Ny københavnsk lokalaftale lader vente på sig

Forhandlingerne om en ny lokalaftale er fortsat i gang mellem Københavns Lærerforening og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Parterne er endnu ikke nået til enighed om rammerne for lærernes arbejdstid, men der forhandles stadigvæk, fortæller KLF’s formand Lars Sørensen til KLFnet.dk

Nyhed | Af: Jan Klint Poulsen 20. marts 2019
Formand for KLF Lars Sørensen. Foto: Jan Klint Poulsen
Formand for KLF Lars Sørensen. Foto: Jan Klint Poulsen

Siden skolestart har Københavns Lærerforening sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejdet på at finde et fælles grundlag for en ny lokalaftale i København. Som en del af afklaringsforløbet har parterne besøgt fem københavnske folkeskoler, hvor lærere, tillidsrepræsentanter og skoleledere har givet dem et indblik i, hvordan de har struktureret deres arbejde. Forvaltningen og KLF har samtidig udarbejdet et datasæt med tal og statistikker, der kortlægger en lang række faktuelle oplysninger om folkeskolen i København. 

Selvom der ifølge KLF’s formand Lars Sørensen har været et grundigt og langt tilløb, er forhandlingsparterne stadigvæk ikke i mål med en fælles aftale. Men hvad er der egentlig galt med den nuværende aftale?  

”Den lokalaftale, vi har nu, adresserer ikke de problemer, der er. Det, vi har brug for med en lokalaftale, er, at den kan sikre, at lærerene kan lykkes med arbejdet, og at vi har et godt arbejdsmiljø,” siger Lars Sørensen.

Han mener, at en forbedret aftale kan være med til at sikre en attraktiv københavnsk folkeskole, hvor lærere har lyst til at søge hen, og hvor dem der allerede er i skolen, har lysten til at blive i mange år.

”Det, vi kan se, er, at lærerne er maksimalt presset på det, jeg vil kalde opgavemylder. Et opgavemylder, der betyder, at den individuelle forberedelse af undervisningen forsvinder. Forberedelsestiden er helt afgørende for at lykkes med arbejdet som lærer.” 

Syv uger uden forberedelse

På en af de fem skoler som forhandlingsparterne besøgte, mødte de en lærer, som gav udtryk for, at han i syv uger ikke havde haft mulighed for at forberede sin undervisning, fordi en masse andre opgaver stjal tiden. Den fortælling har gjort stort indtryk på Lars Sørensen:

”Læreren kunne fortælle, at hans forberedelsestid var gået med andre opgaver, som nok var vigtige, men som der ikke var sat tid af til på forhånd, og det er tid, der går fra den individuelle forberedelsestid. Så ender man med at stå uforberedt i undervisningen.” 

Som eksempel på de mange opgaver, der ofte kommer ind fra sidelinjen, nævner Lars Sørensen pludseligt opståede forældrehenvendelser, møder med socialforvaltningen om elever, der er i mistrivsel samt opgaver, som ikke er defineret i en opgaveoversigt.

Derfor er et af nøgleområderne for KLF i forhandlingerne om en ny lokalaftale, at der sættes tid på opgaverne i opgaveoversigten. Ifølge Lars Sørensen vil en tidsangivelse på opgaverne give et klarere overblik over lærernes samlede opgaver, men også vise, at der er for mange opgaver og for lidt tid. Det vil kræve, at man som skole får prioriteret i opgavemængden.

”Der er ganske enkelt opgaver, som må prioriteres fra ude på skolerne. Vores medlemmer oplever, at opgaverne bliver flere og flere samtidigt med, at der er elevtilstrømning og færre lærere til at løse opgaverne,” siger Lars Sørensen.

