Plads til forbedring

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

I Frank Jensens nytårstale, på dagen hvor han har været overborgmester i 10 år, siger han:

”København er en by, hvor vi virkelig har anstrengt os for at skabe en god folkeskole. En folkeskole som alle forældre trygt kan sætte deres børn i. Det er det bedste resultat, der er sket over de sidste 10 år, at mange flere københavnske forældre vælger folkeskolen til.”

Det er glædeligt, at flere vælger den københavnske folkeskole.

Der er i de seneste 10 år i København bl.a. investeret i renoveringer af skoler, bygget nye skoler, afsat penge til en stor udskolingsindsats. Senest er der afsat midler til at dække udgifterne til det stigende antal elever med specialundervisningsbehov. Der er fremgang i de faglige resultater, når der ses på karaktergennemsnittet i de bundne prøver, hvor København i 2019 var over landsgennemsnittet. Alt dette er rigtigt godt og tiltrængt.

I den samme 10-årige periode har vi haft inklusionsreformen, folkeskolereformen i 2013, en overenskomstaftalt arbejdstid, der blev erstattet af en folketingsdikteret arbejdstidslov og endeligt konstante nedskæringer i den offentlige sektor, herunder på folkeskoleområdet.

Store ændringer, der i København bl.a. har betydet:

– Flere elever med specialpædagogisk behov i folkeskolen uden de nødvendige ressourcer og specialpædagogisk viden er fulgt med.

– Lærere og børnehaveklasselederes arbejdstid er omlagt, så der er flere undervisningslektioner og mindre tid til forberedelse og andre opgaver.

– En opgaveportefølje, som bestemt ikke er blevet reduceret bortset fra tiden til forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

– Besparelser år efter år i den københavnske folkeskole. Der er blevet skåret i ressourcer fra stat til kommune og internt i kommunen i en grad, så vi godt kan tale om, at der ikke ’kun’ er skåret ind til benet, men ind i benet.  

Københavns Kommune sammenligner på mange områder kommunens udgifter med de fem andre store byer i Danmark. Her har København nogle kedelige rekorder på skoleområdet. Vi har den højeste gennemsnitlige klassekvotient, og vi bruger færrest penge pr. elev i folkeskolen. Nettoudgiften pr. elev i folkeskolen er 2.674 kr. mindre i København end gennemsnittet i 6-byerne (6-by nøgletal 2019). Ser vi alene på udgiften til undervisningspersonalet er den 4.039 kr. billigere pr. elev end gennemsnittet. Der er ca. 40.000 elever i den københavnske folkeskole, så det svarer til, at der årligt bruges 161,5 mio. kr. mindre på undervisningspersonale i de københavnske folkeskoler end gennemsnittet i 6-byerne. Det svarer til ca. 323 lærerstillinger – 5,5 lærerstilling på en gennemsnitsskole. Det er alligevel en del!

Det kan mærkes ude på skolerne. Når jeg taler med lærere i den københavnske folkeskole, peger de på en række problemer, vi ikke har løst fx hele inklusionsopgaven, løfte de 20% svageste elever, sikre et arbejdsmiljø uden vold og trusler, sikre forberedelsestid og tid til de mange opgaver, der er.

Nok er københavnske lærere dygtige, men tænk hvis politikerne prioriterede en ramme om undervisningen, så vi i København bare kom op på gennemsnittet af det, der bruges i 6-byerne – 161,5 mio. kr. mere om året til undervisningspersonale. Det ville give mulighed for at styrke kvalitet betydeligt i den københavnske folkeskole. Det kunne bl.a. give mulighed for to-lærertimer, mere tid til forberedelse, efteruddannelse og mere tid til andre opgaver. Det kunne løfte den københavnske folkeskole, så eleverne fik et betydeligt bedre skoletilbud.  

Der er sket meget de sidste 10 år i den københavnske folkeskole, men der er brug for og plads til forbedring i den næste 10-års periode, hvis folkeskolen skal overleve som forældre og læreres naturlige førstevalg.