettighederne til lærerudarbejdede undervisningsforløb, så de skal ikke på nogen platform, før det er afgjort. Noget andet er, nævner han, at man ikke bare kan overføre undervisningsforløb fra én klasse til en anden. Det kan godt være, at det kan give nogle ideer, men stoffet skal alligevel altid bearbejdes i forhold til den pågældende lærer og elevgruppe, Morten:
”Og det bringer os videre til det næste – at nu skal vi altså arbejde benhårdt på at få et loft over undervisningstiden. Det er den eneste måde, vi kan sikre, at vi har noget forberedelsestid tilbage. Jeg mener, at 24 lektioner må være maximum for en lærer. Det må være et kollektivt krav. Tænk også på, hvor interesserede forældrene er blevet, og det er dejligt, men det tager også tid at snakke ordentligt med dem.”
Fælles aftaler på KLF-møder
Diskussionen om det grænseløse arbejde folder sig ud på de fleste skoler, og både Dorte og Morten arbejder for, at de regler, der kan sætte ramme om arbejdstiden, bliver overholdt på deres skoler. Dorte lægger vægt på, at det, fagforeningen har forhandlet igennem, bliver fulgt, så der ikke bliver lavet en masse forskellige individuelle ordninger. Både hos Dorte og Morten bliver tvivlsspørgsmål taget op til debat på KLF-møder og aftaler indgået.
På Gassen (Gasværkvejens Skole red.) har alle lærere en ekstraopgave, fx i budgetudvalget, i danskudvalget, eller i udviklingsgruppen på mellem 40 og 70 timer om året – ”ååhhh nej, vi tæller jo ikke timer”. Men der er ikke opgaver til alle, så det tilstræbes, at de nyuddannede har mindst af den slags, der kommer oveni.
”Vi forsøger at fordele så ligeligt som muligt, men hvor meget folk får gjort ved deres opgaver, det er svært at vide, for det afhænger jo af, om de har tid”, medgiver Dorte med en smule beklagelse, og Morten tilføjer:
”Jamen det er jo de arbejdsbetingelser, vi har fået til rådighed. Det springende punkt er, at arbejdsopgaverne har forskelligt omfang. Vi må ikke snakke puljer, og vi må ikke snakke tid, jeg ved snart ikke, hvad vi må snakke om. Men som TR kan jeg gå ind og blande mig, her må jeg med de 330 timer gerne snakke tid. Hos os prøver vi at nedbringe timetallet for dem, der har de store opgaver, og ledelsen er faktisk rigtig god til at gå ind i de vurderinger. Men stadig kan man jo ikke nå mere, end det man kan.”
Opgaveoversigten og fordeling af opgaver
På Dorte Meyers skole kommer opgaveoversigterne ikke altid til tiden, mens de hos Morten From er klar på slaget, og de er meget detaljerede. Teamene forbereder dem sammen med ledelsen, men er der kolleger, der er utilfredse, så er der en stående opfordring til at komme til tillidsmanden. På begge skoler er opgaveoversigterne åbne for alle.
På Amager Fælled har de en liste over alle opgaver, men uden angivelse af hvad der trækker lokalløn med sig. Så kan kolleger vælge sig ind på de opgaver, de ønsker. På den måde bliver det et fagligt valg og ikke ud fra, hvad der giver penge. Nogle kolleger får derefter 23 lektioner og mange opgaver, mens andre har 26 lektioner og færre opgaver. Og så tilstræber de iøvrigt at finde et gennemsnit, så alle arbejder nogenlunde lige meget. Følelsen af retfærdighed skal tages alvorligt.
”Jeg er rigtig meget på i starten af et skoleår, og når der er nye kolleger. Jeg siger, at de skal komme til mig, hvis de synes, at der er problemer, så prøver vi at finde ud af det. De gange hvor jeg har været inde hos min ledelse og sagt, at det her går ikke, har svaret været – ’hvad kan vi gøre’?”
Problemet bliver så løst ved, at en anden kan overtage en opgave, eller at den bliver nedprioriteret. Som en mulighed for udjævning nævner Morten From fx fagudvalgene, hvor man kan være med i ét udvalg i stedet for to, hvis man har svært ved at få arbejdsugen til at hænge sammen. Også på Gassen er der en åbenhed hos ledelsen til at finde løsninger, når kolleger synes, at opgavemængden er ved at vokse dem over hovedet.
Folk bliver syge, tvungne møder kontra relevante møder
Morten From: ”Vi har aldrig haft så meget sygdom, som vi har nu. Folk er i den grad pressede. Det er ikke, fordi de har influenza. Det er, fordi de arbejder for meget. De har fx ikke tid til at udføre deres arbejdsopgaver ordentligt. Tag bare efterbehandling. Eleverne får deres arbejde retur i en tilstand, som læreren ikke kan være tilfreds med. Eleverne er måske ligeglade, de ser, hvilket tal der står under stilen. Men læreren ved, at det kan gøres bedre. Der er bare ikke tid til det.”
”Det er det, der nager inde i lærersjælen – at jeg har tilbageleveret noget, der ikke er ordentligt. Folk kan næsten ikke have det. Og folk kan ikke holde ud, at de møder op til noget, hvor de ikke er ordentligt forberedt. De går rundt med evig dårlig samvittighed.”
På spørgsmålet om et par timers mere undervisning kan vælte læsset så meget for en lærer, svarer Morten uden tvivl i stemmen:
”Ja, ja, to undervisningstimer og 6-8 timer mere til møder og teamarbejde og fagudvalg, som er blevet pålagt os. Her er en meget stor del af arbejdstiden bundet. Det tjener først og fremmest som en kontrolforanstaltning af, om vi laver vores ting. Det har betydet, at vores egen tid i den grad er indsnævret til en tredjedel i forhold til tidligere, men med mange flere opgaver.”
”I min verden er det tåbeligt at mødes, fordi man skal. Jeg vil hellere mødes, når det er relevant. Så må det gerne for mig tage længere tid, men så er mødet brugbart og relevant i stedet for pålagt og ligegyldigt.”
Dorte Meyer: ”Ja, man skal virkelig passe på med, at man ikke holder møde for at holde møde. Der skal være indhold og effektivitet, ellers er det spild af tid. Jeg oplever, at alle har for travlt til den slags pjat.”
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere