Podcast: Nordentoft-sagen

Skoleinspektør Inger Merete Nordentoft kom i strid modvind, da hun i 1945 fortalte, at hun ventede barn. Frøken Nordentoft var ikke gift, og hun ville ikke fortælle, hvem faderen var. Den var helt gal dengang. Her kan du høre begge afsnit.

Nyhed | Af: Jan Klint Poulsen 22. december 2017

'Nordentoft-sagen' er historien om den københavnske skoleinspektør fra Katrinedals Skole, der i 1945 meddelte sit personale, at hun ventede sig. "Hvad er problemet?" tænker du nok. Frøken Nordentoft var ikke gift! Hun ville heller ikke fortælle, hvem faderen var og næsten værre: Hun ville ikke skjule det for nogen. Så alt var galt dengang.

I to afsnit fortæller journalist Torben Kloster historien om Inger Merete Nordentoft, der kom i strid modvind. Begge afsnit er ude nu. 

Se videoen om podcasten herunder.

Sådan kan du høre podcasten (Husk, at vælge abonnér):

iTunes: apple.co/2CZZUk2

Eller brug din podcast-app: Søg efter Københavns Lærerforening

Pocket Cast: pca.st/t0uG

Du kan også afspille begge afsnit herunder direkte:

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Niels Roed | 04. januar 2018 KL. 11:13

Københavns Lærerindeforening kalder Inger Merete Nordentoft for samfundsskadelig.

De nævner ikke, at skoleeleverne hver dag blev udsat for lærernes straffe med spanskrør og ulovlige lussinger.

Disse straffe vil jeg også kalde for samfundskadelige.

Og hvordan var det nu lige med at lærerne skulle være rollemodeller.

Jytte Aa. Møller | 02. januar 2018 KL. 17:17

Tak for historien! Jeg ku' li' den! Og jeg kunne især godt lide den måde, hvorpå du Torben Kloster, har formidlet dit store materiale om Inger Merete Nordentoft. Du yder hende retfærdighed som forkæmper for et demokratisk samfund, som fremsynet pædagog og som en nærværende lærer, der altid er ivrigt optaget af børnene og deres forældre!

Kun een detalje savner jeg oplyst. Det er korrekt, som du siger, at Inger Merete var kommunist i en periode, men hun var socialdemokrat under besættelsen.

Da hun blev skoleinspektør i februar-45, protesterede hendes partifælde, Københavns Skoledirektør, ved at melde sig ud af partiet. Og hendes partitilhørsforhold formodes at have været en væsentlig årsag til, at det lykkedes at få hende frigivet fra Vestre Fængsel.

Som du nævner, var hun kommunist i en periode, nemlig fra sommeren 1945 til hun forlod Central-kommitéen - såvidt jeg husker i forbindelse med Ungarnskrisen. Men der er stadig ikke fuld klarhed over denne del af hendes liv og værk.

Mit nytårshåb er, at din fine formidling om Inger Merete Nordentoft, vil inspirere til at få skabt både forståelse for og fornyet historisk klarhed over den turbulente tid, hun måtte leve sit alt for korte liv i.

J.Aa.M.

Jordemoder/cand.mag. i historie