Fælles udgangspunkt – forskellige løsningsforslag

Selvom både Københavns Lærerforening og forvaltningen sammen med skolelederforeningen har arbejdet på et fælles data- og erfaringsgrundlag, ser parterne alligevel ikke helt ens på tingene forklarer Lars Sørensen:

”Jeg tror, vi ser ens på, at der er et problem. Vi kan se, at forberedelsestiden er presset, og at vi har brug for en attraktiv københavnsk folkeskole. Vi er også enige om, at personaleomsætningen i København er for stor – lærerne bliver ikke på skolen i mange år, som man gjorde tidligere. Så alt det er vi enige om, men vi er ikke enige om, hvad løsningen på problemerne er,” fortæller Lars Sørensen.

Han peger på, at en ny lokalaftale, hvor anslået tid på opgaverne og en sikring af forberedelsestiden er indskrevet, er en løsning, som KLF er sikker på, vil have afgørende betydning for lærerne i København.

”Vi har et forslag om, at der skal anslået tid på de opgaver, der fremgår at opgaveoversigten. Så man ved, hvis man er kontaktlærer for elevrådet, om lederen vurderer, at der skal bruges 10 eller 30 timer på opgaven.”

Som eksempel nævner Lars Sørensen, at han kender lærere, der med succes har drøftet opgavernes omfang med skolelederne og dermed har landet fornuftige løsninger i fællesskab. 

”Hvis skolelederen har foreslået 10 timer, og læreren har vurderet, at opgaven fylder 40 timer, så har de kunnet snakke sig frem til en fælles forståelse af et opgavevaretagelsesniveau. Den slags samtaler har man jo kun, hvis man erkender, at man er nødt til at kunne tale om tid.”

Lars Sørensen oplever, at forvaltningen i høj grad holder fast i, at det meste kan løses i et samarbejde ude lokalt på skolen, hvor lederen i sidste ende har ledelsesretten.

”Skolelederen har naturligvis ledelsesretten til i sidste ende at definere, hvor lang tid en lærer skal bruge på en opgave. Det anfægter vi ikke. Det eneste vi kræver, er, at der på opgaveoversigten kommer anslået tid på opgaverne.”

I Københavns Lærerforening har man i de seneste år hørt mange forskellige versioner af, hvordan skolerne forholder sig til opgavernes omfang uden at bruge tid som faktor. På mange skoler har man i flere år brugt farver til at angive størrelsesforhold på opgaver, men det mener Lars Sørensen er utilstrækkeligt.

”Hvis det skal foregå på en rimelig og retfærdig måde ude på skolerne, så er man nødsaget til at forholde sig mere konkret til tid og ikke farver, når man taler om opgavernes omfang.”

Tiden løber

Det næste forhandlingsmøde er fredag 29. marts. Her skal forvaltningen, skolelederne og KLF gerne kunne nå frem til en afklaring, vurderer Lars Sørensen. Han mener, at tiden er så fremskreden, at der skal laves en aftale, men han understreger samtidigt, at Københavns Lærerforening vil have en aftale, hvor anslået tid på opgaverne og en sikring af forberedelsestiden er blandt de stærkeste ønsker.

 ”I mine øjne vil det være det bedste for den københavnske folkeskole, at vi finder hinanden meget snart. Det vil også være det bedste for politikerne på rådhuset, som har store ambitioner for skolen. Derfor skal vi have løst de problemer, som vi er enige om, er der.”

Hvis parterne ikke finder en fælles løsning, kan det ende med et sammenbrud i forhandlingerne. Ved udgangen af juli udløber den nuværende lokalaftale – det betyder, at lærerne i København vil have Lov 409 som eneste regulering af arbejdstiden. Det er et scenarie, som Lars Sørensen ikke håber, bliver aktuelt.

”Det vil virkelig være ødelæggende for folkeskolen i København og gøre skolen meget lidt attraktiv. Der er ingen lærere, der kan arbejde under de betingelser. Så vi gør vores ypperste for at nå til enighed med forvaltningen, og jeg er stadigvæk optimistisk, selvom tiden løber. Vi skal have en ordentlig aftale i København,” siger Lars Sørensen.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.